forebygge komplikationer til mæslinger, fåresyge og røde hunde
forhindre spredning af smitte og eliminere sygdommene
Vedvarende høj vaccinedækning i befolkningen er afgørende for at undgå nye epidemier
MFR-vaccination er ikke forbundet med udvikling af autisme
Hvornår gives vaccinen?
MFR-vaccinen (M-M-Rvaxpro) indgår i børnevaccinationsprogrammet. Den gives til børn når de er 15 måneder og 4 år.
De første 6-9 måneder efter fødslen er barnet beskyttet af antistoffer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, overført fra moderen under graviditeten. Hvis MFR-vaccinen gives for tidligt, kan antistofferne derfor hindre vaccinen i at virke effektivt.
MFR-vaccinen kan dog gives fra 9 måneders alderen og i særlige tilfælde fra 6 måneders alderen. Man anbefaler, at børn over 9 måneder vaccineres mod mæslinger i forbindelse med ophold i udlandet.
Kvinder i den fødedygtige alder, som ikke har haft røde hunde, kan vaccineres gratis mod røde hunde. Vaccinen gives i form af MFR-vaccine.
Voksne, som ikke har haft mæslinger eller ikke er MFR-vaccinerede, bør MFR-vaccineres. Dette gælder især inden rejser til lande med cirkulation af mæslinger. De fleste voksne født før 1974 har haft mæslinger.
Se animation om vaccination
Hvor farlige er sygdommene?
Mæslinger
Mæslinger er den mest alvorlige af børnesygdommene. Mæslinger påvirker immunforsvaret, og der er stor risiko for sygdomme som mellemøre- og lungebetændelse. Den vigtigste grund til at vaccinere er imidlertid de alvorligste komplikationer: dødsfald og varig hjerneskade.
Mæslinger ledsages af blodplademangel hos 1 af 3.500 og alvorlig hjernebetændelse hos 1 af 2.500. Risikoen for hjernebetændelse efter vaccination er til sammenligning 1 af 1.000.000.
Man antager, at 1 af 100.000 får en såkaldt subakut skleroserende panencefalitis, som er en meget alvorlig hjernebetændelse. Ca. 15 % får følgesygdomme som mellemøre- og lungebetændelse. Risikoen for komplikationer er højere hos teenagere og voksne end for børn.
Mæslinger er meget smitsomt. For at forhindre spredning af mæslingevirus, må vaccinationsdækningen være 90-95 %. Vaccinedækningen for mæslinger er 90-93 % i Danmark.
Fåresyge
Fåresyge er oftest en ufarlig infektion. Før indførelse af MFR-vaccination i 1987 var det dog den hyppigste årsag til virus hjernehindebetændelse.
Varige mén efter fåresyge er sjældne, men man kan blive døv på det ene øre. Omkring 1/3 af drenge og yngre mænd (15-29 år) får testikelbetændelse, som i sjældne tilfælde kan medføre sterilitet. Man vaccinerer mod fåresyge for at forhindre disse komplikationer.
Røde hunde
Røde hunde er normalt en ufarlig sygdom for børn, men en meget alvorlig sygdom hos gravide. Ved smitte i første trimester af en graviditet opstår fosterskade i 80-90 % af tilfældene, blandt andet hjerneskade, hjertefejl, døvhed og medfødt grå stær. Gravide kan smittes af både børn og voksne.
Kvinder i den fødedygtige alder, som ikke har haft røde hunde eller er MFR-vaccineret, tilbydes derfor vaccination mod røde hunde. Efter indførelse af MFR-vaccination er røde hunde udryddet i Danmark.
Hvad sker der, hvis vaccinationsdækningen bliver for lav?
Hvis vaccinationsdækningen i befolkningen bliver for lav, vil der efterhånden blive så mange ikke-immune, at vi igen vil kunne få epidemier med mæslinger her i landet. Det er sket i flere vestlige lande de sidste 10-12 år.
Mæslinger findes - med stigende forekomst - stadig udbredt i Europa. Der er i 2019 rapporteret om 13.200 tilfælde af mæslinger i Europa. Bulgarien, Litauen, Malta, Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet hører til lande med den højeste forekomst af mæslinger.
Mæslinger har været elimineret i Danmark siden 2017, men importerede tilfælde og begrænset videresmitte kan fortsat forekomme. Der var i 2019 15 tilfælde af mæslinger i Danmark.
Der er i Danmark indført tilbud om gratis vaccination mod mæslinger til voksne hos praktiserende læger eller på en privat vaccinationsklinik fra 1. april 2018. Tilbuddet gælder, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger.
MFR og autisme
I 1998 publicerede Dr. Andrew Wakefield en artikel i det ansete tidsskrift Lancet, hvor han påviste en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Efterfølgende er der lavet flere studier, bl.a. to store danske studier på over 500.000 børn, hvor man ikke har kunne vise, at MFR-vaccination øger risikoen for at udvikle autisme.
Lancet trak i 2010 artiklen tilbage, fordi det kom frem, at Wakefield nøje havde udvalgt de vaccinerede børn, og at en del af hans forskning var finansieret af advokater, der var involverede i sagsanlæg mod vaccine-producenter. På trods af dette lever myten om MFR-vaccination og autisme.