Om ibogain
Ibogain er en substans fra planten Tabernanthe iboga (sort klaseormdrue), som vokser vildt i regnskoven, specielt i Vestafrika.
Ibogain er et hallucinogent såkaldt indolalkaloid, som først blev isoleret i 1901, og bruges blandt andet i ritualer i Bwiti-religionen i Afrika.
Stoffet har psykedelisk virkning og er – ligesom flere af de klassiske psykedeliske stoffer (som LSD og psilocybin) - et stof, som i disse år undersøges med henblik på brug til behandling af stof- og alkoholafhængighed.
Det har gennem mange år været benyttet til behandling af afhængig i undergrundsbehandlingssteder rundt omkring i verden.
Det beskrives, at virkningen i alt varer cirka 24 timer, med de stærkeste oplevelser de første 8-12 timer. I denne periode er nogle ude af stand til at bevæge sig, og oplever samtidig kraftige hallucinationer. Andre kaster op.
En række dødsfald ved brug af ibogain er rapporteret, men årsagerne til dødsfaldene er usikre. Der beskrives i nogle tilfælde kramper og hjerteforstyrrelser, mens rusen er pågående. I op til et døgn efter, og der er mistanke om, at disse hjerteforstyrrelser er årsag til dødsfald, men i de fleste tilfælde er der fundet enten store mængder andre rusmidler sammen med iborgain i blodprøverne eller hjertesygdom hos den afdøde.
Ibogain er på nuværende tidspunkt et spændende stof i forskningsmæssig sammenhæng, men kan ikke anvendes til at behandle afhængighed.