Antidepressivt nedtrapningssyndrom

Lars Vedel Kessing

Speciallæge

Fakta

  • Man kan få nedtrapningssymptomer (antidepressivt nedtrapningssyndrom), når man trapper ned i mod depression

  • Symptomerne kan være:

    • Forkølelsessymptomer

    • Problemer med at sove

    • Kvalme

    • Svimmelhed

    • Forstyrret følesans

    • Oplevelser af "elektriske stød" i hovedet

  • Tilstanden er ofte mild og går over af sig selv, men i nogle tilfælde kan symptomerne være mere udtalte og vare længere

  • I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med langsom nedtrapning af medicinen eller at skifte til en anden medicin i en kortere periode

Hvad er antidepressivt nedtrapningssyndrom?

Hvis man stopper med at tage medicin mod depression, kan man få "antidepressivt nedtrapningssyndrom". Ordet "syndrom" betyder, at der kan være flere forskellige symptomer. 

Alle typer medicin mod depression kan give sådanne reaktioner. Det sker enten, fordi man pludselig holder op med at tage medicinen eller trapper for hurtigt ud af behandlingen. De mest brugte typer medicin mod depression er:

Andre midler er:

  • mianserin

  • mirtazapin

  • venlafaxin

  • reboxetin

  • duloxetin

  • vortioxitin

  • agomelatin

Det er vigtigt at kende til antidepressivt nedtrapningssyndrom. Selvom symptomerne ofte er milde, kan de:

  • give ubehag

  • føre til sygemeldinger

  • medføre andre psykiske og sociale problemer

  • i sjældne tilfælde føre til, at man skal indlægges på sygehus

Hvis tilstanden bliver overset, kan det føre til, at lægen stiller en forkert diagnose. Det kan igen medføre unødvendige undersøgelser og forkert medicinsk behandling. Som patient kan man få gener og blive mere tilbageholdende med at bruge antidepressiv medicin i fremtiden. Det kan gøre en mere sårbar.

Hvad er symptomerne på antidepressivt nedtrapningssyndrom?

Symptomerne kan være:

  • forkølelsessymptomer

  • problemer med at sove

  • kvalme

  • svimmelhed

  • forstyrret følesans

  • oplevelser af "elektriske stød" i hovedet

Man kan også få psykiske symptomer i form af:

  • mathed

  • angst

  • dårligt humør

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Symptomer, der tyder på, at depressionen kommer tilbage:

  • nedtrykthed og glædesløshed

  • nedsat energi

  • problemer med at sove

Kontakt din læge, hvis du oplever disse symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. Syndromet kan give en række både psykiske og fysiske symptomer, som afhænger af den medicin, man har taget. 

Symptomer

De almindeligste symptomer ved ophør med medicin af typen SSRI:

  • Svimmelhed

  • Ubehag i maven

  • Mathed eller angst

  • "Elektriske stød" i hovedet

  • Dårligt humør

  • Søvnproblemer

  • Hovedpine

Medicin af typen tricykliske antidepressiva kan endvidere medføre tegn, der ligner Parkinsons sygdom (parkinsonisme):

  • Stivhed i kroppen

  • Rysten

  • Problemer med balancen

Symptomer efter brug af MAO-hæmmere (mere alvorlige)

  • Aggressivitet

  • Ophidselse og stivhed

  • Tankemylder

  • Kramper i musklerne

  • Forvirring

Disse symptomer kan i nogle tilfælde kræve intensiv opfølgning.

Forløb og varighed

Symptomerne opstår typisk inden for de første 3 dage efter ophør eller nedtrapning af behandlingen. De kan dog også komme i løbet af timer efter, at man har stoppet med medicinen. Symptomerne er normalt milde og går over af sig selv i løbet af 1-2 uger.

Hos en andel, som ikke er nærmere afklaret, kan nedtrapning medføre sværere og længerevarende symptomer.

Alvorlige tilfælde

I alvorlige tilfælde, som er sjældne, kan man blive forvirret, få ensformige bevægelser og tankemylder. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at blive indlagt. 

Ved skift af medicin

Nedtrapningssyndrom kan opstå, når man skifter medicin. Hvis den nye medicin har andre egenskaber, kan nedtrapningssyndrom blive mistolket som bivirkninger af den nye medicin.  

Langvarige ophørssymptomer efter behandling med antidepressiva kan forekomme, men det er vigtigt at afklare, om der kan være andre årsager til symptomerne.

Hvorfor får man antidepressivt nedtrapningssyndrom?

Det findes ingen sikker forklaring på, hvorfor man får antidepressivt nedtrapningssyndrom.  

Risikoen ser ud til at være større ved medicin, der hurtigt bliver nedbrudt i kroppen (fx paroxetin) sammenlignet med medicin, der er længere om at blive nedbrudt (fx fluoxetin).

Hvordan behandler man antidepressivt nedtrapningssyndrom?

I de fleste tilfælde er symptomerne milde og kræver ikke behandling. Det er dog vigtigt at vide, at man kan få symptomer.

Når man begynder at få det bedre, kan man være fristet til selv at stoppe med at tage antidepressiv medicin. Det er ikke en god idé, da der både er en øget risiko for tidligt tilbagefald og for at få antidepressivt nedtrapningssyndrom. 

Hvis symptomerne er generende, kan det være nødvendigt at behandle dem, indtil der er klar bedring. Hvis behandlingen skal nedtrappes, bør det ske gradvist over tid og efter aftale med din læge.

Kvinder, der bliver gravide, kan være tilbøjelige til at stoppe med at tage medicinen. Her er det også vigtigt først at rådføre sig med lægen.

Det er vigtigt at tage medicinen regelmæssigt. I nogle tilfælde kan selv det at glemme én dosis give ubehag. 

Afslutning af behandling

Selvom der ikke findes forskning, der sammenligner pludselig ophør af behandlingen med gradvis nedtrapning af antidepressiv medicin, anbefaler eksperter gradvis nedtrapning. Den bør altid ske efter aftale med egen læge og så langsomt som muligt - gerne over 6-8 uger for at mindske risikoen for gener.

Flere studier har vist, at symptomerne kan opstå i løbet af få dage, hvis man stopper hurtigt med behandlingen.

Det er muligt at nedtrappe hurtigere, hvis dosis er lav. Nedtrapningen bør tage længere tid (3 måneder eller mere), hvis man har været i behandling længere tid.

Medicinsk behandling

De fleste får milde symptomer

Hvis du får nedtrapningssymptomer, og andre forklaringer er udelukket, skal du vide, at tilstanden oftest går over af sig selv. Den er ikke alvorlig eller livstruende. Symptomerne vil typisk forsvinde i løbet af 1-2 uger, men hos nogle kan de vare længere.

Behandling og nedtrapning

Lægen vil ofte anbefale, at du genoptager behandlingen med antidepressiv medicin og derefter trapper langsomt ned, eller give dig anden form for støtte, hvis du ikke ønsker at starte igen med medicinen. De alvorlige symptomer forsvinder i løbet af 3 dage efter genopstart af behandlingen, ofte inden 24 timer.

Hvis man får gener under nedtrapning med antidepressiv medicin, kan det være relevant at gå tilbage til den oprindelige dosis og derefter nedtrappe langsommere, fx med 5-10 % af dosis hver 2. eller 4. uge.

Særlige tilfælde

I tilfælde, hvor langsom nedtrapning af den oprindelige medicin tåles dårligt, bør man overveje at supplere med medicin, der nedbrydes langsommere (fx fluoxetin). Derefter skal man gradvist nedtrappe først den oprindelige og siden den supplerende medicin.

Antidepressivt nedtrapningssyndrom, som skyldes tricykliske antidepressiva, hvor der er tegn på parkinsonisme og andre problemer med bevægelse, kan eventuelt blive behandlet ved at supplere med et såkaldt antikolinergikum (atropin). Sådan en behandling er først og fremmest aktuel hos patienter, som ikke ønsker at begynde med at tage tricykliske antidepressiva igen.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste er at vide, at nedtrapningssymptomer oftest forsvinder af sig selv. Nogle har gavn af fysisk aktivitet.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Ved symptomer der varer længere end 14 dage.

Hvornår behandler man antidepressivt nedtrapningssyndrom?

Ved varighed over 14 dage.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Tilstanden er ofte mild og forbigående, og symptomerne forsvinder helt. Nogle kan dog have længerevarende og svære symptomer.

Hvor hyppig er antidepressivt nedtrapningssyndrom?

  • I forskellige rapporter varierer forekomsten fra 9 % til 66 %

  • Opgørelse af forekomsten kompliceres af den såkaldte Nocebo-effekt. Nocebo-effekten betragtes ofte som et spejlbillede af placeboeffekten. Nocebo-effekten defineres som den observation, at inaktive behandlinger kan være forbundet med "bivirkninger". Disse effekter udløses udelukkende af forventningen om, at den behandling, man tror, man modtager, vil have negative effekter. I placebokontrollerede studier kan lægemiddeleffekter udelukkes i placebogruppen. Det betyder, at symptomerne enten er opstået tilfældigt, uafhængigt af behandlingen, eller er et resultat af nocebo-effekten

  • En grundig undersøgelse fra 2024 af i alt 79 studier opgjorde forekomsten af seponeringssymptomer hos patienter, som stoppede eller nedtrappede behandling med henholdsvis antidepressiv medicin og placebo.

  • 31 % udviklede mindst ét seponeringssymtom efter ophør eller nedtrapning af et antidepressivum, og 17 % efter ophør eller nedtrapning af placebo

  • Den direkte effekt af seponering af antidepressiv medicin medfører således seponeringssymptomer 14 %, svarende til én ud af 6-7 personer

  • I alt 2,2 % (cirka én ud af 35) udvikler svære seponeringssymptomer

  • Det skal dog bemærkes, at kun 5 af de studier, der indgår i metaanalysen fra 2024 af Henssler et al., systematisk har vurderet abstinenssymptomer. I disse studier varierede forekomsten af abstinenssymptomer mellem 55 % og 69 %.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lars Vedel Kessing

Prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen