NSAID udgør en stor gruppe lægemidler med relativt ens antiinflammatorisk virkning
De bruges ved en lang række sygdomme og er specielt effektive ved lidelser i muskel- og knoglesystemet
NSAID er ikke antibiotika og hjælper derfor ikke imod infektioner forårsaget af bakterier
NSAID har tre vigtige funktioner, som man udnytter ved behandling:
Antiinflammatorisk
Smertestillende
Febernedsættende
Forebyggelse af blodpropper
De hyppigste bivirkninger er mavesmerter, kvalme, opkast, diarré, hovedpine, svimmelhed, træthed
NSAID en stor gruppe lægemidler, der dæmper inflammation.
NSAID til systemisk brug virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
Hvad er NSAID?
NSAID er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Non-steroidal betyder, at de ikke indeholder binyrebarkhorminer (steroider), som fx prednisolon og hydrokortison. De virker mod hævelse, smerte, ømhed, rødme og forbedrer bevægeligheden ved betændelse, som fx. ved gigtsygdomme. Dette er på grund af den såkaldte anti-inflammatorisk effekt. Selvom NSAID dæmper inflammation, virker de ikke ved infektioner, som fx kan skyldes bakterier.
Hvilke typer findes der?
Der findes mange forskellige NSAID. På apoteker kan man købe 2 æsker tabletter med ibuprofen 200 mg 20 stk, hvis man er fyldt 18 år. Stærkere og større mængde ibuprofen kræver recept. De andre lægemidler med NSAID til systemisk brug (fx tabletter) er receptpligtige. Udover ibuprofen er diclofenac, piroxicam og naproxen de mest almindelige.
NSAID hæmmer enzymet cyclooxykinase (COX). COX findes i mindst to former: COX-1 og COX-2.
Ved inflammation er COX-2 involveret i produktion af prostaglandin E2 (PGE2), der er medansvarlig for smerteoplevelsen. PGE2 påvirker nerverne i hele nervesystemet.
Non-selektive NSAID hæmmer både COX-1 og COX-2 Selektive COX-2 hæmmere primært har effekt på COX- 2. De bivirkninger der er ved NSAID har både noget at gøre med hæmning af COX-1 og COX-2.
Effekt og virkningsmekanisme af NSAID
NSAID har tre vigtige egenskaber, man udnytter ved behandling. De virker:
anti-inflammatoriske
smertestillende
febernedsættende
Herudover hæmmer NSAID blodpladernes evne til at klumpe sig sammen, og dette udnyttes til at forebygge blodpropper (lavdosis acetylsalicylsyre).
Anti-inflammatorisk virkning
Hvis kroppen registrerer et "angreb", fx et slag, fremmedlegemer i huden, bakterier eller virus, sker der en lang række ting, som tilsammen kaldes inflammation. På dansk bruger man ofte ordet betændelse, men mange opfatter det som tegn på at der er bakterier involveret. Men det behøver der ikke at være. Afhængig af hvad der er årsag til inflammationen, vil denne vare i kortere eller længere tid. Tegn på inflammation er varme, hævelse, rødme og smerter.
NSAID hindrer dannelsen af prostaglandiner, som er en vigtig del af de processer, der sættes i gang, når inflammation opstår. På den måde kan non-selektive NSAID og COX-2 hæmmere hindre
udviklingen af en sådan inflammation.
Smertestillende virkning
Den smertestillende effekt af NSAID skyldes for det første, at de modvirker betændelse/inflammation. Desuden virker NSAID tilsyneladende også direkte på områder i hjernen, som er knyttet til smerteoplevelsen. Her vil den smertestillende effekt indtræde relativt hurtigt, men ved enkelte tilstande, fx leddegigt, kan det tage op til flere uger.
Andre virkninger
NSAID virker febernedsættende og hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sig sammen via en hæmning af tromboxansyntesen.
Kropstemperaturen bliver reguleret af et lille område i en del af hjernen, som kaldes hypothalamus. NSAID virker direkte på dette center og får temperaturen til at falde. Den febernedsættende virkning kommer meget hurtigt, ofte inden for en time.
Tilstande som kan behandles med NSAID
NSAID bliver brugt ved en lang række lidelser, men bør kun efter aftale med egen læge bruges i længere periode, dvs. udover få uger. NSAID er specielt effektive ved lidelser muskel- og ledsmerter. De bruges især ved forskellige betændelsestilstande, som fx leddegigt, knoglehindebetændelse, muskel- og senebetændelser og idrætsskader. Desuden bruges NSAID mod smerter ved slidgigt, imod menstruationssmerter, samt ved feber og migræne. Det skal dog understreges at paracetamol i mange tilfælde vil have en lige så god smertestellende effekt som NSIAD - men med færre bivirkninger.
Hvordan bruges NSAID?
De fleste NSAID findes som tabletter. Enkelte findes som suppositorier til indføring i endetarmen, og nogle findes som creme eller gel til at smøre på det inflammerede område.
Måden, man anvender forskellige typer NSAID på, kan være meget forskellig. Nogle skal tages flere gange daglig, mens andre kun tages én gang daglig.
Selv om alle NSAID virker relativt ens, vil hver enkelt person kunne opleve effekten meget forskelligt fra type til type. Derfor kan én type virke bedst hos én patient, mens en anden type virker bedst hos andre. Ved kroniske sygdomme, som for eksempel leddegigt, er det hyppigt sådan, at man må forsøge 2-3 forskellige typer, før man får god effekt uden bivirkninger.
Det kan være en fordel at bruge et depotpræparat til natten for at undgå morgenstivhed ved inflammatoriske lidelser i leddene.
Personer som ikke bør bruge NSAID
Der findes en del sygdomme, hvor brug af NSAID kan være skadeligt og derfor skal man tage det med varsomhed. Dette gælder hovedsageligt ved sår eller blødninger i mavesækken og ved allergi mod nogle af indholdsstofferne.
NSAID kan forårsage astmaanfald hos astmapatienter. Blodets evne til at størkne vil kunne påvirkes af NSAID, og personer med blødningsforstyrrelser bør derfor være forsigtige, hvis de skal bruge NSAID.
Også personer med hjerte-, lever- eller nyresygdomme skal udvise forsigtighed. Samtidig brug af enkelte andre typer medicin kan give problemer. Specielt kan kombinationen af ACE-hæmmere (en type medicin der sænker blodtrykket), vanddrivende medicin og NSAID meget uhensigtsmæssig, give akut nyresvigt.
Brug af NSAID under graviditet bør kun ske i samråd med egen læge og aldrig i de sidste tre måneder af graviditeten.
Erfaringerne med NSAID til børn er begrænset, og en sådan behandling bør startes af en speciallæge.
Risiko for maveblødning stiger hos personer som er over 65 år - denne type medicin skal derfor helst helt undgås i denne aldersgrupper og såfremt det ikke er muligt skal den anvendes med stor forsigtighed i denne aldersgruppe.
Specielt ved høje doser stiger risikoen for blodprop i hjertet.
Mulige bivirkninger
Listen over mulige bivirkninger af NSAID er lang. De problemer, der ses mest, er mavesmerter, kvalme, opkast, diarré, hovedpine, svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser. NSAID kan også virke ugunstigt på lever og nyrer, og nogle får lav blodprocent. NSAID fører til øget syreproduktion og reduceret slimproduktion i mavesækken. Dette kan give mavesår og alvorlige maveblødninger. Hvis der er brug for behandling med NSAID i længere tid (hvilket generelt ikke er tilrådeligt) kan det være nødvendigt at bruge en såkaldt syrepumpehæmmer for at forhindre udvikling af mavesår.
Brug af NSAID kan nedsætte sandsynligheden for at blive gravid. Men de fleste kvinder, som bruger denne slags medicin, vil ikke opleve dette problem. Problemet vil først og fremmest kunne opstå hos kvinder, der som udgangspunkt har vanskeligt ved at blive gravide.
Nonselektive NSAID-hæmmere contra COX-2-hæmmere
En række undersøgelser tyder på, at anvendelse af COX-2-hæmmere er forbundet med øget risiko for alvorlige komplikationer, især slagtilfælde og blodprop i hjertet.
Selektive COX-2-hæmmere må kun brugen til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning eller ulcus til behandling af inflammatoriske gigtsmerter (celecoxib, etoricoxib) eller smerter i forbindelse med operationer (parecoxib).
Patienter med risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser eller perifer arteriesygdom (forhøjet blodtryk, højt kolesterol/triglycerid, diabetes, rygning, kendt åreforkalkning) bør kun behandles efter nøje afvejning af fordele og ulemper.
Da risikoen kan øges med dosis og behandlingsvarighed bør anvendes lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingsvarighed.
Hos hjerteraske anses naproxen (uafhængig af dosis) og ibuprofen i lav dosis (≤ 1.200 mg dgl.) som ligeværdige non-selektive NSAID, idet der ikke er fundet øget risiko for arteriel blodprop eller død. Derimod kan diclofenac, men også ibuprofen i høj dosis (> 1.200 mg) medfører lille, men signifikant øget risiko for arteriel blodprop eller død - også hos hjerteraske.
