En gravid, som planlægger en længere rejse, bør søge råd hos egen læge angående sundhedsrisiko ved rejsen og opholdet, og ved den øgede risiko graviditeten i sig selv medfører.
Hvis den gravide er rask, ikke tidligere har haft en kompliceret graviditet og ikke har specielle sygdomme, kan hun rejse, hvis hun tager forholdsregler for ikke at udsætte sig selv og fostret for fare.
Få vacciner har været benyttet til gravide i større udstrækning. Derfor er der kun begrænset viden om mulig risiko for fosterskade. Men I de fleste situationer vil det imidlertid være sådan, at den sygdom vaccinen beskytter mod, indebærer større risiko for mor og barn end den teoretiske risiko ved vaccination.
I hvert enkelt tilfælde skal den reelle fare for smitte og sygdommens alvor vejes mod usikkerheden knyttet til vaccinen. Konklusionen afhænger af rejsemål, rejsens varighed og art og kvindens vaccinationsstatus.
Levende virusvacciner giver infektion med vaccinevirus og er derfor i princippet kontraindiceret (skal ikke gives). Levende virusvaccine mod gul feber kan være aktuelt, da det er en sygdom med høj dødelighed.
Vaccination af gravide under udbrud af gul feber har ikke givet øget forekomst af medfødte misdannelser.
Også inaktiverede vacciner bør mistænkes for at kunne have skadelig effekt på fostret, indtil det modsatte er bevist.
Nogle få vacciner er brugt til gravide i så stor udstrækning, at man kan sige, de er sikre. Det gælder først og fremmest stivkrampevaccine, som i mange lande gives rutinemæssigt til gravide for at forebygge stivkrampe hos det nyfødte barn.
Der er også betydelig erfaring med brug af difteri- og poliovaccine og med influenzavaccine til gravide i risikogrupper.
Der er ikke udført grundige studier af vaccine mod hepatitis til gravide. Af mange grunde er det særlig vigtigt for den gravide at overholde god madvare- og drikkevandshygiejne. Det vil ofte være nok til at forebygge hepatitis A-smitte ved kortvarige rejser.
I situationer med høj risiko for smitte vil vaccinen imidlertid indebære langt mindre risiko end sygdommen, som kan forløbe dramatisk hos gravide. Vaccination mod hepatitis B er mindre aktuelt i rejsesammenhæng. Hepatitis B-infektion i graviditeten medfører dog stor risiko både for mor og barn. Derfor vil det være rigtigt at vaccinere gravide, som af en eller anden grund kan udsættes for betydende risiko for smitte.
Malaria i graviditeten er alvorligt og kan i værste fald føre til død af kvinden og/eller fosteret.
Risikoen for at få malaria kan reduceres ved at beskytte sig mod myggestik med beklædning og brug af myggebalsam. Der er kun få undersøgelser af brug af myggebalsam til gravide. Det vurderes dog, at det både er sikkert og effektivt for gravide at bruge picaridin (Autan) og DEET. Dette vil også beskytte mod andre sygdomme overført af sygdomme som fx denguefeber, japansk hjernebetændelse og zikavirus.
Ved rejser til områder med stor risiko for at få malaria, fx tropisk Afrika, bør man tage forebyggende medicin mod malaria. De to præparater, der normalt anvendes til forebyggelse af malaria, er atovaquon/proguanil (Malarone) og doxycyklin (Vibradox). På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelige data til, at atovaquon/proguanil er godkendt til brug under graviditet, og doxycyklin må kun anvendes i 1. trimester.
Derimod er meflokin (Lariam) godkendt til brug under hele graviditeten. Meflokin har imidlertid sjældne neuropsykiatriske bivirkninger og må ikke anvendes til personer med psykiatriske lidelser eller epilepsi.
Meflokin er afregistreret til almindelig forebyggelse af malaria, men kan fortsat anvendes til gravide, dog kun ved særlig rekvisition af speciallæger i infektionsmedicin eller klinisk mikrobiologi og efter udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Zikavirus er en sygdom overført af mygge, som er udbredt i troperne og subtroperne. Man ved ikke, hvor stor risikoen er for at blive smittet ved rejse til områder med zikavirus. Der er ved smitte med zikavirus under graviditeten stor risiko for for lille hovedudvikling, microcephali, og andre skader på nervesystemet hos fosteret.
Derfor bør kvinder, der allerede er gravide, eller som aktuelt påtænker at blive gravide, at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder, hvor zikavirus forekommer. Hvis rejsen ikke kan udskydes, skal den gravide være særligt opmærksom på at beskytte sig mod myggestik.
Gravide, som har rejst i områder med forekomst af zikavirus under deres graviditet, og som under rejsen eller mindre end to uger efter hjemkomst har haft symptomer forenelige med infektion med zikavirus, skal informere deres læge og jordemoder om det.
Allerede forberedelserne til en rejse kan medføre risiko i form af stress og tunge løft. Langvarige flyrejser medfører risiko for blodprop.
Den generelle risiko for blodprop er ca. ti gange højere hos gravide end hos ikke-gravide. Faktorer, som bidrager hertil, er langvarig stillesidden, direkte pres mod vener (blodårer) og underskud af væske pga. tør luft i fly.
Man bør derfor:
Den teoretiske risiko for skader på fostret pga. kosmisk stråling under interkontinentale flyrejser er ikke dokumenteret. Ilttrykket i flykabinen svarer til ophold i ca. 2.500m over havet, og det fører ikke til iltmangel hos fostret.
Gravide skal være klar over, at de kan reagere anderledes på varme, end de er vant til.
I varmt klima er det vigtigt at undgå insekter og slanger og forebygge fodsår ved at bruge sko.
Der bør søges råd på stedet om lokale forhold, så man fx ikke går ud i vand, som er farligt pga. brandmænd, krokodiller, schistosoma (bilharzia), flodheste, hajer eller understrøm.
Gravide har som udgangspunkt øget belastning af hjerte og lunger. De bør derfor ikke lægge op til ture i store højder (vær opmærksom på vejtransport gennem bjergpas). Tolerancen for højde reduceres ved selv lettere infektioner i luftvejene.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
