Rigtig kost for småbørn

Gode madvaner fra starten

Maden I serverer for barnet i de første leveår, maden I selv spiser og stemningen omkring måltiderne lægger grundlaget for de madvaner, som jeres barn kommer til at have resten af livet.

Sund og energirigtig kost er vigtigt, for at jeres barn kommer godt fra start - og især de første to år, hvor barnet udvikler sig hurtigt, både i krop og i hjerne.

Når jeres barn er stoppet med brystmælk/modermælkserstatning, er starten på skemad og senere familiens mad en vigtig start. Forældrene påvirker, hvad og hvordan barnet oplever og ser mad - og spiser ofte, hvad I spiser.

Forskningen viser, at børn bedst lærer at spise grøntsager, når de er mellem 6 og 12 måneder gamle. Allerede ved 1-årsalderen er børnene skeptiske overfor ny mad og spejler sig i, hvad forældrene og eventuelt andre søskende gør.

Grundlaget for livslange, gode madvaner starter allerede nu. Og det handler ikke kun om at få nok næring, men også om at forebygge livsstilssygdomme.

Fedt i kosten

Før barnet er 2 år, er det ikke vigtigt, at I fokuserer på at begrænse andelen af fedt og kolesterol i barnets kost. Efter at barnet er fyldt 2 år, bør:

• Fedt udgøre omtrent 30 % af det daglige indtag af energi
• Protein 15 %
• Kulhydrater cirka 55 %

Småbørn bør i lighed med voksne undgå transfedt, begrænse mængden af mættet fedt og fortrinsvis bruge flerumættet fedt i kosten.

Et tilstrækkeligt fedtindtag er vigtigt for småbørn. Både fordi de har et højt kaloriebehov og små maver, og fordi det er helt nødvendigt for, at barnet skal vokse og udvikle sig normalt.

Mangel på essentielle fedtsyrer kan skade udviklingen af centralnervesystemet, hæmme væksten og frarøve børn vigtige, fedtopløselige vitaminer.

Vælg mælk, ikke saft

Mælk og mælkeprodukter er vigtige komponenter i småbørns kost. Mælk har et højt indhold af protein, kalcium og de fedtopløselige vitaminer A og D.

Skummetmælk mangler de fedtopløselige A- og D-vitaminer. På grund af dette, og det forhold at børn behøver mere fedt end voksne, så bør børn ikke få skummet-/let-/minimælksvarianter de første år.

Kun mælk 2-3 gange om dagen

Mælk eller mælkeprodukter kan tilbydes til småbørn 2 til 3 gange om dagen. Nogle børn er meget glade for mælk, og det kan gå ud over jernoptaget.

I sådanne tilfælde bør indtaget af mælk begrænses.

Begræns søde drikke

Stort indtag af søde drikke er koblet til overvægt, kronisk diarré, huller i tænderne, dårligt næringsoptag og generel mistrivsel. 

Saft, juice og søde sukkerdrikke bør begrænses til et minimum.

Vil du give noget sødt at drikke, så vælg friskpresset frugt eller grøntsagsjuice, og begræns mængden til et lille glas om dagen.

Tilbyd frugt, grønt og vand

Den bedste tørstslukker er vand. For at gøre det mere spændende, kan du f.eks. pynte vandglasset med lidt citron og en agurkeskive.

Større børn kan også fristes med nogle isterninger og et lækkert sugerør i vandet.

Gør grøntsagerne indbydende

Tilbyd barnet frugt og grøntsager så ofte som muligt. Skær det gerne op i bidder, lav frugtsalat og sørg for at frugten og grøntsagerne er friske og rene - så bliver det endnu mere indbydende.

Lad barnet prøve selv

Overgangen til at spise selv giver også barnet bedre motorik, så lad barnet prøve at spise selv i så stor grad som muligt. Dette kan desuden være med til at fremme en følelse af selvstændighed og uafhængighed.

Som hovedregel kan man sige, at den voksne bestemmer, hvad der skal på bordet, og barnet bestemmer, hvad der skal i maven.

Du kan ikke tvinge barnet til at spise, men opfordre det til at smage på forskellig mad. Mange voksne har traumer, fordi de som børn er blevet tvunget til at spise mad, de ikke kunne lide.

D-vitamin

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn fra 2 uger til 4 år skal have 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn over 4 år anbefales at tage et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret (oktober-april). Børn med mørk hud og børn, som oftest går klædt, så arme og ben er tildækkede, anbefales at fortsætte med dagligt D-vitamin tilskud på 10 mikrogram gennem hele barndommen.

Kun spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud.

Tilskuddet gives i form af D-vitamindråber, der gives på en ske sammen med modermælk eller modermælkserstatning. Bland det ikke i flasken.

D-vitamin som tablet må tidligst gives, fra barnet er 1½ år.

Vitamin D-mangel er særligt udbredt blandt

• børn af anden etnisk oprindelse
• børn som er meget indendørs
• børn som ofte bærer tøj, der beskytter mod solstråling
• børn der ikke får vitamin-D tilskud

Man skal være opmærksom på de pubertetspiger, der allerede fra 12-årsalderen er tildækket udendørs og ikke får tilstrækkeligt sollys.

Barnets spisevaner ændrer sig 

Som forældre kan I skabe gode madvaner på flere måder:

• Giv sund og god mad i behagelige omgivelser
• Sørg for at have faste rutiner for måltiderne
• Giv barnet respons på opførslen

Mange forældre bekymrer sig meget om, at barnet i perioder nægter at spise og foretrækker det, som smager sødt. En god indikator for, om barnet får det mad, som det behøver, er vækstkurverne (kurve for drenge og kurve for piger), som din praktiserende læge fører.

Så længe barnet virker friskt og sundt, vokser som det skal og får tilbud om sund og varieret mad, er det sjældent noget problem. Selv om småbørn spiser lidt nogle dage, udjævner det sig som regel i løbet af ugen.

Småbørn kan også være uberegnelige i forhold til, hvornår de bliver sultne. Og de har på ingen måde evne til selv at vælge mad, som giver en afbalanceret kost. I skal som forældre derfor planlægge og tilbyde den mad, I ved, vil give barnet en god kost.

Eventuel udregning af spædbørn, børns og teenageres kilojoule-behov bør varetages af en diætist, da dette er en specialistopgave.

Lad være med at sætte barnet på slankekur

Hvis jeres barn er overvægtigt, bør I søge råd hos jeres læge eller hos sundhedsplejersken. Børn med overvægtige forældre har en høj risiko for selv at blive overvægtige - hvilket giver jer endnu en god grund til at vurdere jeres egen kost på samme måde, som I sørger for, at jeres barn får den rigtige mad.

I tilfælde med overvægtige børn er det vigtigt at have en god balance mellem det at være påpasselig med at tilbyde sund mad, og det at begrænse mængden af usund mad.

En generel regel er, at børn ikke skal slankes. I stedet for skal der fokuseres på sund mad og mere fysisk aktivitet, så barnet ikke tager på.

På længere sigt er det da målet, at barnet vil "vokse sig ud af" overvægten.

Hav ikke for mange usunde ting i skabet

Det er en god ide at undgå at fylde køkkenskabene med usunde kiks, kager, sukkerholdige drikke og slik.

Man kan have gulerødder, frugt og knækbrød - og bak barnet op om at spise dette i stedet. Tag barnet med udenfor, så det får rørt sig med hele kroppen.

Trivsel giver madglæde

Barnet lærer ikke kun at spise selv. Det bør også lære om, hvor socialt et godt måltid kan være, og om hvilken opførsel som forventes ved maden.

Barnet lærer bordskik ved, at det spiser med voksne og får tilbagemeldinger på både negativ og positiv opførsel af dem.

Når du skal introducere en ny ret eller madvare, skal det ofte præsenteres og tilbydes mindst 10 gange, før barnet er det mindste interesseret i at prøve det.

Hvis du er tålmodig og tilbyder sund og varieret mad, er dette nogle af komponenterne for, at barnet skal trives ved spisebordet.

Samtidig bør I:

• Lægge mobilen væk (også større søskende)
• Slukke tv og radio
• Spise det samme som barnet
• Samle hele familien omkring spisebordet på samme tid - når det er muligt

Det vil i høj grad være med til at gøre måltidet til en hyggelig, social begivenhed for jer alle, og det er et godt udgangspunkt for at skabe gode madvaner.

Vil du vide mere?

• Spædbørnsernæring - Sundhedsstyrelsen