Fugleinfluenza skyldes et influenza A virus, som er i familie med det virus, der giver mennesker sæsoninfluenza
Fugleinfluenza forekommer overvejende hos vandfugle, som kan smitte vilde fugle og fjerkræ. Der påvises jævnligt fugleinfluenza blandt vilde fugle eller fjerkræbesætninger i Danmark
Smitte til mennesker sker overvejende ved tæt kontakt med fjerkræ, der er smittet med fugleinfluenza. Smitte mellem mennesker er ekstremt sjældent
Symptomerne ved fugleinfluenza ligner symptomerne ved almindelig influenza, men fugleinfluenza medfører ofte en svær lungebetændelse med en høj dødelighed
Sygdommen kan behandles med antivirale midler og forebygges med vaccination
Der er endnu ikke påvist fugleinfluenza hos mennesker i Danmark
Hvad er fugleinfluenza?
Fugleinfluenza, eller avian influenza, er en smitsom virussygdom hos fugle. Fugleinfluenza skyldes et influenza A virus, som er i familie med det influenza A virus, der giver almindelig sæsoninfluenza.
Influenza A virus bærer de to overflade proteiner Hæmagglutinin (H) og Neuraminidase (N). Der kendes aktuelt 18 H-typer og 11 N-typer. Mennesker bliver normalt kun smittet med Influenza A virus der bærer H1-3 og N1-2 på overfladen, mens der i fugle er fundet forskellige kombinationer af alle 16 H-subtyper og 11 N-subtyper.
Reservoiret for fugleinfluenzavirus er vandfugle, som sjældent bliver syge, men kan smitte fjerkræ og vilde fugle. Fugle udskiller overvejende virus gennem afføringen. Smitten er som udgangspunkt ikke luftbåren. Fugleinfluenza smitter mellem fugle hovedsageligt ved små dråber eller partikler fra luftveje eller afføring.
De mest sygdomsfremkaldende er subtyperne H5 og H7, som har en meget høj dødelighed hos fjerkræ. Der påvises jævnligt fugleinfluenza blandt vilde fugle eller fjerkræbesætninger i Danmark. Hvis der påvises højpatogene H5- eller H7-fugleinfluenzavirus hos danske fjerkræ, slås besætningerne ned.
Smitte til mennesker er sjælden og er overvejende set blandt den lokale befolkning i lande, hvor det er almindeligt med tæt kontakt mellem fjerkræ og mennesker, først og fremmest i Asien. Smitte mellem mennesker er meget sjældent. Der er kun beskrevet enkelte eksempler på person til person-smitte.
I 1996 blev det første tilfælde med smitte med H5N1 hos et menneske beskrevet i Hongkong. Siden er der beskrevet flere udbrud af fugleinfluenza hos mennesker, især i Asien. Der er i perioden 2003-2022 rapporteret om 886 tilfælde af fugleinfluenza med H5N1 hos mennesker i 21 lande, med en dødelighed på 53 %.
En af de største bekymringer er, om fugleinfluenza virus kan ændre sig, så det kan smitte fra menneske-til-menneske og medføre en influenza pandemi.
Hvad er symptomerne på fugleinfluenza?
Der går omkring 1-2 dage fra smitte til der opstår symptomer. Symptomerne varierer fra øjenbetændelse og øvre symptomer fra de øvre luftveje til influenzasymptomer med feber, hovedpine, muskelsmerter og påvirket almen tilstand.
Ved fugleinfluenza udvikler man ofte en alvorlig lungebetændelse med en høj dødelighed.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles som for almindelig influenza ved at påvise influenza A virus i sekret fra luftvejene.
Hvorfor får man fugleinfluenza?
Fugleinfluenza er en sygdom blandt fugle, primært blandt vilde vandfugle. Vandfugle kan smitte andre vilde fugle og fjerkræ. Smitte til mennesker kræver tæt kontakt til fjerkræ eller døde vilde fugle eller afføring fra vilde fugle, som er smittet med fugleinfluenza.
Smitter fugleinfluenza fra mennesker?
Smitte med fugleinfluenza fra menneske-til-menneske er meget sjældent. Der er kun beskrevet enkelte tilfælde.
Hvordan behandler man fugleinfluenza?
Vaccination
Der er udviklet en vaccine mod influenza A H5N1, der er afprøvet på mennesker og godkendt til anvendelse i tilfælde af en pandemi.
Vaccine er det mest effektive, men det kræver selvfølgelig, at man er vaccineret på forhånd. Da man ikke ved præcist, hvordan det virus, som muligvis kan spredes mellem mennesker, vil se ud, kan man selvfølgelig heller ikke lave en vaccine på nuværende tidspunkt.
Antivirus behandling
De antivirale midler, der anvendes til behandling af almindelig sæsoninfluenza hos mennesker, oseltamivir (Tamiflu®) og zanamivir (Relenza®), virker også mod influenza A H5N1 og Influenza A H7N9.
Behandlingen bør starte så tidligt som muligt og inden 2 døgn efter, at symptomerne er opstået. Effekten vil være klart bedst, hvis behandling starter inden 12 timer efter debut af feber og hoste.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre fugleinfluenza?
Ved rejser til lande med udbrud af fugleinfluenza skal man undgå kontakt med fjerkræ og fugle og deres afsondringer, for eksempel på markeder og lignende. Der er på nuværende tidspunkt ikke beskrevet tilfælde af fugleinfluenza hos turister.
Undlad kontakt til døde vilde fugle, der kan være smittede med fugleinfluenza.
Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ eller andet kød, idet virus ødelægges ved opvarmning. Kødet skal således gennemsteges/koges. Dette gælder også for æg.
Grundig håndvask med sæbe eller brug af håndsprit efter mulig berøring med smittede fugle og deres efterladenskaber, herunder støv og fjer er vigtig. På den måde undgår man at smitte sig selv og andre.
De antivirale midler, oseltamivir og zanamivir, kan også bruges til forebyggende behandling, hvis man har været udsat for smitte med fugleinfluenza.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
For de tilfælde af fugleinfluenza, der kommer til sundhedsmyndighedernes kendskab, er forløbet alvorligere end for sæsoninfluenza. Dødeligheden er omkring 50 %
Hvor udbredt/hyppig er fugleinfluenza?
Der forekommer nogle få tilfælde af fugleinfluenza på verdensplan hvert år. Der er på nuværende tidspunkt globalt rapporteret om knap 1000 tilfælde af H5N1 og 1500 tilfælde af H7N9 hos mennesker.
Der er ikke rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker i Danmark.
Hvad er specielt med fugleinfluenza?
De udbrud, der er set, har vist, at sygdommen har et langt alvorligere forløb end sæsoninfluenza. Mens sæsoninfluenza giver feber, muskelsmerter og påvirket almentilstand, giver fugleinfluenza ofte en alvorlig viruslungebetændelse, med en høj dødelighed.
Den store frygt hos sundhedsmyndighederne er, at fugleinfluenzavirus blandes med almindelig influenzavirus og danner nye virus, som er gode til at smitte mellem mennesker, og samtidig er lige så farlig som det oprindelige fugleinfluenzavirus. Så er mulighederne for en meget alvorlig verdensomspændende epidemi (pandemi) til stede.
