Vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib

Sygdomme

Difteri

• Difteri er en halsbetændelse eller sårinfektion med difteribakterien (Corynebacterium diphteriae). Bakterierne danner et giftstof, difteritoksin, som ved halsbetændelse medfører, at der dannes tykke grå-hvide belægninger, der kan medføre kvælning
• Difteritoksin kan også angribe hjerte-, nyre- og nervevæv
• Difteri optrådte tidligere i epidemier med op til 14.000 tilfælde per år og var forbundet med en dødelighed på op mod 50 %. Seneste epidemi var i København i 1943
• Efter man har indført vaccination mod difteri i 1943, er klassisk halsdifteri blevet meget sjældent i Danmark. Seneste tilfælde af halsdifteri i Danmark var i 2017
• Difteri forekommer dog forsat i det meste af verden. I 1990´erne var der store udbrud i Østeuropa

Læs mere om difteri.

Stivkrampe (tetanus)

• Stivkrampe (tetanus) skyldes en sporedannende bakterie, Clostridium tetani. Sporerne findes overalt i støv og jord
• Smitte sker oftest ved, at et sår bliver forurenet med sporer
• Bakterien danner et giftstof, tetanustoksin, som angriber nervesystemet og medfører muskelstivhed og smertefulde kramper. Deraf navnet stivkrampe
• Før indførelse af vaccination sås tetanus efter fødsler og sårskader og havde en dødelighed på 50 %
• Efter indførelse af vaccination mod stivkrampe i 1949 ses kun 0-2 tilfælde af stivkrampe om året i DK, overvejende hos ældre over 60 år. Det sidste tilfælde af stivkrampe hos en nyfødt blev set i 1970

Læs mere om stivkrampe.

Kighoste

• Kighoste (pertussis) skyldes en infektion i luftvejene med kighostebakterien Bordetella pertussis
• Bakterien laver et giftstof, pertussistoksin, der medfører langvarig hoste
• Sygdommen er meget smitsom - næsten 100 % fik sygdommen, før vaccinationen blev indført
• Kighoste forekommer i epidemier med ca. 5 års interval
• Kighoste kan være farlig for små børn - specielt spædbørn. Kighoste kan føre til hjerneskade på grund af iltmangel under hosteanfald og i sjældne tilfælde dødsfald
• Efter indførelse af vaccination mod pertussis i 1961 diagnosticeres omkring 800-1.000 tilfælde af kighoste i Danmark i år udenfor epidemier. Dog blev der i 2023 diagnosticeret omkring 6.000 tilfælde. Over 40 % af tilfældene er hos voksne over 30 år

Læs mere om kighoste.

Polio (børnelammelse)

• Polio (poliomyelitis) er en virussygdom, som hyppigst smitter gennem forurenet vand eller mad
• De fleste, der bliver smittet med poliovirus, har ingen eller kun milde symptomer, men hos ca. én ud af 200 udvikles poliomyeltis (børnelammelse), der kan medføre varige lammelser
• Der var tidligere omkring 500 tilfælde af polio om året i Danmark. Den seneste epidemi var i 1952/53 med 2500 tilfælde med en dødelighed på 10 %
• Danmark var i 1955 et at de første lande til at indføre vaccination mod polio
• Europa blev erklæret poliofrit i 2002
• Vild poliovirus forekommer nu kun i meget få lande. Polio blive formentlig den næste infektion, der udryddes gennem vaccination
• De fleste tilfælde af poliomyelitis skyldes aktuelt såkaldt cirkulerende vaccine-deriveret poliovirus (cVDPV). I 2022 var der et tilfælde af polio i New York. Der er i 2024 blevet påvist cVDPV i spildevand i flere europæiske lande, bl.a. Finland, Spanien, Polen, Tyskland og Storbritannien

Læs mere om polio. 

Haemophilus influenza-infektion (Hib)

• Bakterien Haemophilus influenzae type b (forkortet - Hib) var, før indførelse af vaccination i 1993, tidligere årsag til 60-80 tilfælde af hjernehindebetændelse om året hos børn under 5 år. 10-20 fik hørenedsættelse og to døde
• Hib kan også give andre alvorlige infektioner som lungebetændelse, ledbetændelse og strubelågsbetændelse (epiglottitis)
• Efter at vaccination blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1993, ses kun 0-2 tilfælde af meningitis hos børn om året, og strubelågsbetændelse er blevet meget sjælden

Læs mere om Hib-infektion. 

Bivirkninger efter vaccination

• Uro, irritabilitet, unormal gråd, søvnighed, nedsat appetit, opkastning, diarre eller utilpashed i 1-2 døgn efter vaccinationen forekommer hos op til 1 af 10 vaccinerede. I det enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vide, om symptomerne skyldes vaccinen eller noget andet
• Rødme, hævelse og smerter på indstiksstedet forekommer også hos op til 1 af 10 efter vaccination og kan vare i flere dage; store, smertefulde reaktioner forekommer sjældent
• Kortvarig feber forekommer hos op til 1 af 10 vaccinerede, men færre end 1 af 100 får feber over 39 grader; i sådanne tilfælde skal man kontakte sin læge, fordi feberen kan skyldes noget andet, som kræver behandling
• Meget sjældne bivirkninger er feberkramper, nældefeber, alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi), episoder hvor barnet bliver bleg, slapt og passivt i et tidsrum