Sygdomme
Difteri
Difteri er en halsbetændelse eller sårinfektion med difteribakterien (Corynebacterium diphteriae). Bakterierne danner et giftstof, difteritoksin, som ved halsbetændelse medfører, at der dannes tykke grå-hvide belægninger, der kan medføre kvælning
Difteritoksin kan også angribe hjerte-, nyre- og nervevæv
Difteri optrådte tidligere i epidemier med op til 14.000 tilfælde per år og var forbundet med en dødelighed på op mod 50 %. Seneste epidemi var i København i 1943
Efter man har indført vaccination mod difteri i 1950, er klassisk halsdifteri blevet meget sjældent i Danmark. Seneste tilfælde af halsdifteri i Danmark var i 2017
Difteri forekommer dog forsat i det meste af verden. I 1990´erne var der store udbrud i Østeuropa
Læs mere om difteri.
Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe (tetanus) skyldes en sporedannende bakterie, Clostridium tetani. Sporerne findes overalt i støv og jord
Smitte sker oftest ved, at et sår bliver forurenet med sporer
Bakterien danner et giftstof, tetanustoksin, som angriber nervesystemet og medfører muskelstivhed og smertefulde kramper. Deraf navnet stivkrampe
Før indførelse af vaccination sås tetanus efter fødsler og sårskader og havde en dødelighed på op til 50 %
Efter indførelse af vaccination mod stivkrampe i 1950 ses kun 0-2 tilfælde af stivkrampe om året i DK, overvejende hos ældre over 60 år. Det sidste tilfælde af stivkrampe hos en nyfødt blev i DK set i 1970
Læs mere om stivkrampe.
Kighoste
Kighoste (pertussis) skyldes en infektion i luftvejene med kighostebakterien Bordetella pertussis
Bakterien laver et giftstof, pertussistoksin, der medfører langvarig hoste
Sygdommen er meget smitsom - næsten 100 % fik sygdommen, før vaccinationen blev indført
Kighoste forekommer i epidemier med ca. 5 års interval
Kighoste kan være farlig for små børn - specielt spædbørn. Kighoste kan føre til hjerneskade på grund af iltmangel under hosteanfald og i sjældne tilfælde dødsfald
Efter indførelse af vaccination mod pertussis i 1961 diagnosticeres omkring 800-1.000 tilfælde af kighoste i Danmark i år udenfor epidemier. Dog blev der i 2023 diagnosticeret omkring 6.000 tilfælde. Over 40 % af tilfældene er hos voksne over 30 år
Kighoste kan give langvarig hoste ("100-dages hoste")
Læs mere om kighoste.
Polio (børnelammelse)
Polio (poliomyelitis) er en virussygdom, som hyppigst smitter gennem forurenet vand eller mad
De fleste, der bliver smittet med poliovirus, har ingen eller kun milde symptomer, men hos ca. én ud af 200 udvikles poliomyeltis (børnelammelse), der kan medføre varige lammelser
Der var tidligere omkring 500 tilfælde af polio om året i Danmark. Den seneste epidemi var i 1952/53 med 2500 tilfælde med en dødelighed på 10 %
Danmark var i 1955 et at de første lande til at indføre vaccination mod polio
Europa blev erklæret poliofrit i 2002
Vild poliovirus forekommer nu kun i meget få lande.
De fleste tilfælde af poliomyelitis skyldes aktuelt såkaldt cirkulerende vaccine-deriveret poliovirus (cVDPV) (dvs, polio, som opstår fra den orale poliovaccine (gives ofte på sukkerknald), der ikke anvendes i Danmark længere - men som kan være hensigtsmæssig i lande, hvor der ikke i samme grad findes sundhedspersonale, der kan give vaccine med injektion). I 2022 var der et tilfælde af polio i New York. Der er i 2024 blevet påvist cVDPV i spildevand i flere europæiske lande, bl.a. Finland, Spanien, Polen, Tyskland og Storbritannien
Læs mere om polio.
Haemophilus influenza-infektion (Hib)
Bakterien Haemophilus influenzae type b (forkortet - Hib) var, før indførelse af vaccination i 1993, tidligere årsag til 60-80 tilfælde af hjernehindebetændelse om året hos børn under 5 år. 10-20 fik hørenedsættelse og to døde
Hib kan også give andre alvorlige infektioner som lungebetændelse, ledbetændelse og strubelågsbetændelse (epiglottitis)
Efter at vaccination blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1993, ses kun 0-2 tilfælde af meningitis hos børn om året, og strubelågsbetændelse er blevet meget sjælden
Læs mere om Hib-infektion.
Bivirkninger efter vaccination
Uro, irritabilitet, unormal gråd, søvnighed, nedsat appetit, opkastning, diarre eller utilpashed i 1-2 døgn efter vaccinationen forekommer hos mere end 10% af de vaccinerede. I det enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vide, om symptomerne skyldes vaccinen eller noget andet
Rødme, hævelse og smerter på indstiksstedet forekommer også hos mere end 10% efter vaccination og kan vare i flere dage; store, smertefulde reaktioner forekommer sjældent
Kortvarig feber forekommer hos mere end 10% af de vaccinerede. Færre end 1 af 100 får dog feber over 39 grader; i sådanne tilfælde skal man kontakte sin læge, fordi feberen kan skyldes noget andet, som kræver behandling
Meget sjældne bivirkninger er feberkramper, nældefeber, alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi), episoder hvor barnet bliver bleg, slapt og passivt i et tidsrum
