Lymfogranuloma venereum, LGV

Eva Susanna Tracz

speciallæge

Fakta

  • Lymfogranuloma venereum (LGV) er en sjælden seksuelt overført sygdom
  • LGV skyldes smitte med en variant af klamydiabakterien
  • Sygdommen forekommer i troperne. Herhjemme ses den overvejende hos mænd som har sex med mænd
  • LGV starter med et lille sår, der hvor bakterien trænger ind. Senere kan lymfeknuder i f.eks. lysken hæve og blive byldeagtige og briste
  • Hvis man er smittet i endetarmen, er symptomerne udflåd, smerter og evt. blødning fra dette sted
  • LGV kan behandles effektivt med antibiotika

Hvad er lymfogranuloma venereum, LGV?

LGV er en sjælden seksuelt overført sygdom, som skyldes bakterien Chlamydia trachomatis (serotype L1, L2 eller L3). Andre betegnelser på sygdommen er:

  • Lymfogranuloma inguinale
  • Klimatisk eller tropisk bubo
  • Durand-Nicolas-Favres sygdom

Chlamydia trachomatis. US Centers for Disease Control and Prevention.

Hvad er symptomerne på LGV?

Det tager cirka 1-4 uger, fra man smittes, til infektionen bryder ud (inkubationstid).

  • Sygdommen begynder med, at der danner sig et lille forbigående sår på de ydre kønsdele eller ved endetarmen
  • Såret gør ikke ondt og kan også sidde inde i endetarmen eller i skeden. Det heler normalt efter cirka en uge
  • Nogle uger senere hæver lymfeknuderne i lysken kraftigt
  • Hvis såret befinder sig i området omkring endetarmen, får man smerter i endetarmen med udflåd og blødning fra endetarmen

Den lange inkubationstid gør, at seksuelt aktive smittebærere med flere partnere kan nå at smitte mange, inden sygdommen bliver opdaget.

Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?

Hvis man får sår på kønsdelene eller ved endetarmen, og lymfeknuderne efterfølgende hæver kraftigt, typisk i lysken.

Hvordan bliver diagnosen stillet?

Lægen stiller diagnosen på grundlag af sygehistorien, og hvis man har et ikke-smertende sår på de ydre kønsdele, i endetarmen eller i skeden.

De fleste tilfælde vil dog først blive påvist, når lymfeknuderne i lysken hæver kraftigt, eller når der kommer symptomer fra endetarmen. Lægen kan da tage en prøve fra såret, fra endetarmen eller fra lymfeknuden. Prøven bliver taget med podepind. Prøven bliver sendt til laboratorium, hvor bakterien kan påvises.

LGV er en undertype af almindelig klamydia infektion. LGV vil derfor "slå ud" på en almindelig test for klamydia. Ved rektal klamydia eller hvis lægen har mistanke om LGV, skal der derfor sendes en prøve til Statens Serums institut til specifik påvisning af LGV.

På den anden side er LGV meget sjælden. Bakterien findes næsten udelukkende i endetarmen hos personer med mange partnere. Der er derfor ingen grund til at frygte, man har LGV, hvis man får klamydia infektion fra urinrør eller skede og har de normale symptomer for klamydia.

I få og specielle tilfælde vil en blodprøve kunne hjælpe til at stille diagnosen.

Hvorfor får man LGV?

Infektionen skyldes en undertype af bakterien Chlamydia trachomatis. Disse bakterier fører til, at der dannes et forbigående sår på de ydre kønsdele eller ved endetarmen. Bakterierne spreder sig herefter via lymfekarrene til lymfeknuderne.

Den mere almindelige klamydia infektion, som forekommer i underlivet hos både kvinder og mænd, er forårsaget af en anden variant af klamydia-bakterien og giver derfor ikke LGV (se ovenfor).

Smitter LGV?

LGV smitter ved seksuel kontakt. Oftest ses smitte mellem mænd der har sex med mænd ved analsex.

Er LGV arveligt?

LGV er ikke arveligt.

Hvilken behandling er der?

Infektionen behandles med antibiotika, som regel doxycyclin tabletter 100 mg x 2 i 3 uger.

Hvis en lymfeknude i lysken er hævet kraftigt, kan lægen udtømme betændelse (pus). Dette vil mindske smerterne og betyde, at infektionen går hurtigere væk. Denne behandling skal som udgangspunkt foretages på en urologisk afdeling på sygehus.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre LGV?

LGV kan forebygges ved at bruge kondom.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis man begynder behandlingen i et tidligt stadium, vil alle symptomer forsvinde. 

Hvis sygdommen derimod ikke behandles, kan der dannes fistler ("falske gange" mellem hud og slimhinde), opstå bylder og kronisk betændelse i lymfekar. Hvis fistlerne ikke bliver lukket, kan de medføre, at de ydre kønsdele bliver kronisk hævede og irriterede. 

Infektionen kan også spredes med blodet og medføre, at man får feber og betændelse i led.

Hvor hyppig er LGV?

  • Forekomsten af denne sygdom har siden 2003 været stigende i Europa blandt mænd der har sex med mænd, men er stadig sjælden i Danmark
  • I enkelte lande i Afrika, Asien, Sydamerika og Caribien er infektionen meget udbredt

Sygdommen kan således opstå hos mænd, der har sex med mænd og dyrker usikker sex, eller hos mænd og kvinder, der bliver smittet efter usikker sex i lande, hvor sygdommen er mere udbredt.

Kan jeg få LGV mere end én gang?

Ja, som med andre typer af klamydia opnår man ikke nødvendigvis immunitet efter infektion.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

1. reservelæge, Århus Universitetshospital, Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen