Værgemål
Hvad er værgemål?
Hvis en person ikke er i stand til at varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold, kan der udpeges en værge. Værgen handler på vegne af personen vedr. de forhold, der er aftalt i værgemålet. Det er Familieretshuset, der kan beskikke en værge.
Et værgemål skal altid være mindst muligt indgribende, og værgemålet kan således ændres - eller helt ophøre, hvis personens behov ændrer sig.
Ved langt de fleste værgemål er personen fortsat myndig, og personen kan derfor fortsat selv træffe beslutninger på egne vegne. Personen har således også fortsat sin stemmeret.
I særlige tilfælde kan det ifm. etablering af et økonomisk værgemål være nødvendigt at fratage personen sin retlige handleevne. Dette kan være nødvendigt i tilfælde, hvor personen på grund af nedsat funktionsevne mangler økonomisk forståelse, misbruger sin økonomi til skade for sig selv, eller personen er i fare for at blive udnyttet økonomisk.
Den retlige handleevne kan fratages helt eller delvist, og det er domstolene der kan træffe en sådan afgørelse. Hvis handleevnen er frataget helt, er personen umyndig, hvorved personen mister retten til at indgå gyldige økonomiske aftaler optage lån eller lignende. Personen mister også retten til at stemme ved valg til Folketinget.
Hvem kan få en værge?
Personen skal have et aktuelt behov for hjælp. Det vil sige, at der skal være nødvendige opgaver og/eller beslutninger, som personen ikke kan træffe eller gennemføre som følge af de helbredsmæssige forhold.
Derudover er der en række betingelser, som varierer alt efter, om personen selv er i stand til at søge om værgemål, eller om andre søger på vegne af personen.
Hvis personen ikke selv kan søge om værgemål
I disse tilfælde er det de strengeste betingelser, der gælder.
Personen skal være ude af stand til at træffe beslutninger for sig selv og således have et aktuelt behov for værge.
Derudover skal personen enten:
- have en sindssygdom, herunder svær demens
- være psykisk udviklingshæmmet
- have anden form for alvorligt svækket helbred
Hvis personen selv kan søge om værgemål
I disse tilfælde gælder mindre strenge betingelser.
Familieretshuset kan iværksætte et værgemål, som udelukkende vedrører økonomiske forhold. Personen skal således være uegnet til at administrere sin økonomi som følge af sygdom eller stærkt svækket tilstand, og personen skal have et aktuelt behov for værge.
Der findes også et såkaldt økonomisk samværgemål, og i disse tilfælde gælder de mindst strenge betingelser. Et sådant værgemål kræver, at personen fungerer så godt, at personen kan samarbejde med samværgen om sin økonomi. Behovet for hjælp kan skyldes uerfarenhed, svækket helbred eller lignende.
Hvem kan søge om værgemål?
Som anført, kan personen selv søge om værgemål.
Derudover kan familie eller nærtstående søge om værgemål på vegne af en person. Det er væsentligt, at de der søger om værgemålet, har en tæt relation til personen, de søger på vegne af.
Endeligt kan myndigheder søge om værgemål på vegne af en person. I kommune og region gælder, at det kun er særligt udpegede medarbejdere, som har kompetencen til at kunne søge om værgemål på vegne af en borger.
Hvor skal ansøgning om værgemål indgives?
Du skal tale med en sagsbehandler fra Familieretshuset, inden du kan søge om værgemål. Telefonsamtalen har til hensigt at afklare behovet for værgemål. Du kan læse mere samt anmode om en sådan samtale her.
Hvem kan være værge?
Man skal være over 18 år for at være værge. Det er ofte et familiemedlem eller anden nærtstående, som udpeges som værge. Familieretshuset kan beskikke en professionel værge, en såkaldt fast værge, hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge i familien eller nærmeste omgangskreds, eller hvis der er uenighed blandt de pårørende om, hvem der skal være værge. En fast værge har krav på vederlag for sit arbejde, som normalt betales af den person, der er under værgemål.
Kilder
Fremtidsfuldmagt
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan en person vælge, hvem der skal varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold, hvis personen på et tidspunkt selv bliver ude af stand hertil som følge af sygdom.
En fremtidsfuldmægtig kan kun repræsentere en person på de områder, som fremtidsfuldmagten dækker. Uanset omfanget heraf, har personen fortsat personlig handlefrihed. Det betyder bl.a., at en fremtidsfuldmægtig ikke kan indgå ægteskab, oprette testamente eller flytte personen på plejehjem imod personens eget ønske.
Så længe personen selv er i stand til at varetage sine forhold, er fremtidsfuldmagten passiv i Fremtidsfuldmagtsregistret. En fremtidsfuldmagt får først virkning, når den er sat i kraft. Dette sker, når personen som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere selv har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter. Herefter er det den fremtidsfuldmægtige, der repræsenterer personen på de områder, som fuldmagten vedrører. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft efter ansøgning fra personen selv eller fremtidsfuldmægtigen.
En fremtidsfuldmagt ophører automatisk, hvis personen (fuldmagtsgiver) afgår ved døden, eller hvis personen kommer under værgemål, hvis værgemålet omhandler samme områder som fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmagten kan ligeledes ophøre, hvis fremtidsfuldmægtigen
- ikke længere ønsker at være fremtidsfuldmægtig
- selv kommer under værgemål,
- selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft.
Endeligt kan fremtidsfuldmagten ophøre helt eller delvist, hvis der opstår tvivl om fremtidsfuldmægtigens evner til at være repræsentant.
Lægens opgave
For at Familieretshuset kan tage stilling til ikrafttrædelse af en fremtidsfuldmagt, skal personens praktiserende læge, anden speciallæge, hospitalslæge eller plejehjemslæge udarbejde en lægeerklæring, som beskriver, at personen er kommet i den tilstand, som fremtidsfuldmagtens ikrafttrædelse er betinget af. Det er den fremtidsfuldmægtige, der forestår dette, og det kan som udgangspunkt ikke ske uden personen (fuldmagtsgiveren) selv. Det er dog op til lægen at vurdere, om det er nødvendigt, at personen og fremtidsfuldmægtig møder op i konsultationen sammen.
I tilfælde, hvor personens helbredsforhold er dokumenteret på anden måde, kan Familieretshuset se bort fra kravet om ovennævnte lægeerklæring.
Hvem kan oprette en fremtidsfuldmagt?
Enhver, der er fyldt 18 år, og som er i stand til handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt.
Det er muligt at indsætte én eller flere fremtidsfuldmægtige.
Hvem kan være fremtidsfuldmægtig?
Alle over 18 år kan udpeges som fremtidsfuldmægtig, såfremt denne ikke selv er under værgemål, eller selv har en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.
Hvor oprettes en fremtidsfuldmagt?
Hovedreglen er, at det er personen selv, som opretter sin fremtidsfuldmagt. Dette sker digitalt i Fremtidsfuldmagtregistret, og kan gøres her.
Hvis en person er fritaget for Digital Post, kan Familieretshuset hjælpe med oprettelsen - se mere her.
Kilder
