Merudgifter, voksne med varigt nedsat funktionsevne

Hvad er merudgifter?

Merudgifter er nødvendige udgifter, som kommunen kan yde tilskud til, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Merudgifter til voksne ydes efter Serviceloven § 100.

Det er en betingelse, at:

• din nedsatte funktionsevne er af indgribende karakter. Det vil sige, at den påvirker din hverdag alvorligt
• du ofte har brug for omfattende praktisk hjælp enten fra din familie, dit netværk eller fra kommunen
• merudgifterne er en følge af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes af anden lovgivning
• at du er mellem 18 år og folkepensionsalderen.

Ankestyrelsen samler og fastslår i principmeddelelse 84-19 praksis for personkredsen for merudgifter efter servicelovens § 100.

Hvilke merudgifter kan du få tilskud til?

Du kan få dækket ekstra udgifter, som du har på grund af dit handicap, så du bliver ligestillet med andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Merudgifter kan for eksempel være:

• Kost og diætpræparater. Behovet skal være lægeordineret
• Din egenbetaling af udgifter til lægeordineret medicin efter fradrag af det offentlige tilskud
• Befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid, der ligger ud over, hvad du selv skulle afholde, hvis du ikke havde dit handicap
• Handicaprettede kurser
• Udgifter til tøj og sko, der ligger ud over, hvad du selv skulle afholde, hvis du ikke havde dit handicap - det kan eksempelvis være på grund af ekstraordinært slid
• Tilskud til at betale for håndsrækninger fra andre til at hjælpe dig med at udføre daglige og nødvendige opgaver som for eksempel tøjvask, ledsage dine børn til skole, slå græs eller købe ind
• Særlige forsikringer eller forhøjede forsikringspræmier
• Indskud til en ny lejebolig og flytteudgifterne, hvis det er nødvendigt at flytte af hensyn til dit handicap.

Det er ikke en udtømmende liste. Det er altid en konkret vurdering af den enkeltes situation. Kontakt din kommune for yderligere information.

Hvem bevilger merudgifter og hvordan?

Det er din kommune, der bevilger merudgifter. Din sagsbehandler laver en helhedsvurdering af din funktionsevne på en række områder for at få et samlet billede af, hvordan du klarer din hverdag. I den vurdering indgår blandt andet:

• hvordan du kan færdes ude og inde
• hvorvidt du deltager i den almindelige husholdning og i rengøringen
• om du selv kan ordne din personlige pleje, bad m.v.
• hvorvidt du går på indkøb og handler ind
• om du kan bruge offentlig transport
• hvor meget du deltager i fritidsaktiviteter
• hvordan du kommunikerer med andre og indgår i et socialt fællesskab
• om du har et arbejde
• dine familieforhold, herunder om du har børn.

Det er muligt, at din sagsbehandler - med dit samtykke - indhenter oplysninger hos din egen læge om din lidelse og omfanget af din nedsatte funktionsevne.

Merudgifterne skal være sandsynliggjorte. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal aflevere udgiftsbilag, men du skal lave et overslag - et skøn - over dine udgifter.

Hvor stor er ydelsen til merudgifter?

Du skal have merudgifter af en vis størrelse pr. måned, før du kan være berettiget til hjælp. Hvis du opfylder betingelserne, afgøres tilskuddets størrelse ud fra lovbestemte beløbsgrænser. Beløbsgrænse og satser fremgår af denne oversigt.

Din indtægt har ikke betydning for din ret til tilskud til merudgifter, og tilskuddet er skattefrit.

Kommunen har pligt til at genvurdere din bevilling én gang årligt.

Højst én gang om året kan du få reguleret beløbet for de løbende udgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Du får kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis dine merudgifter bliver godkendt af kommunen. 

Referencer

• Serviceloven, § 100
• Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
• Bekendtgørelse om vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser
• Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
• Satser 2025