Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer

Bodil Kaalund Bruun

Socialrådgiver og cand.soc.

Fakta

  • Hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan din kommune vurdere, om du har ret til hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligændringer.
  • Det er et krav, at hjælpen i væsentlig grad skal afhjælpe følgerne af din varige funktionsnedsættelse og lette din hverdag, så du kan klare dig bedst muligt.
  • Du skal selv søge om hjælpen, og det er din kommune, der behandler din ansøgning, som ofte kræver indhentelse af oplysninger fra sygehus eller din egen læge.
  • Hjælpen er uafhængig af indtægt og formue.

Denne artikel handler om muligheder for voksne. Du kan læse om støtte og hjælpemidler til børn i patientinformationen Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn.

Hvad er hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer?

Hjælpemidler

Hjælpemidler er produkter fremstillet for at afhjælpe fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.

Tekniske hjælpemidler er for eksempel:

  • Ganghjælpemidler
  • Kørestole
  • Særlige senge
  • Mindre hjælpemidler til dit køkken eller bad

Kropsbårne hjælpemidler er for eksempel:

  • Støttekorset
  • Arm- eller benproteser
  • Brystprotese
  • Paryk (ved varigt hårtab)
  • Diabetes- eller stomihjælpemidler
  • Ortopædisk fodtøj eller fodindlæg
  • Høreapparater
  • Synshjælpemidler 

Ved bevilling af nogle hjælpemidler, for eksempel ortopædisk fodtøj, er der en egenbetaling.

Du har som udgangspunkt ret til frit valg af leverandør af hjælpemidlet. Der er dog undtagelser. Du skal kontakte din kommune for råd og vejledning i din konkrete situation.

Hjælpemidler bevilges efter serviceloven § 112.

Forbrugsgoder

Forbrugsgoder er almindelige produkter, der sælges bredt til alle forbrugere. De er således ikke specielt fremstillet til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan alligevel være velegnede til at lette din daglige tilværelse. Det kan eksempelvis være:

  • Gelændre
  • El-køretøjer/el-scootere

Kommunen kan ikke bevilge hjælp til forbrugsgoder, der betragtes som helt almindeligt indbo i de fleste hjem, for eksempel en almindelig seng, robotstøvsuger, telefon, 2-hjulet el-cykel eller mobiltelefon.

Grænsen for hvad der betragtes som almindeligt indbo, ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Kommunen skal altid foretage en individuel konkret vurdering af dit behov.

Ved ansøgning om et forbrugsgode, skal du anskueliggøre, hvordan forbrugsgodet kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Kommunen kan have behov for aktuelle oplysninger fra sygehus eller din egen læge ved vurdering af dit behov.

Tilskud til forbrugsgoder er normalt 50 %, og der kan kun ydes hjælp til forbrugsgoder, når udgiften er over 500 kr. Du har ikke ret til frit valg af leverandør, som det er tilfældet ved hjælpemidler. Du skal kontakte din kommune for råd og vejledning i din konkrete situation.

Forbrugsgoder bevilges efter serviceloven § 113.

Boligændringer

Boligændringer kan for eksempel være:

  • Faste ramper
  • Fjernelse af dørtrin
  • Indretning og tilpasning af dit badeværelse eller køkken
  • Mindre om- eller tilbygninger

Boligændringer kan i helt særlige situationer omfatte flytning til en anden bolig, der kan indrettes efter dit behov.

Ved ansøgning om hjælp til boligændring, skal du anskueliggøre, hvordan boligændringen kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Kommunen kan have behov for aktuelle oplysninger fra sygehus eller din egen læge ved vurdering af dit behov.

Boligændringer bevilges efter serviceloven § 116.

Hvem kan få hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer?

Hvis du har en varig fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, kan du søge om hjælpemidler, visse forbrugsgoder eller boligændringer i din kommune. Det har ingen betydning, hvorfor din funktionsevne er nedsat. Det kan være medfødt eller opstået senere efter sygdom eller ulykke. Det er ikke din diagnose, der er afgørende, men de følger du har på grund af din lidelse.

Bevilling af hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligændring er uafhængig af din økonomi og indtægt. 

Formålet er, at du skal kunne leve en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, selvom du har et handicap.

Hvilken funktion skal hjælpemidlet eller forbrugsgodet udfylde?

Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad:

  • afhjælpe varige følger af din nedsatte funktionsevne,
  • lette din daglige tilværelse hjemme,
  • eller være nødvendig for, at du kan udføre et arbejde.

Du skal søge om hjælpemidlet i din kommune, inden du køber det. Du kan få støtte til det hjælpemiddel, der vurderes bedst egnet og billigst. Hvis du ønsker et hjælpemiddel, der er dyrere, end det kommunen kan tilbyde, skal du selv betale den ekstra udgift.

I nogle tilfælde kan du gratis låne hjælpemidler af kommunen.

Hjælpemidler, der er ordineret af læger som en del af en hospitalsbehandling, låner du normalt af sygehuset for en periode. I nogle situationer får du udleveret en rekvisition fra sygehuset til køb af hjælpemidlet, eksempelvis en paryk til brug for midlertidigt hårtab som følge af kemobehandling. 

Udførelse af arbejde

Hjælpemidler som er nødvendige både privat og i arbejdssammenhænge kan bevilges efter serviceloven § 112, for eksempel en kørestol som anvendes hele dagen, protese eller bleer.

Hjælpemidler som kun er nødvendige for at du kan udføre selve dit arbejde, skal bevilges efter reglerne på beskæftigelsesområdet, for eksempel særligt indrettet arbejdsstol og -bord.

Hvis du er under uddannelse, kan der også være muligheder via Specialpædagogisk støtte.

Hvor kan du få mere at vide?

Du kan læse mere og ansøge om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer på borger.dk.

Du kan også kontakte din kommune for råd og vejledning om dine muligheder.

Der findes desuden en elektronisk Hjælpemiddelbase, hvor du kan få inspiration og overblik over mulighederne, ligesom mange handicap- og patientforeninger yder rådgivning, om hvordan din nedsatte funktionsevne kan kompenseres.

Du kan også snakke med din egen læge, der ofte bliver involveret i kommunens behandling af en ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligændringer.

Andre relevante artikler

Støtte til anskaffelse af invalidebil

Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn

Referencer

Kilder

Fagmedarbejdere

Bodil Kaalund Bruun

Socialfaglig konsulent, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Claus Vinther Nielsen

socialoverlæge, professor, ph.d., DEFACTUM, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering, og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen