Langt de fleste homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede i Danmark trives og har det godt. Men ser man på gruppen under ét, er der øget risiko for mistrivsel og usundhed i forhold til resten af befolkningen
Psykisk sundhed
Det er især inden for mental sundhed, at LGBT-personer skiller sig negativt ud i forhold til resten af befolkningen.
- Det gælder især i forhold til mistrivsel og velbefindende, stress, psykiatrisk sygdom (f.eks. angst og depression), brug af psykofarmaka, selvskade, selvmordsadfærd, mindreværdsfølelser og ensomhed
- LGBT-personer har hyppigere været i behandling hos en psykolog eller en psykiater end ikke-LGBT-personer
- LGBT-personer har oftere end resten af befolkningen oplevet belastninger i barndom eller ungdom
- Nyere forskning viser, at der også er øget mistrivsel blandt heteroseksuelle mennesker, som har haft seksuelle erfaringer med personer af samme køn. Det samme gælder for ikke-transkønnede personer, der som barn eller ung havde svært ved at leve op til omgivelsernes forventninger til en ”rigtig” dreng eller en "rigtig" pige
Dødelighed
Siden fremkomsten af effektiv hiv-behandling er dødeligheden blandt mænd, der er gift med mænd faldet dramatisk. Faktisk er dødeligheden i denne gruppe nu lavere end blandt både ugifte og fraskilte mænd. Den er dog fortsat højere end blandt mænd gift med kvinder.
Der ses også en højere dødelighed blandt kvinder, der er gift med kvinder. Dette skyldes formentlig en højere forekomst af kræft og selvmord i denne gruppe.
Selvmord
Ifølge befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS fra 2019 har over halvdelen af danske homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede overvejet at begå selvmord. Dette er 2-3 gange flere end i resten af befolkningen.
Undersøgelsen viste også, at 13% af biseksuelle mænd (mod 2 % af heteroseksuelle mænd) og 18 % af biseksuelle kvinder (mod 4% af heteroseksuelle kvinder) rent faktisk havde forsøgt at tage deres eget liv. Procentsatserne for transmænd og transkvinder var ca. 25 % mod 4 % i resten af befolkningen.
Tidligere undersøgelser viser, at personer i samkønnede ægteskaber har 4-6 gange højere risiko for at begå selvmord end heteroseksuelt gifte personer.
Kræft
MSM (mænd, der har sex med mænd) har en forhøjet risiko for de former for kræft, man ser hos personer smittet med hiv eller HPV. Det gælder f.eks. lymfekræft, kræft omkring endetarmsåbningen og visse sjældne kræftformer.
Der er også set en forøget kræftdødelighed blandt kvinder, der er gift med kvinder. Man ved ikke med sikkerhed, om risikoen for brystkræft er større blandt lesbiske end blandt heteroseksuelle kvinder. Der findes heller ikke videnskabeligt bevis for, at forekomsten af kræft i æggestokkene er højere blandt KSK (kvinder, der har sex med kvinder).
Seksuel sundhed
Under halvdelen af ikke-heteroseksuelle mænd oplever at have et godt eller særdeles godt sexliv. Denne andel er betydeligt mindre end blandt heteroseksuelle mænd. På samme måde er markant færre lesbiske end heteroseksuelle kvinder tilfredse med deres sexliv.
Overordnet oplever færre ikke-heteroseksuelle end heteroseksuelle mennesker at få dækket deres seksuelle behov. På en række områder har lesbiske kvinder dog bedre seksuelle oplevelser end heteroseksuelle kvinder.
LGBT-personer har 3-4 gange hyppigere end heteroseksuelle oplevet, at de ved trusler, tvang eller vold er blevet involveret i seksuelle handlinger, de ikke havde lyst til.
Livsstilsfaktorer
Som helhed er der flere daglige rygere i LGBT-gruppen end i resten af befolkningen. Biseksuelle mænd og bi- og homoseksuelle kvinder er oftere svært overvægtige end resten af befolkningen.
På gruppeplan har LGBT-personer et større forbrug af alkohol end heteroseksuelle og en mere markant tendens til at indtage mere end fem genstande ved samme lejlighed (såkaldt ”binge drinking”). Dette gælder særligt homoseksuelle mænd.
Alle LGBT-grupper ryger mere hash end heteroseksuelle personer. Også brugen af andre illegale stoffer er højere blandt LGBT-personer end blandt heteroseksuelle/ciskønnede personer.
Brug af stoffer i forbindelse med sex (”chemsex”)
Fænomenet ”chemsex”, hvor især MSM kombinerer euforiserende stoffer med seksuel aktivitet, er et alvorligt og tilsyneladende stigende problem i Danmark. Forskellige stoffer ryges (f.eks. crystal meth eller GHB/GBL), sniffes, drikkes, sluges, indføres i endetarmen eller indsprøjtes.
Risici ved ”chemsex” er stofafhængighed og ”usikker sex” med overførsel af smitte med f.eks. hiv og leverbetændelse. Der ses desuden forøget risiko for social marginalisering, depression, angst og seksuelle overgreb.
Screening og vaccination
Langt færre homo- og biseksuelle end heteroseksuelle kvinder har fået foretaget en undersøgelse for celleforandringer på livmoderhalsen. Det samme gælder for transmænd.
Færre homo- og biseksuelle end heteroseksuelle kvinder bliver vaccineret mod HPV. Det samme gælder for transmænd.
Markant flere homo- og biseksuelle end heteroseksuelle mænd har til gengæld fået mindst én HPV-vaccination. Man ved ikke, hvor stor en andel af MSM-gruppen, der er vaccineret mod hepatitis B eller abekopper (mpox).
Særligt om transpersoner
Som gruppe oplever transpersoner, at de har et markant dårligere helbred end andre befolkningsgrupper. De angiver oftere langvarig sygdom og lider oftere af smerter og andre typer ubehag. Sammenlignet med både resten af befolkningen og andre LGBT-grupper har transpersoner oftere et dårligt mentalt helbred, herunder stresssymptomer.
Selvmordsforsøg er udbredt blandt transpersoner, især blandt transmænd over 30 år. Op imod en fjerdedel af transpersoner har forsøgt at tage deres eget liv. Transkønnede er ofte mere socialt isolerede end resten af befolkningen, og kun ca. en tredjedel er tilfredse med deres aktuelle sexliv. De har oftere end andre været udsat for trusler, chikane, vold og seksuelle overgreb.
Blandt LGBT-personer er det især de transkønnede, der er storrygere og drikker mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Der er en betydelig andel af transpersoner, der har brugt hash inden for det seneste år. Hver femte transperson spiser usundt, og mere end hver femte er stillesiddende i fritiden. Det gælder især unge under 35 år.
Endelig er der en tendens til, at transpersoner i mindre grad end andre får del i relevante sundhedstilbud, fx screeninger og vaccinationer. Det er i denne forbindelse et problem, at indkaldelse til f.eks. rutinemæssig mammografi eller screening for celleforandringer på livmoderhalsen kun går ud til personer med et kvindeligt CPR-nummer. Det er heller ikke sikkert, at lægen tænker på f.eks. prostatasygdom hos en transkvinde. Som transperson bør du derfor tale med din læge om, hvilket typer forebyggende tiltag, der er relevante for dig.
Særligt om nydanske LGBT-personer
Nydanske homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede har dårligere psykisk trivsel sammenlignet med etnisk danske LGBT-personer. Det gælder f.eks. manglende livsglæde og tilfredshed samt mere tristhed, nervøsitet og depression. Desuden har lidt flere nydanske end etnisk danske LGBT-personer forsøgt at tage deres eget liv.
Nydanske LGBT-personer drikker sjældnere alkohol end andre LGBT-personer, men næsten halvdelen har til gengæld røget hash indenfor det seneste år. De har også hyppigere prøvet andre euforiserende stoffer. En del nydanske LGBT-unge oplever, at familien forsøger at bestemme over deres seksualitet og forhold til kærester (såkaldt ”social kontrol”). Af samme grund skjuler en del nydanske LGBT-personer deres seksuelle eller kønslige identitet af angst for udstødning eller repressalier.
Foreningen Sabaah henvender sig specifikt til nydanske LGBT-personer.
Seksuelt overførbare infektioner
KSK (kvinder, der har sex med kvinder)
Det er en uheldig myte, at KSK ikke kan få sexsygdomme. Adskillige seksuelt overførte infektioner kan smitte ved sex mellem kvinder. Desuden kan KSK have tidligere eller parallelle sexerfaringer med mænd. Generelt har KSK dog færre sexsygdomme end andre kvinder.
Smitte mellem kvinder forekommer ved sex, der omfatter kontakt mellem mund og kønsdele, stimulation af kønsorganerne samt indtrængen i skede/anus med fingre, tunge eller sexlegetøj.
Overførsel af seksuelt smitsomme infektioner mellem kvinder er især relevant for herpes, HPV og trichomonas. Teoretisk set kan klamydia, gonorré, syfilis, hepatitis B og hiv også overføres seksuelt mellem kvinder, men i praksis er sandsynligheden lille. Virus kan sidde på kønslæber, skede, livmoderhals, mellemkød, endetarmsåbning og endetarm samt i mund og hals.
MSM (mænd, der har sex med mænd)
MSM fylder meget i statistikker over nye tilfælde af især hiv, syfilis og gonorré. Gruppen udgør hovedparten af de ca. 6.800 personer, der lever med hiv i Danmark.
MSM er også i risiko for smitte med klamydia (herunder klamydiavarianten lymphogranuloma venereum) samt hepatitis (smitsom leverbetændelse) type A, B og C. Det samme gælder virussygdommen abekopper (mpox), og Sundhedsstyrelsen besluttede i 2022 at tilbyde gratis mpox-vaccination til MSM med mange skiftende partnere og/eller hyppige erfaringer med ”usikker sex”.
Forebyggelse af sygdomme hos MSM og KSK
MSM
”Sikker sex”
”Sikker sex” blandt MSM omfatter adfærd, som nedsætter risikoen for smitte med seksuelt overførte infektioner:
- Undgå at dine slimhinder kommer i direkte kontakt med en partners kropsvæsker og eller synlige sår på kønsorganerne
- Brug altid kondom og vandbaseret glidecreme, når du dyrker analsex
- Undgå at få sæd i munden ved oralsex
- Dæk sexlegetøj med et nyt kondom for hver person, der bruger det
- Brug glidecreme ved sex, der kan forårsage blødning
Undersøgelse for sexsygdomme
Seksuelt aktive MSM bør lade sig teste for hiv og andre sexsygdomme:
- Som rutine mindst én gang om året
- Efter særlige risikosituationer, f.eks. hvis kondomet er gået i stykker under samlejet
- Ved symptomer på en sexsygdom (f.eks. udflåd fra urinrøret, udslæt eller hævede lymfeknuder i området ved kønsorgan eller knopper/sår på kønsorganerne, i munden eller omkring endetarmsåbningen)
- Hvis en tidligere partner viser sig at være smittet
Husk at oplyse lægen om din seksuelle adfærd, så der kan tages prøver fra hals og endetarm, hvis det er relevant. Diskuter også med lægen, om der er behov for at informere dine tidligere eller aktuelle sexpartnere.
Vaccination
Udbrud af hepatitis A (leverbetændelse type A) er ikke sjældne blandt MSM. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at MSM vaccineres mod hepatitis B. Dette kan foregå hos egen læge, på infektionsmedicinske klinikker eller ved AIDS-Fondets såkaldte Checkpoints i landets store byer. Hepatitis B-vaccine er som udgangspunkt gratis for MSM. Der findes forskellige vacciner, bl.a. en kombineret vaccine mod hepatitis A og B. Tal med din læge om, hvad der er relevant for dig.
HPV-vaccine beskytter mod kønsvorter (kondylomer) og visse former for kræft. Vaccinen indgår nu i børnevaccinationsprogrammet for både drenge og piger. Det kan dog også have en vis effekt at blive vaccineret, selvom man er voksen og seksuelt aktiv. Tal med din læge, hvis du ikke allerede er vaccineret.
Vaccination mod virussygdommen abekopper (mpox) yder god beskyttelse. Gratis vaccination tilbydes til MSM med skiftende sexpartnere/”usikker sex”. Vaccinationen kan gives forebyggende eller umiddelbart efter udsættelse for smitte.
Blod- og organdonation
MSM er i forøget risiko for hiv og hepatitis, der kan overføres med blod. MSM må derfor kun donere blod efter en karensperiode på fire måneder, hvor de ikke har haft oral- eller analsex med andre mænd.
Hvad angår organdonation, foretages der en individuel vurdering af eventuel risiko for smitte.
KSK
”Sikker sex”
- Hvis man deler sexlegetøj som fx dildoer, skal man gøre dem rene, inden de bruges af en anden. Alternativt kan sexlegetøj, der bruges til mere end en kvindes skede/endetarm, dækkes med et nyt kondom for hver person
- Undgå, at dine slimhinder kommer i kontakt med en partners menstruationsblod eller synlige rifter/sår på kønsdelene
- Brug en barriere ved oralsex, fx et opskåret kondom eller en såkaldt "slikkelap". De består af et stykke tyndt plastik eller latex, der lægges hen over klitoris, kønslæber eller endetarmsåbning. Slikkelapper købes på internettet, da det sjældent er tilgængelige på danske apoteker
- Brug handsker af latex eller vinyl og vandbaseret glidecreme under sex, der kan forårsage blødning
- Hold neglene korte og rene
- Undgå sex, hvis en af parterne har et aktivt udbrud af herpes på kønsdelene
Forebyggelsesprogrammer
KSK bør:
- Have foretaget screening for kræft i livmoderhalsen med samme intervaller som heteroseksuelle kvinder
- Følge de almindelige anbefalinger om screening for brystkræft
- Være vaccineret mod HPV
Information om PEP og PrEP til personer med hiv-risikoadfærd
Medicinsk forebyggelse af hiv består i PrEP-behandling (før smitteudsættelse) og PEP-behandling (efter smitteudsættelse).
NB: Hiv-smittede, der er velbehandlede, kan ikke smitte andre med hiv.
Medicinsk forebyggelse af smitte med hiv FØR udsættelse
Hvad er PREP?
PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) består af en tablet med hiv-medicin, som man skal tage hver dag. Denne forebyggende behandling har vist sig at være en effektiv måde at undgå overførsel af hiv-smitte i forbindelse med sex. PrEP er dog ikke en erstatning for kondomet, men et supplement til andre måder at forebygge hiv på.
Hvis man er i behandling med PrEP, skal man have kontrolleret sin nyrefunktion med en blodprøve hver tredje måned, ligesom man jævnligt skal testes for hiv og andre sexsygdomme.
Hvem kan få PrEP?
PrEP anvendes til hiv-negative transpersoner og mænd, der har sex med mænd, som i perioder er i høj risiko for hiv, f.eks. på grund af:
- Gentagne episoder af analsex med skiftende partnere uden brug af kondom
- Sexsygdomme, f.eks. nylige tilfælde af syfilis, klamydia og gonorré
- Brug af euforiserende stoffer i forbindelse med sex (”chemsex”)
- Gentagen brug af PEP efter ubeskyttet sex (se nedenfor)
Sådan kommer du i PrEP-behandling
PrEP-behandling og -kontrol varetages af landets infektionsmedicinske afdelinger, der vurderer patienternes behov efter henvisning fra egen læge. Hvis du er i tvivl vedrørende PrEP, kan du få flere oplysninger hos AIDS-Fondets/Checkpoints hotline på telefon 33 91 11 19 på hverdage mellem kl. 10 og 14.
Medicinsk beskyttelse af hiv-smitte EFTER udsættelse for stor risiko
Hvad er PEP?
PEP (Post-Exposure Prophylaxis) består af fire ugers behandling med hiv-medicin, der akut kan tilbydes personer, som for nyligt har været i reel risiko for hiv-smitte. Det kan være:
- Hvis kondomet er gået i stykker under samleje med en kendt hiv-smittet, der ikke er i behandling
- Efter ubeskyttet analsex med en partner med ukendt hiv-status
Behandlingen skal i udgangspunktet igangsættes inden for 24 timer efter risikoadfærd. Den kan dog tilbydes op til 72 timer efter. Jo tidligere PEP-behandlingen påbegyndes, jo sikrere er effekten.
Hvis en person har (eller mener at have) været i reel risiko for hiv-smitte, skal vedkommende selv kontakte et hospital, der kan tilbyde en PEP-behandling. Det er den vagthavende læge på infektionsmedicinsk afdeling, som afgør, hvorvidt der kan tilbydes PEP-behandling.
Disse hospitaler udleverer PEP
Region Hovedstaden
- Hvidovre Hospital, tlf. 38623862
- Rigshospitalet. tlf. 35453545
- Herlev Hospital, tlf. 38683868
- Hillerød Sygehus, Nordsjællands Hospital, tlf. 4829482
Bornholm
- Bornholms Hospital, tlf. 38670000 (Akutmodtagelsen)
Region Sjælland
- Roskilde, Sjællands Universitetshospital, tlf. 46323200
Region Nordjylland
- Aalborg Universitetshospital, tlf. 97660000
- Thisted, Regionshospital Nordjylland, tlf. 97650543 (Akutmodtagelsen)
Region Midtjylland
- Aarhus Universitetshospital, Skejby, tlf. 78450000
- Regionshospitalet Gødstrup, tlf. 78 43 00 00
Region Syddanmark
- Odense Universitetshospital, tlf. 66113333
- Esbjerg, Sydvestjysk Sygehus. Man skal henvises via egen læge eller lægevagten (70110707) og PEP udleveres på FAM (Fælles Akut Modtagelse)
I en situation, der ikke er akut, kan spørgsmål om PEP stilles til AIDS-Fondet/Checkpoints hotline på telefon 33911119 på hverdage mellem kl. 10 og 14.
Medicinsk forebyggelse af andre seksuelt overførte infektioner
Der er principielt mulighed for PEP-behandling med antibiotika (doxycyklin) efter ubeskyttet risikosex med henblik på forebyggelse af klamydia, syfilis og (i mindre grad) gonorré. Behandlingen kan være effektiv, men anbefales ikke som rutine. Forebyggende PrEP-behandling mod disse sygdomme benyttes generelt ikke af danske læger.
