Spilleafhængighed

René Ernst Nielsen

speciallæge

Fakta

  • Afhængighed af pengespil (ludomani)er i stigning, og spillelysten i befolkningen voksende
  • Ved spilleafhængighed kan man ikke kontrollere, hvor mange penge man vil bruge. Man løber ind i sociale problemer, når man fx skal skaffe penge til spil eller dække underskuddet ind
  • Depression, angst og alkoholisme ses ofte sammen med spilleafhængighed
  • Spilleafhængighed kan behandles med samtaleterapi, eventuelt i en gruppe

Hvad er spilleafhængighed?

Man er afhængig af pengespil (ludomani) hvis man:

  • Har haft to eller flere perioder med spillelidenskab det sidste år
  • Disse perioder ikke har givet økonomisk gevinst, men man fortsætter til trods for personligt ubehag og det, at det påvirker ens daglige livsførelse
  • Har en intens lyst til at spille, som er svær at kontrollere. Man kan ikke holde op, selvom man ønsker det
  • Er optaget af tanker om det at spille eller omstændighederne omkring spil

Hvad er symptomerne på spilleafhængighed?

Genkender du dig selv i flere af disse udsagn, kan du have et spilleproblem:

  • Du sætter tid af fra arbejde og familie for at gamble/spille
  • Du spiller i hemmelighed
  • Du føler skyld efter at have spillet og lover dig selv gentagne gange at holde med det (og kan også afstå fra at spille i perioder)
  • Du planlægger ofte ikke at spille, men det sker bare alligevel
  • Du spiller ofte, til din sidste krone er spillet væk
  • Du spiller med penge, som du egentlig skal bruge til at betale regninger eller dække andre vigtige behov
  • Når du taber, spiller du videre for at dække tabet
  • Hvis du vinder, spiller du for at vinde mere
  • Du drømmer om den store gevinst og alt det, du kan købe for den
  • Når du er nedtrykt, spiller du for at komme til at føle dig bedre
  • Hvis du er ovenpå, spiller du for at fejre det

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen, ved at denne spørger ud om ovenstående symptomer.

Hvorfor bliver man spilleafhængig?

Der kan være mange grunde til, at folk begynder at spille:

  • Nysgerrighed
  • Socialt samvær
  • Ønsket om den store gevinst
  • Søgen efter spænding eller søgen efter afkobling – ofte en blanding af disse grunde.

Spillet kan med tiden kommer til at fungere som en form for strategi for at undgå negative følelser. Spillet bliver derved en måde at bedre ens humør og velbefindende og en måde at reagere på negative følelser, som kedsomhed eller stress - fx i form af skænderier med ens kæreste.

Spil udløser dopamin

Mange spiller, fordi de søger spænding og afreagerer via spil. Dette er knyttet til kemiske ubalancer i hjernen, særligt i forhold til neurotransmitteren dopamin, men også serotonin og noradrenalin.

Dopamin udløses, når vi forventer, at der vil ske noget lystbetonet, fx indtagelse af mad, sex – og spil. Dette gør, at vi opsøger de pågældende aktiviteter igen. Dette tyder på, at mekanismerne bag afhængighed af spil og shopping ligner mekanismerne bag afhængighed af alkohol og narkotika.

Spilleafhængige overvurderer deres chancer for at vinde i spil

En del undersøgelser har vist, at mennesker der er afhængige af at spille, overvurderer deres chancer for at vinde i spil. Desuden forveksler de tilfældighedsspil med færdighedsspil. Selvom alle spil om penge i høj grad er baseret på tilfældigheder, vil mange spilleafhængige mene, at de kan øge deres chancer for gevinst ved at øve sig eller ved at gennemskue systematikken i spillet, fx indhente mere viden. Samtidig ser de bort fra erfaringer, der fortæller dem, at det forholder sig anderledes.

Nogle spiller for at flygte for svære følelser

Spillet kan også være en form for flugt. Det gælder fx ængstelige og anspændte mennesker, som spiller for at flygte fra svære følelser. Dette gælder særligt for mennesker med depression, idet det at spille kortvarigt kan dulme symptomerne. Tilsvarende er spilafhængighed hyppigt blandt mennesker med angst og ADHD.

Spilleafhængighed og tvangslidelser?

Der synes ikke at være sammenhæng mellem spilleafhængighed og tvangslidelser. Personer med tvangslidelse drives til at gøre handlingen for at afværge en katastrofe. Spillere udfører handlingen, fordi de ønsker at opnå spænding, gevinst og/eller afkobling. 

Antisociale træk hos spillere

Spillere kan føle sig forfulgte, og de kan udvikle antisociale træk. Dette kan til dels være et resultat af spilleafhængigheden, fordi spilleren efterhånden oplever stadige trusler om inkasso, opsigelser og problemer i deres parforhold; samt en tiltagende desperation for at skaffe penge.

Faktorer der øger risikoen for at blive afhængig af at spille

Det er flere faktorer, som måske øger risikoen for, at man bliver afhængig af at spille. Nogle af de vigtigste er:

  • Stofmisbrug eller problemer med humørsvingninger
  • Alder. Jo yngre man er, når man starter at spille, jo større er risikoen for at blive afhængig
  • Arv. Hvis man har forældre med dette problem, er risikoen større for, at man også vil blive afhængig af at spille
  • Depression. Mange med ludomani har en depression, som skal behandles. Ludomanien er en form for flugt fra denne depression
  • ADHD

Hvordan behandler man spilleafhængighed?

Samtalebehandling

Ved samtalebehandling lægger man vægt på at finde frem til uheldige og/eller urealistiske forestillinger om chancen for at vinde, og erstatte disse med sunde og realistiske opfattelser.

Gruppeterapi er en anden måde at få bugt med problemet. Her kan andre med lignende problemer støtte op og hjælpe hinanden med at komme ud af afhængigheden.

Medicin

Det er også muligt at behandle med medicin rettet mod tilstødende psykiske lidelser. Hvis ludomanien skyldes en depression, skal denne behandles med kognitiv terapi og medicin. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Forsøge at afstå fra spil, hvis du har tendens til at bruge meget tid eller penge herpå (se "Hvornår bør man søge hjælp?").

Lyt til dine nærmeste. Dine omgivelser vil nemmere kunne se dit problem, end du selv kan erkende det i starten.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre spilleafhængighed?

Hvis du lider af depression, stof- eller alkoholmisbrug, angstlidelse eller ADHD kan det hjælpe, hvis dette er behandlet godt.

Hvornår bør man søge hjælp?

Trangen til at spille er ude af kontrol hvis:

  • Det påvirker forholdet til andre mennesker, ens økonomi eller arbejde
  • Man bruger stadig mere tid og energi på spil
  • Man er ude af stand til at spille mindre eller holde helt op med at spille
  • Man begår ulovlige handlinger for at dække over sin spilleafhængighed 

Alle disse forhold tyder på, at man har et problem, og at man bør søge hjælp til at få bugt med problemet. Jo hurtigere man søger hjælp, desto større er chancen for, at man kan komme ud af afhængigheden og leve normalt igen.

Al afhængighed kendetegnes ved benægten. I mange tilfælde er det nødvendigt, at ens familie, venner eller kolleger hjælper med at få en i behandling.

Man kan også få hjælp fra flere frivillige organisationer og fra de mange behandlingssteder, der findes i Danmark. Se f.eks. ludomani.dk eller Anonyme gamblere

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Udsigterne på lang sigt afhænger af

  • Hvor længe spillelidenskaben har stået på
  • Hvor meget man har nået at ødelægge for sig selv
  • Om en eventuel depression, stof- eller alkoholmisbrug, angstlidelse eller ADHD bliver behandlet

Er spilleafhængighed farligt?

25 % af alle spilleafhængige personer har ifølge Center for Ludomani begået kriminelle handlinger. Over 33 % i behandling har haft tanker om at tage deres eget liv, ligesom andet misbrug er hyppigt forekommende. Spilleafhængighed er associeret med social deroute, tab af netværk, øget sygelighed og i nogle tilfælde gæld, som er blevet inddrevet med vold af kriminelle.

Hvor hyppig er spilleafhængighed?

  • Center for Ludomani anslog, at der i 2016 var cirka 125.000 voksne personer, som havde risikabel eller problematisk spilleadfærd
  • 40 % af unge mellem 12–17 år har prøvet at spille, mens det er 25 %, der har spillet inden for det sidste år
  • Center for Ludomani behandler i gennemsnit 700 mennesker om året mod ludomani
  • I 2016 var 27 procent af klienterne hos Center for Ludomani under 25 år. I 2009 var tallet 7 procent

Læs mere tal og statistik om ludomani hos Center for Ludomani.

Vil du vide mere? 

Kilder

Fagmedarbejdere

René Ernst Nielsen

professor, overlæge, ph.d., Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen