Ny dansk videnskabelig undersøgelse fra Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri og Institut for Klinisk Medicin og Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet i samarbejde med psykologer fra Dukes Universitet, USA, og King’s College, London.
Hvorfor denne undersøgelse? I Danmark og internationalt har vi troet, at hver 3. person udvikler psykisk lidelse. Få undersøgelser har estimeret livstidsforekomsten af psykisk lidelse og sammenhæng med socioøkonomisk funktion. Det formodedes, at livstidsforekomsten er væsentligt højere end vanligt antaget og er forbundet med langsigtede socioøkonomiske vanskeligheder.
Landsdækkende registerbaseret befolkningsundersøgelse, som inkluderede 1.500.000 tilfældigt udvalgte personer i Danmark fra 1995 til 2018.
Livstidsforekomsten fra fødsel til 100 år af psykisk lidelse og behandling med psykofarmaka blev estimeret, og det undersøgtes hvordan forekomst af psykisk lidelse spillede ind på efterfølgende socioøkonomisk funktion.
Registerbaserede mål var: 1) fra psykiatriske hospitaler, en diagnose med psykisk lidelse ved en indlæggelse eller ambulant hospitalskontakt, 2) et kombineret mål med en hospitals-udskrivningsdiagnose med psykisk lidelse eller psykofarmaka ordineret af læger, herunder almen praktiserende læger og privat psykiatere, og 3) socioøkonomisk funktion.
Livstidsforekomsten af en hospitalsdiagnose med en psykisk lidelse var 29,0 % (95 % CI: 28,8-29,1); 31,8 % (95 % CI: 31,6-32,0) for kvinder og 26,1 % (95 % CI: 25,9-26,3) for mænd. Med det kombinerede mål var livstidsforekomsten af en "hospitalsdiagnose med psykisk lidelse eller behandling med psykofarmaka” 82,6 % (95 % CI: 82,4-82,6); 87,5 % (95 % CI: 87,4-87,7) for kvinder og 76,7 % (95 % CI: 76,5-76,8) for mænd.
De høje rater blev bekræftet i fire følsomhedsanalyser, hvor den laveste var 74,8 % (95 % CI: 74,7-75,0): 1) ved at bruge forskellige udelukkelsesperioder 2) ved at udelukke ordinationer af medicin for angstlidelser og et særligt antipsykotisk lægemiddel (quetiapin), der kan bruges til off-label indikationer, 3) ved at definere "hospitalsdiagnose med psykisk lidelse eller behandling med psykofarmaka” som ”hospitalsdiagnose med psykisk lidelse eller behandling med psykofarmaka med mindst to receptordinationer", og 4) ved at udelukke personer med somatiske diagnoser, for hvilke psykofarmaka kan ordineres off label.
Den socioøkonomiske funktion faldt efter tidspunktet for psykisk lidelse, herunder med lavere indkomst, øget arbejdsløshed og større sandsynlighed for at bo alene og være ugift i løbet af 11 til 15 års follow up.
Undersøgelsen bør medvirke til at ændre vores forståelse af normalitet og psykisk lidelse. Erkendelse af, at næsten alle før eller siden vil blive diagnosticeret og/eller behandlet for psykisk lidelse, kan være med til at reducere stigmatisering og fremhæve behovet for øgede mentale sundhedsfærdigheder og kliniske ressourcer.
Hvorfor vigtigt?
Hvorfor ikke?
Hvis det er rigtigt, så skulle næsten alle man kender (familie/venner/arbejdskolleger) have en psykisk lidelse. Ja, men for mange kun forbigående. Forklaringen er, at enten ønsker de ikke at fortælle om det, eller også har de glemt det.
Næsten alle får en fysisk lidelse igennem livet. Det er egentligt ikke underligt, at næsten alle får en psykisk lidelse. Hjernen er et vigtigt og komplekst organ. Meget kan gå galt.
Psykisk lidelse er defineret ved psykiske symptomer og adfærd og påvirkning af dagligdagsfunktioner, altså funktionsniveauet ihht. WHO´s internationale system (ICD-10).
Undersøgelsen viste, at funktionsniveauet faldt for personer fra tidspunktet for psykisk lidelse sammenlignet med personer uden psykisk lidelse på det pågældende tidspunkt, med øget forekomst af arbejdsløshed, lavere indkomst og større sandsynlighed for at bo alene og være ugift i løbet af 11 til 15 års follow up. Der er således tale om betydelige påvirkninger af dagligdagsfunktioner og således ikke om overdiagnostik.
I de sidste 10 år har det været social acceptabelt at kalde psykiske problemer for stress, hvor vi før talte om migræne, svimmelhed eller andre fysiske lidelser.
I dag brugers ordet stress ofte som eufemisme for depression. Depression og andre psykiske lidelser er stadig tabubelagt med forestillinger om svaghed eller fiasko.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
