Khat er en plante, som indeholder stoffer med en rusvirkning som ligner amfetamin, dog i mildere grad. Ruseffekten opnås ved at tygge bladene.
De virksomme stoffer findes i blade fra khat-træet (Chatua edulis). Træet bliver 5-8 meter høj og har 5-10 cm lange og 1-4 cm brede blade. Disse træer dyrkes overvejende på den arabiske halvø og i Nordøstafrika.
Tygning af khat er særligt udbredt i Yemen, Somalia, Etiopien, Kenya, Madagaskar, Tanzania og Sudan. I Danmark regnes khat som et narkotikum. Brugen af khat er cirka tre gange så udbredt blandt mænd som blandt kvinder.
Rusen skyldes, at khat indeholder de euforiserende stoffer cathinon, cathin og norefedrin. I 1980 erklærede WHO khat for et narkotikum. I 1993 blev det forbudt i Danmark.
En række nye ”designer drugs” er fremstillet ud fra khat-molekylet cathinon, f.eks. stofferne mephedron og methylon. Der er under den europæiske organisation for stof-overvågning registreret 77 forskellige cathinoner, se også designerdrugs.
Der findes ingen nyere tal for udbredelsen af khat i Danmark, men stoffet anvendes primært blandt østafrikanere bosat i Danmark, og især af ældre mænd.
Khat indtages ved at man tygger bladene, dette foregår gerne over flere timer. Brugerne synker kun saften, mens resterne spyttes ud. Optagelsen af cathinon og cathin foregår hovedsageligt gennem slimhinden i munden, resten via tarmen.
Den typiske rusdosis er som regel 100-200 g khatblade. 1 gram friske og unge blade indeholder ofte 1 mg cathinon, 0,9 mg cathin og 0,5 mg norefedrin. Det er et problem, at bladene giver varierende effekt afhængig af, hvordan de er opbevaret, og hvor friske de er.
Hovedeffekten af khat er en moderat følelse af opstemthed, øget bevågenhed og ophidselse. Man føler sig mere energisk. Khatbrugere opnår en følelse af velvære, de bliver snakkesalige og meddelsomme. De kan dog også have vrangforestillinger i form af urealistiske tanker og visioner om egne evner.
Tygning af khat kan give en følelse af ophøjethed og storhedsvanvid. Man bliver mindre bevidst om tid og sted. Khattyggere kan let provokeres til sinds- eller latterudbrud. Man kan blive afhængig af khat.
Høje doser kan udløse hyperaktivitet, og i enkelte tilfælde manisk opførsel. Det er også rapporteret, at khat har udløst psykoser (sindssygdom), der omfatter manisk opførsel, hyperaktivitet, paranoide tanker og aggressivitet. De fleste af brugerne med disse reaktioner var blandt udlændinge i Storbritannien og USA eller mænd i Østafrika og på den arabiske halvø.
Øget aktivering af nervesystemet giver blodsprængte øjne, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Store pupiller og stirrende blik er tegn på akut indtag. Der er øget risiko for blodprop i hjertet hos brugere af khat.
Personer der tygger khat er ofte slanke, fordi katin nedsætter appetitten. Nogle misbrugere af khat har tegn på fejlernæring. Studier tyder på, at khat påvirker forplantningsevnen hos mænd, og at stoffet går over i modermælken.
Khat brugere har ofte betændelse i tandkødet og spiserøret, tandsygdomme og forstoppelse. Brunlig misfarvning af mundhulen er et tegn på kronisk khatbrug.
Abstinenssymptomerne efter langvarig brug af khat er ofte milde. Det kan være slaphed, rysten, rastløshed og depressive symptomer. Mareridt med oplevelse af at blive forfulgt er rapporteret. En række studier understreger, at man kan blive afhængig af khat på samme måder, som fx alkohol, cannabis eller opioider.
Stoffets effekt på evnen til at køre bil er mindre kendt. Meget tyder på, at det øger risikoen for ulykker ligesom amfetamin.
Fra samfund i Østafrika og på den arabiske halvø, hvor khat er relativt udbredt, rapporteres det ofte, at det er vanskeligt at arbejde stabilt, mens man tygger khat. Dette gælder især, hvis man bruger det hver dag.
Frisk khat smugles ind i Danmark ofte i bundter af khatstilke, som er pakket ind i banan- eller palmeblade.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
