Betyder fysisk aktivitet noget i forhold til at forebygge, at man får diabetes?
Hvis du er regelmæssigt fysisk aktiv, reducerer det risikoen for at få type 2-diabetes.
Insulin er det hormon, der primært regulerer blodsukkeret. Insulin virker blandt andet ved at få sukker fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som ”brændstof”.
Hos personer med forstadier til diabetes producerer kroppen rigeligt med insulin. Insulinen virker dog dårligere - det vil sige, at der skal mere insulin til at holde blodsukkeret normalt. Dette skyldes, at kroppen er mindre følsom for insulin (kaldet insulinresistens).
Fysisk aktivitet øger kroppens følsomhed for insulin. Regelmæssig fysisk aktivitet fører derfor til et lavere og mere stabilt blodsukker.
Hvis du har stor risiko for at udvikle diabetes, kan du ved at være regelmæssigt fysisk aktiv nedsætte din risiko for at få type 2-diabetes med over 50 %.
Du skal motionere, fx ved rask gang minimum 30 min pr. dag og kombinere det med muskel styrkend træning 2 gang pr uge. Jo mere du motionerer og træner, jo bedre effekt er der. Det vil sige, at der er gevinster ved at motionere / træne længere og mere intensivt end 30 minutter per dag.
Betyder fysisk aktivitet noget hvis jeg har fået diabetes?
Selvom du har fået konstateret diabetes, medfører regelmæssig fysisk aktivitet stadigvæk, at kroppens følsomhed for insulin forøges. Fysisk aktivitet medvirker derfor til, at forbedrer reguleringen af dit blodsukker. Dette gælder for alle typer af diabetes.
Har du type 2-diabetes, vil regelmæssigt fysisk aktivitet nedsætte dit blodsukker. Dette kan nedsætte dit behov for behandling med tabletter, og ofte udskyde, eller eventuelt helt forhindre, at du på et tidspunkt skal behandles med insulin.
Hvis du allerede er i behandling med insulin, skal du være opmærksom på, at du, hvis du øger dit aktivitetsniveau meget, har du en øget risiko for at få hypoglykæmi-tilfælde (lavt blodsukker).
Betyder fysisk aktivitet noget i forhold til udviklingen af komplikationer til diabetes?
Hvis du er fysisk aktiv, forbedrer du en række faktorer, der hver især øger risikoen for at få komplikationer til diabetes:
- Kondition
- Kropssammensætning - øget muskelmasse og mindre fedtmasse
Risiko for at udvikle hjertekarsygdomme er øget ved diabetes, både type 1 og type 2. Fysisk aktivitet mindsker denne risiko. Den præcise forklaring på dette kendes ikke.
Hvor fysisk aktivt skal jeg være?
Du bør være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Både kredsløbstræning (fx gang, cykling, løb, svømning) og styrketræning er gavnligt. Formentlig er kombinationen af disse former for træning den mest ideelle.
Det er dog vigtigere, at du er fysisk aktiv, end hvordan du er fysisk aktiv.
Derfor er det bedste, du kan gøre at udføre den fysiske aktivitet, som du kan lide. På den måde er der større chance for, at du bliver ved med at være fysisk aktiv. Samtidig er al fysisk aktivitet gavnlig – også selvom du ikke når 30 minutter hver dag.
Det behøver ikke være sammenhængende fysisk aktivitet, du dyrker. 2 x 15 minutters fysisk aktivitet pr. dag er lige så godt som 1 x 30 minutter.
Hvis dit mål er at forbedre kontrollen af dit blodsukker, skal du træne således, at du bliver forpustet og træt i musklerne minimum 3 gange pr. uge i 30-40 minutter.
Hvor intens skal den fysiske aktivitet være?
Din daglige fysiske aktivitet bør være med mindst moderat intensitet. Det betyder typisk at gå, cykle eller svømme i normalt tempo.
Mindst to gange om ugen (mindst 20 minutter pr. gang) bør den fysiske aktivitet du dyrker være med høj intensitet. Det vil sige, at du skal være så forpustet, at du ikke, eller kun vanskeligt, kan føre en længere samtale. På den måde vedligeholder og forbedrer du din kondition, muskel- og knoglestyrke.
Effekten af træningen er større, hvis man træner sammen med en fysioterapeut eller en anden person, der har viden om træning.
Tal med din læge, som kan henvise dig til træning på forebyggelsescenteret i den kommune, du bor.
Hvad skal jeg passe på?
Generelt er det mere farligt ikke at være fysisk aktiv, end at være fysisk aktiv. Du bør dog søge læge, før du begynder intens motion, hvis du har, eller har mistanke om, at du har følgende sygdomme:
- Hjertesygdom - du vil eventuelt have gavn af en undersøgelse af hjertet, inden du begynder at træne
- Svært nedsat blodomløb i benene
- Svær nervebetændelse (neuropati) i benene
- Har du diabetiske fodsår, må du ikke dyrke træning, der belaster dine fødder. Tal med din læge om hvad der er hensigtsmæssigt, inden du begynder.
Vil du vide mere?
