Nye retningslinjer for brug af medicin og bilkørsel indskærper reglerne for, hvilken medicin det er tilladt at bruge. Ved for højt forbrug af midler, som påvirker køreevnen, er lægen forpligtet til at rapportere det videre.
Ifølge færdselsloven må man ikke køre bil, mens man er påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Det gælder også brug af beroligende eller bedøvende midler som sovemedicin og stærkere smertestillende medicin - såkaldt vanedannende medicin. Dette gælder hvis det tages i doser, som reducerer ens opmærksomhed eller evne til at køre.
Disse typer medicin kan nedsætte opmærksomhed, reaktionsevne eller kritisk sans lige så meget som alkohol. Dette gælder særligt kombinationer af to eller flere af sådanne typer medicin. Eksempler på vanedannende medicin er bl.a. såkaldte benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende midler samt stærkt smertestillende medicin - specielt morfin og morfinlignende stoffer.
Nogle typer medicin er uforenelige med at køre bil. Andre former for medicin vil i visse doser medføre forbud mod kørsel. Dette er præciseret i Vejledning om helbredskrav til kørekort fra 2022
Vejledningen sætter grænser for, hvornår lægen er forpligtet til at rapportere brug af sådanne lægemidler. De antyder grænser for, hvornår det tilrådes, at politiet inddrager kørekortet.
I vejledningen præciseres det især, at man ser strengt på kombinationer af to eller flere af sådanne typer medicin. Det betyder for eksempel, at selvom man bruger smertestillende indenfor de ”tilladte doser”, så skal der alligevel sendes en melding, hvis man samtidigt bruges flere typer beroligende eller stærkere smertestillende midler.
At medicin er udskrevet af en læge til at behandle sygdom, mindsker i sig selv ikke risikoen ved bilkørsel. Ved kortvarig brug af medicin ud over det, som kan anses for foreneligt med kørsel, skal lægen advare patienten.
Hvis lægen skønner, at patienten ikke vil rette sig efter anbefalingerne, skal lægen rette henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed for om muligt at søge faren afbødet.
Lægen har ingen myndighed til at give patienten dispensation fra disse bestemmelser.
Ved brug af narkotiske smertestillende midler (opioider, f.eks. morfin) vil brug af korttidsvirkende præparater som udgangspunkt ikke være forenelig med kørsel. Dog vil langtidsvirkende opioider, hvis de bruges alene og indenfor vejledende doseringer, kunne være tilladt efter brug i en vis periode.
Ved samtidig brug af andre beroligende eller bedøvende midler, eller typer af medicin, som kan antages at påvirke ens evne til at køre bil, er kørekortreglernes helbredskrav ikke opfyldt. Her indtræder lægens meldepligt.
Der vil også være begrænsninger for bilkørsel i opstartsfasen af stærke smertestillende midler.
Hvis man bruger opioider som led i et misbrug eller for at opnå rus, må man ikke køre bil.
Når lægen rapporterer til Styrelsen for Patientsikkerhed om en patient, som bruger for meget medicin, er det den enkelte patient selv, som skal søge politiet om lov til at få dispensation til at beholde kørekortet. Man skal da redegøre for kørekortklasse og behovet for denne kørekortklasse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
