Det er en stor belastning at leve sammen med et menneske, der har problemer med at styre sit alkoholforbrug. Den nærmeste familie udsættes for et vedvarende pres. Ofte lukker familien sig om sig selv og undgår at tale om problemerne med andre. Livssituationen kan derfor virke fuldstændigt fastlåst. Dette gælder for alle slags pårørende, men det er allerværst for børnene. Børn har brug for, at de voksne passer på dem. Børn, der vokser op med forældre, som drikker, oplever ofte:
Børnene oplever ofte stor ensomhed og søger ikke hjælp fra udenforstående. Både på grund af loyalitet overfor for forældrene, og fordi børnene ofte ikke ved, hvordan de skal få hjælp eller ikke tør bede om hjælp. Børnene forbliver derfor fastholdt i situationen med konstant psykisk pres.
Manglende omsorg og seksuelle, psykiske og fysiske overgreb forekommer ofte.
Hvis et barn lever i familie med alkoholproblemer, kan man ofte observere:
Nogle af børnene har desuden haft en svær start på livet med lav fødselsvægt, skader eller misdannelser som følge af mors alkoholforbrug under graviditeten. Det er imidlertid vigtigt at være klar over, at der ikke nødvendigvis er direkte årsagssammenhæng mellem symptomerne oven for og forældrenes alkoholforbrug, men at der også kan være tale om en vis biologisk arv.
Børn, der vokser op i en familie, hvor den ene eller begge forældre har problemer med alkohol, kan få problemer med at forholde sig til deres medmennesker senere i livet. Som unge og senere som voksne vil mange børn opleve identitetskonflikter, lav selvfølelse og vanskeligheder med at sætte ord på sine følelser.
Følelsen af ensomhed kan vare ved, selv når børnene bliver voksne og flytter væk fra hjemmet. Børnene kan som voksne undertrykke følelser af glæde og sorg, føle sig afmægtige eller have overdreven forståelse overfor andre. De kan have svært ved at mærke sig selv og sætte grænser.
Nogle børn fra familier med alkoholproblemer får derfor psykiske problemer som apati, depression og angst senere i livet. Selvmordstanker og -forsøg samt spiseforstyrrelser forekommer hyppigt i teenageårene og det unge voksenliv.
Som voksne har børnene også en øget risiko for selv at få problemer med alkohol eller andre stoffer. Det skyldes både, at de har oplevet voksnes drikkeri, og at de kan have en arvelig sårbarhed for at udvikle afhængighed. Hvis forældrene selv drak på grund af psykiske problemer, kan børnene også være i øget risiko for at få disse. Børnene skal derfor være ekstra varsomme og opmærksomme på eget alkoholforbrug som voksne.
Oftest er det sådan, at børn ikke selv søger hjælp. Børnene er derfor afhængige af, at andre griber ind og hjælper. Alle i børnenes omgivelser har således et ansvar for at støtte børnene og hjælpe til, at situationen ændres. Det gælder både venner af familien, naboer, lærere, skolesundhedsplejersken, lægen og andre, der har kontakt til familien.
Hvis du oplever, at et barn er udsat for alkoholproblemer i familien, bør du tale med barnet og tilbyde din hjælp. Hvis du er bekymret for, om et barn er udsat for omsorgssvigt, bør du underrette kommunen for at hjælpe barnet og familien.
Alle kommuner tilbyder særlig støtte til børn, der vokser op i familier med problemer med alkohol eller stoffer. Mange er bange for, at barnet bliver fjernet fra hjemmet, men det sker sjældent, og kun hvis der er virkelig god grund til det.
Kommunen vil i stedet altid først tilbyde hjælp til at få løst problemerne for barnet og for forældrene.
De særlige tilbud, som kommunen har, er målrettet at få brudt barnets ensomhed og få ændret situationen.
Hvis du er bekymret for et barns trivsel og usikker på, hvad du skal gøre, kan du få råd og vejledning på Alkolinjen eller i din kommunes alkoholbehandlingstilbud.
Hjælpeorganisationer som fx AA og Blå Kors kan yde hjælp og tilbyde et socialt netværk, som kan være til nytte for at komme ud af alkoholproblemet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
