Feber er kroppens reaktion på infektioner og andre sygdomme, og den hjælper kroppen med at bekæmpe disse
En temperatur på 38 °C målt i endetarmen eller derover defineres som feber. Høj feber vil typisk være en temperatur på over 39-40 °C
Børn får lettere feber end voksne, og selv høj feber betyder sjældent, at barnet er meget sygt
Det er vigtigt at give rigeligt at drikke
Kontakt lægen, hvis barnet:
Bliver svært at komme i kontakt med
Får røde/blå pletter i huden, som ikke svinder for tryk
Har besvær med vejrtrækningen
Har feber, der varer mere end 3 dage
Oplever stivhed i nakken
Drikker mindre væske, tisser mindre, og har færre våde bleer
Hvad er feber?
Børn har feber, når temperaturen er over 38°C målt i endetarmen. Høj feber vil typisk være en temperatur på over 39-40 °C
Sygt barn i sengen.
Feber er ikke en sygdom i sig selv. Feber er kroppens reaktion på infektioner og andre sygdomme, og den hjælper kroppen med at bekæmpe disse.
Børn får lettere feber end voksne, og høj feber behøver ikke at betyde, at barnet er alvorligt syg. Både bakterie- og virusinfektioner kan give feber og høj feber hos børn, og en banal virusinfektion er den mest almindelige årsag.
Hør lægen fortælle, hvad du skal være opmærksom på, når dit barn har feber:
Er behandling med antibiotika nødvendig?
Børn tåler som regel feber godt, og feberen går oftest over af sig selv.
Behandling med antibiotika er kun nødvendig, hvis lægen finder tegn til en bakterieinfektion, som kan behandles med antibiotika.
Skyldes feberen en virusinfektion, vil en antibiotikabehandling ikke hjælpe på symptomerne eller gøre barnet hurtigere rask. Tværtimod kan antibiotika være årsag til yderligere symptomer, fx diarré og opkastninger.
Sådan kan du hjælpe dit barn
Det vigtigste er at lindre barnets ubehag, mens kroppen selv bekæmper infektionen. Lad barnet bestemme sit eget aktivitetsniveau.
Giv barnet rigeligt at drikke
Det kan hjælpe, at barnet har let påklædning, uden at fryse, og at rumtemperaturen ikke er høj
Hvis barnet er påvirket af feberen, kan du give febernedsættende midler, fx paracetamol, husk at følge instruktionen på pakken nøje. Barnet bliver ikke hurtigere rask af at få febernedsættende medicin. Har barnet det godt eller er kun lidt utilpas, er febernedsættende behandling ikke nødvendig
Ved høj feber bør du se til barnet mindst én gang i løbet af natten og holde øje med, hvordan det ellers har det, om barnet har udslæt, og om det har besvær med vejrtrækningen
Det er vigtigere at observere barnets almentilstand, altså hvordan det generelt har det, end at kontrollere temperaturen!
Kontakt lægen, hvis noget af følgende sker:
Barnet virker svært medtaget
Det er vanskeligt at få kontakt med barnet
Barnet har udslæt, som ikke forsvinder, når et glas trykkes mod huden
Barnet har stiv nakke
Barnet har svært ved at trække vejret, og vejrtrækningen er hurtig
Barnet ikke kan drikke selv
Feberen ikke falder efter 3 dage
I barnets første 6 levemåneder kan det være vanskeligt at vurdere dets normale og raske tilstand. Vær derfor mere opmærksom på de symptomer, der er nævnt ovenfor, samt om barnet har feber.
Hvis et barn under 3 måneder får feber, bør det henvises til og vurderes på en børne- og ungeafdeling. Det skyldes at feber hos spædbørn oftere kan være forårsaget af bakterier, som kræver antibiotisk behandling og spædbørn kan være vanskeligere at vurdere. Derfor kontakt lægen.
Antibiotikaforbrug hos børn
Antibiotika er vigtige og effektive midler til behandling af infektioner, som opstår på grund af bakterier.
Forkert brug af antibiotika kan føre til udvikling af resistente bakterier. Det vil sige, at antibiotikabehandling ikke længere har effekt på disse bakterier. Så brug antibiotika med omtanke - se antibiotikaellerej.dk
Antibiotikaresistente bakterier er et stigende problem. Uden for hospitalerne bruges der meget antibiotika til behandling af luftvejsinfektioner, specielt hos børn.
For at bevare antibiotika som effektive midler, er det vigtigt at begrænse fejlagtig brug af antibiotika ved behandling af sådanne infektioner hos børn.
Er du i tvivl, om dit barn har en infektion, som kan behandles med antibiotika eller andre lægemidler, skal du tage kontakt til din læge.
Lægen kan også bidrage med råd om, hvordan du bedst kan lindre barnets symptomer, indtil infektionen går over.
Antibiotika virker ikke på virus
Antibiotika virker ikke på virus. Virus er årsagen til de allerfleste halsbetændelser, mellemørebetændelser, bihulebetændelser og alle forkølelser. Kroppen bekæmper normalt sådanne virusinfektioner på egen hånd.
Antibiotika har ingen effekt på virus og fører heller ikke til lindring af barnets symptomer.
Også mange bakterielle infektioner går over af sig selv uden brug af antibiotika. Ved de fleste infektioner anbefales det, at du ser situationen an i 2-3 dage.
Når antibiotika er nødvendigt
Når lægen har vurderet, at barnet har en infektion, som kræver antibiotika, er det vigtigt, at man lader kuren blive gennemført.
Antibiotika eller ej? "Antibiotika eller ej" er et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Europæisk antibiotikadag, FOA, KL og Statens Serum Institut om behandling med antibiotika. Her kan du komme ind på hjemmesiden Antibiotika eller ej
Kilder
Fagmedarbejdere
Jesper Andersen
ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet