Fakta
- Flygtige organiske forbindelser, såkaldte VOC-er (Volatile Organic compounds), findes i luften indenfor
- VOC-er i indemiljøet udgør ikke en risiko for helbredet under normale forhold
Byggematerialer og møbler afgiver flygtige organiske forbindelser, de såkaldte VOC-er (Volatile Organic Compounds). VOC-er findes derfor i luften indendørs.
Nye byggematerialer og møbler, og ny overfladebehandling af vægge, gulve og møbler afgiver større mængder VOC-er. Miljøstyrelsen har fastsat regler for anvendelsen af overfladebehandling med maling og lak i indeklimaet. Som regel falder niveauerne i løbet af måneder. Afgivelsen af stoffer øges med temperaturen og ofte med øget luftfugtighed.
Ved skimmelsvampeangreb i indeklimaet kan svampene også danne VOC`er. Luften udenfor, f.eks. forurening fra trafikken, kan også bidrage til, at afgivelsen af disse stoffer øges.
Kilder fra menneskelig aktivitet omfatter rygning, rengøringsmidler, kosmetik, hobbyprodukter og madlavning. Kilderne varierer med aktiviteten og kan give høje niveauer af enkelte flygtige stoffer.
Under normale forhold udgør VOC-er i indemiljøet ikke en risiko for ens sundhed, hverken enkeltvis eller samlet.
Niveauerne af de enkelte stoffer ligger langt under niveauer, hvor man i andre sammenhænge ser effekter på helbredet.
Enkelte VOC-er eller kombinationer af flere kan bidrage til gener. Disse gener vil især være lugt, irritation med tørhed og rødme i øjnene og irritation med tørhed af slimhinderne i næse og hals.
Kendte kilder til VOC-er begrænses mest muligt. I nye og nyrenoverede boliger bør man sørge for god ventilation.
Det er kompliceret at måle VOC-er i luften indenfor. Dette bør derfor primært benyttes i forskning.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af