Højdesyge er symptomer, som opstår på grund af manglende tilpasning til det lavere ilttryk i store højder. Symptomerne udvikler sig typisk 5-10 timer efter ankomst til en ny højde
De typiske symptomer er:
Hovedpine
Kvalme
Nedsat lyst til mad
Søvnløshed
Udmattelse
Alvorlige symptomer er:
Svær svimmelhed
Balance- og styringsbesvær
Synsforstyrrelse
Trykken i brystet
Hurtig vejrtrækning og åndenød i hvile
Rallelyde ved vejrtrækning
Det er vigtigt, at kroppen får tid til at tilpasse sig de forskellige højder på vejen op (akklimatisering), at drikke rigeligt med væske og undgå alkohol
Derudover findes der forebyggende medicin
Ved alvorlige symptomer på højdesyge er nedstigning til lavere højder nødvendigt
Hvad er højdesyge?
Højdesyge er symptomer, som opstår på grund af manglende tilpasning til det lavere ilttryk i store højder.
Højdesyge kan forekomme, når man opholder sig i højder over 2.500 meter på grund af det lave ilttryk i store højder. I sjældne tilfælde kan man også få højdesyge ved højder mellem 2000 til 2500 meter.
Højdesyge opstår typisk ved for hurtig opstigning.
10-25 % af ikke-akklimatiserede personer, som stiger op til 2.500 meter, vil få symptomer på højdesyge. Ved denne højde er symptomerne ofte milde. Akklimatisering vil sige, at kroppen får tid til at tilpasse sig de forskellige højder på vejen op.
Ved 4.500-5.500 meter vil 50 til 85 % af ikke-akklimatiserede personer få symptomer på højdesyge, som ofte vil være hæmmende for videre færd. Risikoen for at få højdesyge øges af:
Hastigheden på opstigningen
Højden som nås
Højden en person med højdesyge sover i
Nogle personer er mere modtagelige for højdesyge end andre, formentlig pga. genetiske forhold. Man kan ikke på forhånd forudsige, hvem der er i større risiko for højdesyge
Det er først og fremmest ændringer i hjernen og lungerne, som giver symptomerne ved højdesyge.
Hvad er symptomerne på højdesyge?
Man får typisk symptomer på højdesyge 5-10 timer efter ankomst til en ny højde, nogle gange så tidligt som efter 1 time.
De typiske symptomer
Hovedpine
Kvalme
Tab af madlyst
Søvnløshed
Man bliver svimmel og udmattet
Symptomer på forværring af højdesyge
Symptomerne på højdesyge er i starten vage, men kan udvikles til en mere ondartet variant med:
Kraftig hovedpine
Kvalme med opkastninger
Forvirring
Forstyrret balance, hvor man har svært ved at gå lige og med holde balancen, når man går
Åndenød
Alarmerende symptomer som kræver hurtig behandling
Tiltagende forvirring
Synsforstyrrelser med sløret syn
Ukontrollerede bevægelser
Dette er tegn på betydelig hævelse i hjernen.
Symptomer fra lungerne
Symptomer fra lungerne er også alarmerende. Tegn på ansamling af væske i lungerne kommer som regel den anden nat i en ny højde og forekommer sjældent efter fire dage. Typiske tidlige tegn er nedsat fysisk ydeevne og tør hoste. Først sent i forløbet får man alvorlige problemer med at trække vejret og rødt, skummende spyt.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra typiske symptomer hos personer, der opholder sig i højden.
Hvorfor får man højdesyge?
Når ilttrykket aftager, vil kroppen begynde at tilpasse sig det lave tryk:
Hjertet slår hurtigere, og åndedrættet bliver også hurtigere
Antallet af røde blodlegemer stiger langsomt, og de røde blodlegemers evne til at binde ilt stiger. Dette er grunden til, at idrætsudøvere kan øge deres kapacitet ved ophold i højden
Samtidig øger trykket i lungekredsløbet, og der kommer forstyrrelser i salt- og syrebalancen i blodet. Dette påvirker også nyrernes regulering af væske i kroppen
Det øgede tryk i lungekredsløbet og forstyrrelser i væske- og saltbalancen kan føre til hævelse og udsivning af væske uden for blodårerne (ødem) især i hjernen og lungerne. Hævelse af hjernevævet fører til øget tryk i hjernen, og lungerne "drukner" i væske
Man er mere sårbar overfor at få højdesyge hvis:
Man ikke er akklimatiseret til højden
Man har haft højdesyge før
Anstrenger sig fysisk eller har andre sygdomme herunder nogle former for hjerte- eller lungesygdom
At være i god fysisk form beskytter ikke mod højdesyge.
Hvordan behandler man højdesyge?
Højdesyge behandles med
Nedstigning, eller i milde tilfælde stop for yderligere opstigning
Ekstra tilførsel af ilt
Medicin
Ved lette symptomer skal opstigningen standses for at opnå akklimatisering. Hvis man ikke får det bedre af dette, skal man flyttes til lavere højde. Brug af bærbart trykkammer kan have samme værdi. Alvorlige symptomer er livstruende, og personen skal fragtes til lav højde snarest.
Ved mild højdesyge kan f.eks. hovedpine lindres med ibuprofen 400-600 mg. Kvalmestillende medicin kan bruges mod kvalme og opkast. Acetazolamid kan bruges ved søvnbesvær. Brug ikke sovemedicin, fordi det kan dække over udviklingen af alvorligere højdesyge.
Hvis nedstigning er umulig, og ekstra tilskud af ilt ikke er tilgængelig, er behandling med medicin helt afgørende. Denne bør styres af en læge. Dexamethason er førstevalg, og der kan suppleres med acetazolamid. Hvis man har problemer med at trække vejret, kan man behandle med en såkaldt kalciumblokker.
Alvorlige tilfælde af højdesyge, som kan flyttes ned i lavere højde, behandles på sygehus.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan forebygge højdesyge ved at følge nedenstående tiltag.
Forebyggelse af højdesyge
Akklimatisering
Det vigtigste tiltag er akklimatisering, det vil sige, at kroppen får tid til at tilpasse sig de forskellige højder på vejen op. Dette sker ved, at man ikke stiger for hurtigt i højde for hver dag, og sørger for at opholde sig på samme højde i nogle dage.
En sådan akklimatisering bør begynde ved omtrent 2.200 meter over havet. Man bør opholde sig på denne højde i 2-3 dage. I løbet af dagen kan man godt være højere oppe, men man bør sove i ca. 2.200 meter eller den højde, man er akklimatiseret til. Derefter kan man bevæge sig 300-500 meter opad, for så at gentage samme procedure på denne højde.
Andre tiltag
Rigeligt at drikke er afgørende, mindst 3-4 liter hvert døgn
Alkohol skal undgås
Man skal også undgå at blive nedkølet
Lette symptomer på højdesyge kureres ved at standse opstigningen. Videre opstigning bør ske langsomt og forsigtigt, og det kan være en mulighed at tage forebyggende medicin
Hvis der er tegn på begyndende hævelse i hjernen eller ansamling af væske i lungerne (hoste, åndenød), kan nedstigning med minimum 600 meter være tilstrækkeligt til at vende billedet
Forebyggende medicin
Hvis man planlægger at stige op fra havniveau til over 3.000 m højde, og man skal sove på dette niveau, bør man tage forebyggende medicin. Har man tidligere haft højdesyge, bør man også tage forebyggende medicin.
Behandlingen består i acetazolamid 125 mg x 2 daglig, taget fra én dag før opstigningen og i 2-3 dage, efter at man har nået den ønskede højde. Hvis man ikke tåler acetazolamid, er et alternativ dexamethason 8 eller 16 mg dagligt.
Acetylsalicylsyre 325 mg taget i tre doser hver fjerde time virker forebyggende mod hovedpine.
Har man tidligere haft højdesyge med lungeproblemer, skal man tale med en læge om at få forebyggende medicin, som er målrettet lungeproblemerne.
Hvis opstigningen er mindre end 500 meter per dag, er forebyggende behandling unødvendig.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved symptomer der ikke bedres, trods nedstigning til lavere højder, og ved alvorlige symptomer på højdesyge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De lette gener vil oftest gå over i løbet af 24-48 timer, hvis opstigningen standses.
Overnatning bør foregå på forrige nats højde.
Alvorlig højdesyge med påvirket bevidsthed eller væske i lungerne (lungeødem) er livstruende. Alvorlig højdesyge kræver intensiv behandling og forflytning til lav højde.
Personer, som har reageret med højdesyge én gang, har klart højere risiko for at reagere på lignende måde senere. Dette gælder især dem, som har haft problemer med at trække vejret ved højdesyge. Disse personer bør derfor forebygge højdesyge (se ovenfor), hvis de på et senere tidspunkt skal foretage opstigninger.
Er højdesyge farligt?
Sygdommen kan forværres hurtigt over timer. Uden behandling kan højdesyge være dødelig.
Hvor udbredt/hyppig er højdesyge?
Risikoen for at få højdesyge afhænger af højden og hastigheden af opstigningen.
10-25 % af ikke-akklimatiserede personer, som stiger op 2500 meter vil få symptomer på højdesyge. Ved denne højde er symptomerne ofte milde. Akklimatisering vil sige, at kroppen får tid til at tilpasse sig de forskellige højder på vejen op.
Ved 4.500-5.500 meter vil 50 til 85 % af ikke-akklimatiserede personer få symptomer på højdesyge.
