Amfetamin er et centralstimulerende stof. Det virker primært ved at frigive signalstoffet dopamin i hjernen. Andre af hjernens signalstoffer som noradrenealin, endorfiner og serotonin frigives dog også.
Amfetamin blev - ligesom metamfetamin - brugt kort efter, at dets effekt var blevet opdaget som en opkvikkende stimulans til soldater under 2. verdenskrig. Lave doser amfetamin bruges fortsat til at behandle forstyrrelse med opmærksomhed og hyperaktivitet (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, ADHD) og søvnsygdommen narkolepsi.
I tilfælde af ADHD anbefales det, jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledninger, dog at starte behandlingen med methylphenidat.
Som euforiserende stof tages amfetamin ofte i pulverform (sniffes), som tablet eller kapsel. Det kan dog også tages som indsprøjtning.
Ikke-medicinsk brug, salg og produktion af amfetamin er ulovligt.
Amfetamin er et centralstimulerende stof. det vil sige, at det gør brugeren mere ”på” og aktiv. Det virker på en måde, der ligner kokain og metamfetamin.
Brugeren bliver mere vågen og energisk af amfetamin. Det gør, at det blandt andet har været misbrugt blandt sportsfolk i sportsgrene, der kræver udholdenhed, som fx landevejscykling, samt af studerende, der skal holde sig vågne for at læse til eksamen.
Effekten kommer hurtigt og varer typisk 4-8 timer, hvilket er længere end virkningen af kokain. Da det også kan fjerne fornemmelsen af sult, er det også blevet brugt som slankemiddel.
Hvis en person injicerer amfetamin med sprøjte, giver det en kraftigere og hurtigere følelse af lykke, og risikoen for at udvikle afhængighed er større. Det samme gælder for andre stoffer, der kan tages ved indsprøjtning.
Amfetamin gør, at brugeren ikke fornemmer kroppens normale signaler på træthed. Personen får ikke flere kræfter af stoffet, det føles kun sådan.
Mange oplever derfor i en amfetamin-rus at køre sig selv helt op i præstationsniveau for senere at køre helt ned, når virkningen af stoffet trapper ned. Denne effekt kan i værste fald føre til en kollaps, som kan få dødelig udgang.
Andre effekter er talelyst, rastløshed og ophidselse. Nogle bliver aggressive og fjendtlige. Dette synes dog at være endnu mere udtalt med det beslægtede og mere kraftigt virkende stof metamfetamin.
Både blodtryk, puls og kropstemperatur stiger. Brugeren sveder mere end almindeligt. Det øgede blodtryk øger risikoen for hjerneblødninger. Dette kan være livstruende.
Den øgede aktivitet i hjernen kan medføre krampeanfald.
Amfetamin kan hos nogle udløse psykotiske reaktioner. Opfattelsen af virkeligheden ophæves, ens karakter ændrer sig dramatisk, og personen opfører sig uforudsigeligt.
Den intense følelse af lykke gør, at det er let at blive afhængig, selv om mange oplever fysisk ubehag efter brugen. Afhængigheden viser sig især ved tolerans, stoftrang, tilsidesættelse af andre aktiviteter end amfetaminbrug og nedsat kontrol over forbruget.
De fysiske gener, når personen ophører med amfetamin, er mindre end fx ved heroin, alkohol, benzodiazepiner eller GHB.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
