Hvad er antidepressivt nedtrapningssyndrom?
Hvis man holder op med at tage medicin mod depression, kan man få "antidepressivt nedtrapningssyndrom". Ordet "syndrom" betyder, at man kan få mange forskellige symptomer.
Alle typer medicin mod depression kan give sådanne reaktioner. Det sker enten, fordi man pludselig holder op med at tage medicinen eller trapper for hurtigt ud af behandlingen. De mest brugte typer medicin mod depression er:
Andre midler er:
- mianserin
- mirtazapin
- venlafaxin
- reboxetin
- duloxetin
- vortioxitin
- agomelatin
Det er vigtigt at vide noget om antidepressivt nedtrapningssyndrom. Selv om symptomerne ofte er milde, kan de;
- give ubehag
- føre til sygemeldinger
- give andre psykiske og sociale problemer
- føre til, at man skal indlægges på sygehus
Hvis diagnosen bliver overset, kan det føre til, at lægen stiller en forkert diagnose. Det kan så igen føre til unødvendige undersøgelser og forkert medicinsk behandling. Man kan som patient få gener og modvilje mod at bruge antidepressiv medicin i fremtiden. Derved bliver den syge person mere sårbar.
Hvad er symptomerne på antidepressivt nedtrapningssyndrom?
Symptomerne kan ligne forkølelse og give:
- problemer med at sove
- kvalme
- svimmelhed
- forstyrret følesans
- oplevelser af "elektriske stød" i hovedet
Man kan også få psykiske symptomer i form af:
Hvilke symptomer bør du være særlig opmærksom på?
Symptomer som tyder på, at depressionen kommer tilbage;
- nedtrykthed og glædesløshed
- nedsat energi
- problemer med at sove
Kontakt da din læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen bliver stillet ud fra sygehistorien. Syndromet kan giver en lang række psykiske og fysiske symptomer. Symptomerne afhænger af medicinen.
De almindeligste symptomer ved ophør med medicin af typen SSRI
- Svimmelhed
- Ubehag i maven
- Mathed eller angst
- "Elektriske stød" i hovedet
- Dårligt humør
- Søvnproblemer
- Hovedpine
Medicin af typen tricykliske antidepressiva kan endvidere medføre
Symptomer efter brug af MAO-hæmmere (mere alvorlige)
- Aggressivitet
- Ophidselse og stivhed
- Mylder af tanker (tankemylder)
- Kramper i musklerne
- Forvirring
Disse symptomer kan i nogle tilfælde kræve intensiv opfølgning.
Symptomerne opstår typisk inden for de første tre dage efter ophør eller nedtrapning af behandlingen. Men de kan også komme i løbet af timer efter, at man har stoppet med medicinen. Symptomerne er normalt milde og går over af sig selv i løbet af 1-2 uger.
Hos en andel, som ikke er nærmere afklaret, kan nedtrapning medførere sværere og længerevarende symptomer.
I alvorlige tilfælde, der er sjældne, kan man blive forvirret, få ensformige bevægelser og mylder af tanker (tankemylder). I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at blive indlagt.
Nedtrapningssyndrom kan opstå, når man skifter medicin. Hvis den nye medicin har andre egenskaber, kan nedtrapningssyndromer blive mistolket som bivirkninger af den nye medicin.
Langvarige ophørssymptomer efter behandling med antidepressiva kan forekomme, men det er vigtigt at undersøge andre forklaringer og mulige differentialdiagnoser.
Hvorfor får man antidepressivt nedtrapningssyndrom?
Det findes ingen sikker forklaring på, hvorfor man får antidepressivt nedtrapningssyndrom.
Risikoen ser ud til at være større ved medicin, der hurtigt bliver nedbrudt i kroppen (f.eks. paroxetin) sammenlignet med medicin, der er længere om at blive nedbrudt (f.eks. fluoxetin).
Hvordan behandler man antidepressivt nedtrapningssyndrom?
I de fleste tilfælde er symptomerne milde og skal ikke behandles. Men det er vigtigt at vide, at man kan få symptomer.
Når man begynder at få det bedre, kan man være fristet til selv at holde op med at tage antidepressiv medicin. Det er ikke en god idé, da der både er en øget risiko for, at man får et tidligt tilbagefald og for at få antidepressivt nedtrapningssyndrom.
Man anbefaler, at symptomerne bliver behandlet, indtil der er klar bedring. Og hvis behandlingen skal nedtrappes, skal det ske gradvist, over nogen tid og efter aftale med din læge.
Kvinder, der bliver gravide, kan være tilbøjelige til at holde op med at tage medicinen. Men her er det også vigtigt at rådføre sig med lægen først.
Det er vigtigt at tage medicinen regelmæssigt. I nogle tilfælde kan selv det, at man glemmer én dosis, give ubehag.
Afslutning af behandling
Selv om der ikke findes forskning, der sammenligner pludselig ophør af behandlingen med gradvis nedtrapning af antidepressiv medicin, så anbefaler eksperterne gradvis nedtrapning. Den bør altid ske efter aftale med egen læge og så langsomt som muligt - gerne over 6-8 uger for at mindske risikoen for gener.
Flere studier har vist, at symptomerne kan komme i løbet af få dage, hvis man holder hurtigt op med behandlingen.
Det er muligt at nedtrappe hurtigere, hvis dosis er lav. Nedtrapningen bør tage længere tid (tre måneder eller mere), hvis man har været i behandling længere tid.
Medicinsk behandling
Hvis du får nedtrapningssymptomer, og andre forklaringer er udelukket, skal du vide, at tilstanden oftest går over. Den er ikke alvorlig eller livstruende. Det hele vil typisk være overstået i løbet af 1-2 uger, men nogle kan dog have symptomer der varer ved i længere tid.
Lægen vil ofte anbefale dig at genoptage behandlingen med antidepressiva og langsomt trappe ned, eller give dig anden form for støtte, hvis du ikke ønsker at starte igen med medicinen. De alvorlige symptomer forsvinder i løbet af tre dage efter genopstart af behandlingen, ofte inden 24 timer.
Hvis man får gener under nedtrapning med antidepressiv medicin, bør man overveje at gå tilbage til den oprindelige dosis og nedtrappe langsommere, f.eks. med nedtrapning med 5-10 % af dosis per 2 eller 4 uger.
I tilfælde, hvor langsom nedtrapning af det primære middel mod depression tåles dårligt, bør man overveje at supplere med medicin, der bliver nedbrudt langsomt (f.eks. fluoxetin). Derefter skal man så gradvist nedtrappe først det primære og siden det sekundære middel.
Antidepressivt nedtrapningssyndrom, som skyldes tricykliske antidepressiva, hvor der er tegn på parkinsonisme og andre problemer med bevægelse, kan eventuelt blive behandlet ved at supplere med et såkaldt antikolinergikum (atropin). Sådan en behandling er først og fremmest aktuel hos patienter, som ikke ønsker at begynde med at tage tricykliske antidepressiva igen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det vigtigste er at vide, at nedtrapningssymptomer oftest forsvinder af sig selv. Nogle har gavn af fysisk aktivitet.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre antidepressivt nedtrapningssyndrom?
Det har man selv ikke indflydelse på.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved symptomer der varer længere end 14 dage.
Hvornår behandler man antidepressivt nedtrapningssyndrom?
Ved varighed over 14 dage.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Tilstanden er ofte mild og forbigående, så symptomerne forsvinder helt. Nogle kan dog have længerevarende og svære symptomer.
Hvor hyppig er antidepressivt nedtrapningssyndrom?
- I forskellige rapporter varierer forekomsten fra 9 % til 66 %
- Opgørelse af forekomsten kompliceres af den såkaldte Nocebo-effekt. Nocebo-effekten betragtes ofte som et spejlbillede af placeboeffekten. Nocebo-effekten defineres som den observationen, at inaktive behandlinger kan være forbundet med "bivirkninger." Disse effekter udløses udelukkende af forventningen om, at den behandling, som personen tror, de modtager, vil have negative effekter. I placebokontrollerede studier kan lægemiddeleffekter udelukkes i placebogruppen, hvilket betyder, at symptomerne enten er opstået tilfældigt, uafhængigt af behandlingen, eller også er de et produkt af nocebo-effekten
- En grundig undersøgelse fra 2024 af i alt 79 studier opgjorde forekomsten af seponeringssymptomer hos patienter som stoppede/aftrappede behandling med hhv. antidepressiv medicin og placebo
- 31 % udviklede mindst et seponeringssymtom efter stop/aftrapning af et antidepressivum og 17% efter stop/aftrapning af placebo
- Den direkte effekt af seponering af antidepressiv medicin medfører således 14% seponeringssymptomer, svarende til en ud af seks eller syv personer
- I alt 2.2% svarende til en ud af 35 personer udvikler svære seponeringssymptomer
Vil du vide mere?