Afhængighed af pengespil (ludomani)er i stigning, og spillelysten i befolkningen voksende
Ved spilleafhængighed kan man ikke kontrollere, hvor mange penge man vil bruge. Man løber ind i sociale problemer, når man fx skal skaffe penge til spil eller dække underskuddet ind
Depression, angst og alkoholisme ses ofte sammen med spilleafhængighed
Spilleafhængighed kan behandles med samtaleterapi, eventuelt i en gruppe
Hvad er spilleafhængighed?
Man er afhængig af pengespil (ludomani) hvis man:
Har haft to eller flere perioder med spillelidenskab det sidste år
Disse perioder ikke har givet økonomisk gevinst, men man fortsætter til trods for personligt ubehag og det, at det
påvirker ens daglige livsførelse
Har en intens lyst til at spille, som er svær
at kontrollere. Man kan ikke holde op, selvom man
ønsker det
Er optaget af tanker om det at spille eller
omstændighederne omkring spil
Hvad er symptomerne på spilleafhængighed?
Genkender du dig selv i flere af disse udsagn, kan du have et
spilleproblem:
Du sætter tid af fra arbejde og familie for at gamble/spille
Du spiller i hemmelighed
Du føler skyld efter at have spillet og lover dig selv gentagne
gange at holde med det (og kan også afstå fra at spille i
perioder)
Du planlægger ofte ikke at spille, men det sker bare alligevel
Du spiller ofte, til din sidste krone er spillet væk
Du spiller med penge, som du egentlig skal bruge til at betale
regninger eller dække andre vigtige behov
Når du taber, spiller du videre for at dække tabet
Hvis du vinder, spiller du for at vinde mere
Du drømmer om den store gevinst og alt det, du kan købe for den
Når du er nedtrykt, spiller du for at komme til at føle dig
bedre
Hvis du er ovenpå, spiller du for at fejre det
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen, ved at denne spørger ud om ovenstående
symptomer.
Hvorfor bliver man spilleafhængig?
Der kan være mange grunde til, at folk begynder at spille:
Nysgerrighed
Socialt samvær
Ønsket om den store gevinst
Søgen efter
spænding eller søgen efter afkobling – ofte en blanding af disse
grunde.
Spillet kan med tiden kommer til at fungere som en
form for strategi for at undgå negative følelser. Spillet bliver derved
en måde at bedre ens humør og velbefindende og en måde at reagere på
negative følelser, som kedsomhed eller stress - fx i form af skænderier
med ens kæreste.
Spil udløser dopamin
Mange spiller, fordi de søger spænding og
afreagerer via spil. Dette er knyttet til kemiske
ubalancer i hjernen, særligt i forhold til neurotransmitteren dopamin,
men også serotonin og noradrenalin.
Dopamin udløses, når vi forventer, at der vil ske noget lystbetonet, fx indtagelse af mad, sex
– og spil. Dette gør, at vi opsøger de
pågældende aktiviteter igen. Dette tyder på, at mekanismerne bag afhængighed af spil og shopping ligner mekanismerne bag afhængighed af alkohol og narkotika.
Spilleafhængige overvurderer deres chancer for at vinde i spil
En del undersøgelser har vist, at mennesker der er afhængige af at spille, overvurderer deres chancer for at vinde i spil.
Desuden forveksler de tilfældighedsspil med
færdighedsspil. Selvom alle spil om penge i høj grad er
baseret på tilfældigheder, vil mange spilleafhængige mene, at de kan
øge deres chancer for gevinst ved at øve sig eller ved at gennemskue
systematikken i spillet, fx indhente mere viden. Samtidig ser de bort
fra erfaringer, der fortæller dem, at det forholder sig anderledes.
Nogle spiller for at flygte for svære følelser
Spillet kan også være en form for flugt. Det gælder fx ængstelige og
anspændte mennesker, som spiller for at flygte fra svære følelser.
Dette gælder særligt for mennesker med
depression, idet det at spille kortvarigt kan dulme symptomerne. Tilsvarende er
spilafhængighed hyppigt blandt mennesker med angst og ADHD.
Spilleafhængighed og tvangslidelser?
Der synes ikke at være sammenhæng mellem spilleafhængighed og tvangslidelser. Personer med tvangslidelse drives til
at gøre handlingen for at afværge en katastrofe. Spillere udfører
handlingen, fordi de ønsker at opnå spænding, gevinst og/eller
afkobling.
Antisociale træk hos spillere
Spillere kan føle sig forfulgte, og de kan udvikle antisociale træk.
Dette kan til dels være et resultat af spilleafhængigheden, fordi
spilleren efterhånden oplever stadige trusler om inkasso, opsigelser og
problemer i deres parforhold; samt en tiltagende desperation for at skaffe penge.
Faktorer der øger risikoen for at blive afhængig af at spille
Det er flere faktorer, som måske øger risikoen for, at man bliver afhængig af at spille. Nogle af de
vigtigste er:
Ved samtalebehandling lægger man vægt på at finde frem til uheldige
og/eller urealistiske forestillinger om chancen for at vinde, og
erstatte disse med sunde og realistiske opfattelser.
Gruppeterapi er en
anden måde at få bugt med problemet. Her kan andre med lignende
problemer støtte op og hjælpe hinanden med at komme ud af
afhængigheden.
Medicin
Det er også muligt at behandle med medicin
rettet mod tilstødende psykiske lidelser. Hvis ludomanien skyldes en depression, skal denne
behandles med kognitiv terapi og medicin.
Hvad kan jeg selv gøre?
Forsøge at afstå fra spil, hvis du har tendens til at bruge meget tid eller penge herpå (se "Hvornår bør man søge hjælp?").
Lyt til dine nærmeste. Dine omgivelser vil nemmere kunne se dit problem, end du selv kan erkende det i starten.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre spilleafhængighed?
Hvis du lider af depression, stof- eller alkoholmisbrug, angstlidelse eller ADHD kan det hjælpe, hvis dette er behandlet godt.
Hvornår bør man søge hjælp?
Trangen til at spille er ude af kontrol hvis:
Det påvirker forholdet til andre mennesker, ens økonomi
eller arbejde
Man bruger stadig mere tid og energi på spil
Man er ude af stand til at spille mindre eller holde helt op med at spille
Man begår ulovlige handlinger for at dække over sin
spilleafhængighed
Alle disse forhold tyder på, at man har et problem, og at man bør søge
hjælp til at få bugt med problemet. Jo hurtigere man søger hjælp, desto
større er chancen for, at man kan komme ud af afhængigheden og leve
normalt igen.
Al afhængighed kendetegnes ved benægten. I mange tilfælde er det
nødvendigt, at ens familie, venner eller kolleger hjælper med at
få en i behandling.
Man kan også få hjælp fra flere frivillige organisationer og fra de
mange behandlingssteder, der findes i Danmark. Se f.eks. ludomani.dk eller Anonyme gamblere
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Udsigterne på lang sigt afhænger af
Hvor længe spillelidenskaben har
stået på
Hvor meget man har nået at ødelægge for sig selv
Om en eventuel depression, stof- eller alkoholmisbrug,
angstlidelse eller ADHD bliver behandlet
Er spilleafhængighed farligt?
25 % af alle spilleafhængige personer har ifølge Center for Ludomani begået kriminelle handlinger. Over 33 % i behandling har haft tanker om at tage deres eget liv, ligesom andet misbrug er hyppigt forekommende. Spilleafhængighed er associeret med social deroute, tab af netværk, øget sygelighed og i nogle tilfælde gæld, som er blevet inddrevet med vold af kriminelle.
Hvor hyppig er spilleafhængighed?
Center for Ludomani anslog, at der i 2016 var cirka 125.000 voksne personer, som havde risikabel eller problematisk spilleadfærd
40 % af unge mellem 12–17 år har prøvet at spille, mens det er 25 %, der har spillet inden for det sidste år
Center for Ludomani behandler i gennemsnit 700 mennesker om året mod ludomani
I 2016 var 27 procent af klienterne hos Center for Ludomani under 25 år. I 2009 var tallet 7 procent
StopSpillet, som hører under Spillemyndigheden, er en uvildig og fortrolig hjælpelinje, hvor du kan få gratis telefonisk rådgivning om problematisk spil. På StopSpillet.dk findes en oversigt over alle de gratis behandlingstilbud, der er mod spilafhængighed for både spillere og pårørende