Hvad er serotonin syndrom?
Serotonin syndrom kan opstå, når man tager medicin, som giver et højt niveau af stoffet serotonin i kroppen. Det kan ske, når man får en større dosis af et lægemiddel,
som indeholder serotonin. Det kan også ske, hvis man begynder at tage et andet lægemiddel som
supplement til dem, man allerede tager.
Visse kosttilskud og illegale stoffer kan også udløse serotonin syndrom.
Serotonin er et stof, som kroppen producerer. Man har brug for serotonin, for at nervecellerne og hjernen skal kunne fungere. Men for
meget serotonin skaber problemer. Symptomer på serotonin syndrom
spænder fra rysten og diarré til alvorlige symptomer som stivhed i musklerne,
feber og kramper.
Alvorlig serotonin syndrom kan være dødeligt, hvis det ikke bliver behandlet.
I de fleste tilfælde går et serotonin syndrom over af sig selv i løbet
af et døgns tid, hvis man stopper med at tage den medicin, som
forårsager symptomerne, og om nødvendigt tager medicin, der blokerer
serotonin.
Hvorfor får man serotonin syndrom?
Nerveceller i hjernen og rygmarven producerer serotonin. Det hjælper
til at regulere opmærksomhed, adfærd og kroppens temperatur. Andre
nerveceller i kroppen, især i fordøjelseskanalen, producerer også
serotonin.
Andre steder i kroppen spiller serotonin en vigtig rolle i reguleringen af fordøjelsen, blodstrømmen og åndedrættet. For meget
serotonin er årsag til serotonin syndrom.
I nogle tilfælde kan serotonin syndrom opstå, efter man har taget ét lægemiddel, der øger mængden af serotonin i kroppen. Det kan for eksempel
være et såkaldt SSRI-præparat, der virker mod depression. Men oftere opstår tilstanden, når man kombinerer visse lægemidler. Fx kan serotonin syndrom opstå,
hvis du tager et middel mod depression sammen med medicin mod migræne.
En del medicin kan føre til
serotonin syndrom, dette gælder især midler mod depression. Illegale
stoffer og kosttilskud kan også forårsage tilstanden.
Symptomer og tegn på serotonin syndrom
Symptomerne på serotonin syndrom kommer typisk indenfor minutter til få
timer efter, man har taget et nyt lægemiddel, eller har taget en større dosis af et lægemiddel, man allerede bruger:
-
Opfarenhed
-
Uro
-
Forvirring
-
Hurtig puls
-
Udvidede pupiller
-
Tab af kontrol over musklerne
- Kramper i musklerne
-
Svedeture
-
Diarré
-
Hovedpine
-
Rysten
-
Gåsehud
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Alvorlig serotonin syndrom kan være livstruende. Symptomer er:
- Høj feber
- Kramper
- Uregelmæssig puls
- Bevidstløshed
Hvordan stilles diagnosen?
Der findes ingen enkel prøve, der kan bekræfte diagnosen serotonin
syndrom. Lægen vil stille diagnosen ved at udelukke andre mulige
forklaringer. Lægen vil spørge dig om din sygehistorie og hvilken medicin, du bruger.
I nogle tilfælde vil man tage blodprøver. Herved kan man måle mængden af medicin i blodet, kontrollere stofskiftet og tjekker kropsfunktioner, som kan blive påvirket af serotonin
syndrom.
Det er mange andre tilstande, som kan give lignende symptomer.
Hvordan behandler man serotonin syndrom?
Behandling af serotonin syndrom afhænger af, hvor alvorlig tilstanden
er. Hvis du har milde symptomer, vil det hjælpe at holde op med at tage den medicin, som har udløst problemet. Dette skal selvfølgelig ske i samråd med din læge.
Hvis der er
alvorligere symptomer, vil du blive indlagt på sygehus. Man anvender forskellige typer medicin til at dæmpe symptomerne ved
serotonin syndrom. I alvorlige tilfælde kan det desuden være nødvendigt
at give væske gennem et drop i armen og tilføre
ilt.
Symptomerne på serotonin syndrom går som regel over 24 timer efter, man er holdt op med at tage den medicin, der førte til stigningen i
serotonin, eller efter man er begyndt at tage medicin, som blokerer serotonins virkning. I nogle tilfælde kan det dog tage uger, før symptomerne
forsvinder helt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Søg læge.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre serotonin syndrom?
Det vigtigste er ikke selv at ændre på behandlingen, f.eks. ved selv at
øge dosis af medicinen. Man skal altid søge læge, hvis man får uventede
bivirkninger umiddelbart efter, man er begyndt at tage et nyt lægemiddel, eller når man får en højere dosis af et lægemiddel, man
allerede bruger.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Man bliver i langt de fleste tilfælde helt rask. I sjældne og alvorlige
tilfælde kan serotonin syndrom være livstruende.
Hvor hyppig er serotonin syndrom?
Man ved ikke præcis, hvor hyppig tilstanden er. Forekomsten er dog
stigende, fordi brugen af serotoninholdig medicin er øget.
Vil du vide mere?