Hvad er vedvarende eller langvarig smerte?
Mange mennesker er generet af smerter. Ca. hver fjerde dansker har daglige smerter.
Akutte smerter er de smerter, der opstår ved skader, betændelse, irritationer eller efter operationer.
Når dine smerter varer ud over, hvad der kunne forventes at være normalt som led i helingen, taler man om langvarig smerte. Hvis en smerte som er tilstede hver dag eller næsten hver dag, har varet mere end 3 måneder, kalder vi det for kroniske smerter. Denne definition siger altså kun noget om, hvor længe smerterne har varet og ikke, om de vil fortsætte. En del kroniske smerter kan sagtens forsvinde med tiden.
Ved langvarige smerter er der ofte forandringer i nervesystemet som medfører, at man udvikler en større følsomhed overfor smerter. Man taler om en såkaldt 'sensibilisering af nervesystemet' eller 'overfølsomhed i nervesystemet'. Det betyder, at der kan være smerter, selvom tidligere skader er helet op. Sensibiliseringen kan også medføre, at der opstår nye smerter i dele af kroppen, som aldrig har været skadet.
Langvarige smerter kan derfor være vanskelige at tolke. Smerterne behøver nemlig ikke være tegn på, at der er noget galt i kroppen. Smerterne er i nogle tilfælde blot et alarmsignal fra et sensitivt nervesystem, og smertesystemet reagerer måske på stress eller noget andet.
Du skal dog fortsat være opmærksom på, om dine smerter ændrer sig, både med hensyn til hvor de sidder, og hvordan de føles.
Der er en række symptomer, som kendetegner et kronisk oversensitivt smertesystem:
- Din hukommelse og koncentrationsevne bliver påvirket
- Din nattesøvn bliver dårligere
- Du oplever større træthed
- Du kan risikere at udvikle depression eller angst
Hvad er den medicinske behandling?
I håndkøb er det muligt at købe svage smertestillende midler af forskellig type - f.eks. paracetamol, acetylsalicylsyre eller de såkaldte ”gigtmidler” (NSAID). Disse midler kan have effekt ved almindelig hovedpine, menstruationssmerter og akutte muskelsmerter. Du bør dog undgå at bruge ”gigtmidler” (NSAID) i længere tid uden at tale med din læge. Ved langvarige smerter er disse præparater sjældent særligt effektive.
Din praktiserende læge foretager som regel en udredning af årsagen til dine smerter. Herefter vurderer lægen, om man kan behandle for det, der udløser smerterne. Hvis smerterne ikke har en årsag der kan fjernes, så er smerterne et vilkår, du skal lære at leve med. Det kan være lettere sagt end gjort, og mange vil have brug for hjælp til at tackle et liv med smerter. Derudover kan lægen hjælpe med at vurdere, om der findes anden medicin end de almindelige smertestillende midler, som måske kan lindre smerterne.
Medicin der kan lindre langvarige smerter
Den smertestillende medicin, der typisk bruges til behandling af langvarige smerter, virker anderledes end almindelige smertestillende. Der findes 2 hovedgrupper, hvoraf den ene er medicin, der også bruges til behandling af depression. Almindelige såkaldte lykkepiller virker ikke på smerter. Det er særlige præparater, som ud over en effekt på depression også virker på hjernens naturlige smertedæmpende stoffer, der har vist sig at have en smertestillende effekt ved langvarige smerter. De mest veldokumenterede præparater hedder amitriptylin og duloxetin.
Den anden gruppe af medicin, som har vist sig at være effektivt til behandling af langvarige smerter, er visse typer epilepsimedicin. Medicinen virker ved at dæmpe følsomheden i smertenerverne. De mest brugte midler hedder gabapentin og pregabalin.
Hvordan lærer man at leve et godt liv på trods af smerter?
At have langvarige smerter stiller store krav til dig. Det gælder både i forhold til at tolke smerterne og til at lære, hvordan du bedst opnår en god kontrol over smerterne.
Det første skridt er at få viden om smerter. Mange ved fx ikke i forvejen, at smerter også kan skyldes et oversensitivt smertesystem, og at der kan være følgesymptomer som også giver begrænsninger.
Nogen personer med smerter er blevet meget inaktive og har brug for at hjælp til at komme i gang med at være mere aktive. Andre har måske knoklet for meget på, og har brug for finde en bedre balance mellem aktivitet og hvile.
Endelig kan der være opstået psykologiske problemer eller ubalance i arbejdsliv eller privatliv, som der er brug for at få taget hånd omkring.
De fleste kommuner har tilbud om 'lær at tackle kronisk smerte'. Disse tilbud foregår i grupper, hvor du i fællesskab med andre i samme situation kan udveksle erfaringer og lære noget om, hvordan du kan håndtere smerterne, og de følgesymptomer du evt. måtte have. Kontakt kommunen for yderligere information om, hvilke tilbud din kommune har.
Hvis du er særligt hårdt ramt, enten i forhold til din funktionsevne eller psykisk, så er der mulighed for, at din læge kan henvise dig til et tværfagligt smertecenter. Her består personalet af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere, som arbejder sammen med dig for at lindre smerterne og følgerne af dine smerter ud fra en mere helhedsorienteret tilgang. Der kan være lang ventetid til de tværfaglige smertecentre.
Vil du vide mere?
Tal med din egen læge om, hvilken behandling der er relevant for dig i netop din situation.
Patientforeninger
