Sex på turistrejser

Eva Susanna Tracz

speciallæge

Fakta

  • Risikoen for at få seksuelt overførbare sygdomme er ofte øget, når man er på ferie i udlandet. Dette kan skyldes hurtige skift af partnere, at man ikke bruger kondom, og at man drikker mere alkohol
  • Cirka en femtedel af rejsende til udlandet dyrker tilfældig sex under rejsen, hvoraf cirka 50 % ikke bruger kondom
  • De mest almindelige seksuelt overførte sygdomme er klamydia, herpes, kønsvorter - og alt efter udbredelse i det pågældende land; gonorré, syfilis, hepatitis B (leverbetændelse) og HIV. I nogle lande forekommer også mpox (abekopper)
  • Man bør sætte sig ind i, hvilke seksuelt overførte sygdomme der er hyppige i det land, man skal rejse til

Øget risiko for seksuelt overførbare sygdomme 

Risikoen for at få seksuelt overførbare sygdomme er ofte øget, når man er på ferie i udlandet. Dette kan skyldes hurtige skift af partnere, at man ikke bruger kondom, og at man drikker mere alkohol.

Særligt på turiststeder og i større byer kan der være øget risiko for smitte med seksuelt overførbare sygdomme. De mest almindelige seksuelt overførbare sygdomme er:

og alt efter udbredelse i det pågældende land også:

Sex med indfødte i tropiske og subtropiske egne indebærer også risiko for mere sjældne kønssygdomme, samt i visse egne øget risiko for mpox (abekopper).

Man ved, at flertallet af personer fra udviklede lande primært har sex med personer fra andre udviklede lande. Et studie har vist, at ca. en femtedel har tilfældig sex under en rejse til udlandet, hvoraf halvdelen ikke bruger kondom. Dette gælder især, hvis man:

  • Er ung
  • Er mand
  • Er single
  • Rejser alene eller med venner
  • Tidligere har haft en sexsygdom
  • Tidligere har haft mange seksualpartnere

Sexturisme med ubeskyttet sex indebærer høj risiko for seksuelt overført sygdom.

Brug kondom

Det er normalt ikke muligt at afgøre, om en ny partner er smittet. Kondom er det eneste middel, der giver en vis beskyttelse - ud over ikke at have sex. De færreste lande sælger kondomer så åbenlyst som i Norden, og i udlandet stiller man ofte ikke de samme krav til kondomernes kvalitet. Tag derfor kondomer med hjemmefra.

Andre råd

For at vurdere risikoen for en seksuelt overførbar sygdom, er der visse ting, man bør vide om det område, man besøger. Ligesom der er er nogle forholdsregler, man bør følge:

  • Hvad er forekomsten af sexsygdomme og HIV i det område, man skal besøge? Jo højere, jo større grund til at være forsigtig
  • Hvad er risikoen for seksuelle overgreb og voldtægt? Mange steder bør man ikke gå alene om aftenen og om natten på mørklagte og mennesketomme steder
  • Enkelte steder eller miljøer er berygtet for at putte bedøvende midler i drinks
  • Undgå at blive meget beruset
  • hepatitis B vaccination, hvis du over længere tid skal opholde dig i et område, hvor der er øget risiko for infektion
  • Tag altid kondomer med

Kontakt lægen

Hvis man har tegn på udflåd, udslæt, sår, kløe, hævede lymfekirtler eller svie ved vandladning, bør man umiddelbart søge læge.

Man skal ikke behandle sig selv med antibiotika eller andre lægemidler uden at blive undersøgt af en læge, fordi de forskellige sygdomme kræver speciel behandling.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

1. reservelæge, Århus Universitetshospital, Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen