Alkoholforbruget i Danmark har igennem de seneste 30 år været blandt de højeste i Europa, men er de seneste år faldet fra omkring næsten 14 l ren alkohol for hver dansker på 18 år eller derover pr. år til nu knapt 10 l ren alkohol for hver dansker på 18 år eller derover pr. år – et fald på cirka 29 %.
Det er stadig et meget højt forbrug, der svarer til at hver dansker over 18 år i gennemsnit drikker 8 flasker vin eller 1-2 flasker snaps om måneden, men med store variationer. Man skønner, at ca. 20 % af den voksne befolkning drikker over halvdelen af det samlede forbrug.
Cirka hver fjerde voksne dansker drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, dvs. mere end 10 genstande om ugen i en typisk uge.
Kort tid efter, at du har drukket alkohol, kan der påvises alkohol i blodet.
Alkohol går særligt hurtigt over i blodet, hvis mavesækken er tom, for så opnår du maksimal alkoholkoncentration 15-30 minutter efter du har drukket, f.eks. et glas vin. Der kan gå op til 90 minutter, hvis du har spist samtidigt.
Hvis du drikker kulsyreholdige drikke som champagne eller alkohol blandet med kulsyreholdig mineralvand, optages alkoholen ekstra hurtigt.
Alkoholkoncentrationen i blodet falder i takt med, at alkoholen omsættes i leveren.
Hvis alkoholen drikkes i forbindelse med et måltid eller lige efter du har spist godt, vil omsætningen af alkohol tage længere tid.
En voksen mand, som hurtigt drikker fem genstande "på tom mave", vil typisk opnå en promille på 1,5. Men hvis han drikker samme alkoholmængde over flere timer og i forbindelse med et måltid, opnår han kun ca. 0,75 i "top-promille". En promille på 1 betyder, at der er ca. 1 gram alkohol per liter blod.
Alkoholen fordeler sig i kroppens vandholdige væv. Kvinder indeholder relativt mindre vand end mænd, og kvinder vejer ofte også mindre. Det er den væsentligste grund til, at en gennemsnitskvinde får højere alkoholkoncentration i blodet end en gennemsnitsmand, selvom de drikker samme mængde alkohol.
Cirka 95 % af den alkohol, som indtages, nedbrydes i leveren. Af de resterende mængder alkohol vil ca. 2 % udskilles i urinen, ca. 2 % via udåndingsluft, og ca. 1 % via sved.
Alkohol forbrændes langt overvejende i leveren. En lille smule omsættes allerede i mavesækken, før alkoholen i det hele taget kommer over i blodet. Det skyldes, at mavesækken indeholder enzymer, som kan nedbryde alkohol. Mænd har lidt flere af disse alkoholnedbrydende enzymer i mavesækken end kvinder. Det er en yderligere årsag til, at kvinder får en højere promille end mænd, selvom de har drukket samme mængde alkohol.
Sauna, motion, kaffe eller andre husråd kan ikke øge forbrændingshastigheden og få alkoholen til at forsvinde hurtigere fra blodet.
Gennemsnitligt falder blodets alkoholkoncentration med ca. 0,12-0,18 promille per time hos både kvinder og mænd. Dette indebærer, at nogle mennesker forbrænder 0,12 promille per time, nogle forbrænder 0,18 promille per time, mens de fleste forbrænder ca. 0,15 promille per time.
Hos personer med et konstant, hyppigt og stort alkoholforbrug kan forbrændingen gå hurtigere, op mod 0,30 promille per time, og i sjældne tilfælde endda hurtigere. Hvis en promille er lav på 0,20, går forbrændingen lidt langsommere end ved promiller højere end 0,20.
En dansk genstand består af 12 gram alkohol, og det svarer til en almindelig pilsnerøl.
Tabel 1 viser alkoholindholdet per glas i forskellige typer drikke, og hvor mange genstande, dette svarer til. I højre kolonne kan man se, at et glas vin indeholder lige så meget alkohol som et glas almindeligt pilsnerøl og et typisk glas spiritus.
Alkohol indeholder forholdsvis meget energi, 1 gram alkohol giver 7 kcal (29 kJ).
Flere alkoholholdige drikke indeholder også en del sukker. Alkohol kan udgøre en betydelig energikilde for dem, som drikker alkohol dagligt.
| Tabel 1 | Volumen % alkohol | Indhold per glas | Genstande per glas |
| Stærk øl | 5,5-9,9 | 33 cl (3,3, dl) | 1,3-3 |
| Øl, pilsner | 4,5 | 35 cl | 1 |
| Letøl | 2,5 | 35 cl | ½ |
| Rød/hvidvin | 12-15 | 12 cl | 1-1,2 |
| Hedvin | 15-22 | 7,5 cl | 0,8-1 |
| Likør | 15-60 | 4 cl | 0,5-1 |
| Spiritus; gin, vodka, whisky | 37,5-43 | 4 cl | 1-1,2 |
"Promillen" kan måles ved at puste i et alkometer eller i en blodprøve. Ved måling i blod måles antal gram ethanol per kilo blod, g/kg (promille).
Pusteprøver vil altid være mere usikre end en blodprøve. Derfor sørger politiet normalt for en blodprøve i sager, som kan føre til retslig påtale.Hvis du bruger medicin, samtidigt med at du drikker alkohol, påvirker det ikke den promille, der kan måles.
I leveren omdannes alkohol først til acetaldehyd, som derefter bliver omdannet til eddikesyre.
Nogle mennesker mangler evnen til den sidste del af processen. Hos disse personer øges koncentrationen af acetaldehyd i stedet for at blive omdannet til eddikesyre, hvilket føles meget ubehageligt. Det skyldes en genmutation, som er almindelig i dele af Asien, men som også forekommer andre steder i verden. Mutationen er ikke hyppigere i Grønland end i Danmark.
I 2005 blev straffen for spirituskørsel væsentligt strengere end tidligere.
Begrebet "promillekørsel" er udgået af loven. Al kørsel med alkohol i blodet kaldes lovmæssigt for spirituskørsel.
Du kan blive dømt for at køre spirituskørsel, hvis du før eller under kørslen har drukket så meget alkohol, at din promille kommer over 0,5.
Du kan også blive dømt for spirituskørsel, selvom du har en promille under 0,5. Det sker, hvis du ikke kan føre køretøjet på betryggende vis.
Da det tager lang tid for kroppen at omsætte alkohol, har du morgenen efter en fest ofte for høj promille til at kunne køre bil.
Du kan læse mere om spirituskørsel på sikker trafik.
Virkningen af alkohol afhænger af, hvor høj alkoholkoncentrationen i blodet er.
Allerede op mod 0,5 promille føler man sig oftest let påvirket, især hvis det er længere tid siden, at man sidst har drukket alkohol. Mellem 1 og 2 promille bliver de fleste tydeligt påvirkede og kan blive trætte og sløve. Ved ca. 1,5 promille får man ofte problemer med hukommelsen. Ved meget høj promille kan åndedrætscenteret i hjernen lammes. En promille over 3 kan være dødelig. Der er dog meget store individuelle forskelle, så nedenstående tegning illustrerer alene, hvad man kan kalde tommelfingerregler.
Når du drikker alkohol, vil den oplevede virkning desuden typisk være:
Virkningen af alkohol afhænger af, hvor lang tid du drikker, hvor ofte du drikker, og hvilke forventninger du har til virkningen. Når du har været påvirket af alkohol i mere end nogle timer, begynder hjernen at forsøge at tilpasse sig, og du begynder at udvikle tolerans. Du føler dig herefter ikke helt så påvirket, selv om promillen fortsat er høj. Det er farligt, for det kan lede til, at du kører spirituskørsel, fordi du tror, at du har mindre alkohol i blodet end du faktisk har. Det gælder f.eks. om morgenen efter en fest, hvor mange mennesker tror og føler sig ædru, men stadig har en promille over 0,5.
Drikker du regelmæssigt alkohol, vil virkningen af alkohol også blive mindre med tiden, selvom promillen bliver lige så høj som tidligere. Det skyldes også, at hjernen tilpasser sig og udvikler tolerans overfor alkohol. Du kan også opleve, at alkohol virker forskelligt fra gang til gang, afhængigt af, hvordan du har det.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
