Hvad er formålet med vaccination i graviditeten?
Vaccination i graviditeten beskytter både den gravide og det ufødte barn mod sygdomme, som kan give alvorlige komplikationer. Når en gravid bliver vaccineret, danner hun antistoffer, som overføres til barnet gennem moderkagen. På den måde får barnet en beskyttelse i de første levemåneder, hvor det endnu er for ungt til selv at blive vaccineret.
Hvorfor er vaccination særligt vigtigt under graviditet?
Gravide har øget risiko for et alvorligere sygdomsforløb ved visse infektioner. Samtidig kan nogle infektioner give komplikationer for fosteret, blandt andet for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller medfødte skader. Vaccination kan mindske disse risici væsentligt.
Anbefalede vaccinationer i graviditeten
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide får følgende vacciner:
Anbefales til alle gravide i influenzasæsonen fra 12. graviditetsuge
Beskytter mod komplikationer som lungebetændelse og indlæggelse
Antistofferne overføres til barnet og giver beskyttelse efter fødslen
Vaccinen gives på et lokalt vaccinationscenter. Tidsbestilling sker på www.vacciner.dk
Vaccine mod kighoste
Anbefales i hvert graviditetsforløb, typisk ved 2. graviditetsundersøgelse hos egen læge i graviditetsuge 25
Formålet er primært at beskytte det nyfødte barn, som er særligt sårbart og endnu ikke kan vaccineres selv
Vaccinen reducerer risikoen for alvorlig eller livstruende kighoste hos spædbarnet
RSV-vaccine
Kan gives til gravide med termin i juli–marts, svarende til den periode, hvor RSV (respiratorisk syncytialvirus) er mest udbredt
Formålet er at beskytte barnet mod alvorlige infektioner i luftvejene i de første leveuger
Vaccination anbefales typisk hos egen læge omkring 32. graviditetsuge.
COVID-19-vaccine
Kan gives til gravide med en kronisk sygdom, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen
Anbefales ikke til raske gravide
Vaccinerne er gratis.
Vacciner der kan gives efter lægelig vurdering
Nogle vacciner er ikke rutinemæssigt anbefalet til alle gravide, men kan gives efter en individuel vurdering af risiko:
Hepatitis A og B, fx ved rejser til områder med høj risiko for smitte eller ved særlig eksponering
Pneumokok- og meningokok-vacciner, fx ved kronisk sygdom, immunsvigt eller andre medicinske risikofaktorer
Rejsevacciner under graviditet
Gravide kan få visse inaktiverede vacciner, hvis de skal rejse til områder med høj risiko for infektion
Eksempler på inaktiverede rejsevacciner, der kan overvejes efter lægelig vurdering: hepatitis A, hepatitis B, japansk encephalitis, rabies og meningokok-vacciner
Levende vacciner, som gul feber-vaccine, bør undgås under graviditet
Formålet er at beskytte både mor og foster mod alvorlige sygdomme under rejsen
Vacciner der normalt ikke gives i graviditeten
Levende svækkede vacciner anbefales som udgangspunkt ikke under graviditet, da der kan være en risiko for fosteret. Dette gælder fx:
MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge, røde hunde)
Varicella-vaccinen (skoldkopper)
Dengue-vaccinen
Efter vaccination med levende svækkede vacciner anbefales det, at der går mindst 4 uger, før en eventuel graviditet påbegyndes.
Sikkerhed ved vaccination i graviditeten
De vacciner, der anbefales til gravide, er veldokumenterede og vurderes som sikre. Bivirkningerne er de samme som hos ikke-gravide, typisk milde og forbigående:
Alvorlige bivirkninger er meget sjældne.
Hvordan foregår vaccination?
Vaccination foregår typisk hos ens egen læge eller på vaccinationsklinik. Vaccinationen kan gives samtidig med almindelige graviditetskontroller.
Hvornår bør du kontakte en læge?
Kontakt læge eller jordemoder hvis:
Du er i tvivl om, hvilke vacciner du bør få
Du får kraftige reaktioner efter vaccination
Du skal rejse til områder med øget smitterisiko
Vil du vide mere?
