Radon kan sive op i boligen fra undergrunden gennem sprækker og rørgennemføringer i fundamentet
Radon er radioaktivt og kan forårsage lungekræft
Ved tvivl om eksponering i boligen kan Statens Institut for Strålehygiejne samt en række firmaer bistå med målinger og råd om eventuelle forholdsregler
Ved opførelse af nye boliger stilles krav om ventilation af bygningsfundamentet, således at radonholdig luft ikke ophobes i bygningens kælder og nederste etager
Forekomst
I nogle bjergarter, særligt granit, findes små mængder radioaktive stoffer, bl.a. gassen radon. Radon fraspalter stoffer kaldet radondøtre, og indånding af disse udgør den vigtigste strålekilde hos befolkningen.
Radon fra undergrunden kan trænge ind i kældre via sprækker i fundamentet, rørgennemføringer, ledningskanaler m.m.
Radon og radondøtre er kræftfremkaldende for mennesker
Radon regnes for at være den vigtigste risikofaktor for lungekræft efter rygning, asbest og udstødningsgasser fra diesel
Den kræftfremkaldende effekt af radon forstærkes af rygning
Hvilke forholdsregler er der mod radon?
Forhøjede koncentrationer af radon kan kun konstateres med målinger. Måleresultaterne danner grundlag for at vurdere nødvendige forholdsregler. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) og en række private firmaer udfører sådanne målinger.
Forholdsregler ved høje koncentrationer af radon i eksisterende boliger omfatter:
Tætning af fundament og grundmur
Punktafsug fra byggegrunde
Øget ventilation af indeluften
Ved nybyggeri er det særligt vigtigt med tæt fundament og god ventilation af luften indenfor. I de fleste tilfælde vil man kunne løse problemet med radon næsten fuldstændigt.