Tobaksrøg, som en ryger inhalerer og udånder, indeholder ca. 4000 kemiske forbindelser. Herunder partikler som indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og det meget vanedannende stof nikotin
I gasfasen af tobaksrøg er blandt andet den giftige luftart kulilte
Efter rygestop skiller kroppen sig gradvist af med de skadelige stoffer
Askebæger med cigaretskod
Indeholder moderne tobaksprodukter mange tilsætningsstoffer?
Moderne cigaretter er industriprodukter, hvor smag, indhold af nikotin og andre faktorer bliver bestemt under produktionen.
Der eksisterer forskellige typer tobak og forskellige måder at forarbejde tobakken på. Snus, cigaretter og rulletobak var oprindeligt rene naturprodukter. I dag indeholder moderne tobaksprodukter dog en lang række tilsætningsstoffer.
Hvad er tjære, nikotin og karbonmonoxid?
Fra en helbredsmæssig synsvinkel er det mindre interessant, hvad der er i cigaretten, før den bliver tændt. Det er, når du tænder cigaretten, at de farlige kemiske forbindelse dannes. Når temperaturen i cigaretten er cirka 1000 grader, sker der mange nye kemiske forbindelser, og der er cirka 4000 forskellige stoffer i cigaretrøg.
Groft set indeholder cigaretter en gasfase og en partikelfase. Partiklernes hovedingredienser er tjære og nikotin. Nikotin er et af de mest afhængighedsskabende stoffer, som vi kender.
I gasfasen er blandt andet karbonmonoxid, også kaldet kulilte. Kulilte binder sig til de røde blodlegemer og reducerer dermed tilførslen af ilt til cellerne i kroppen. I de forskellige tjæreforbindelser findes en række kendte giftige og kræftfremkaldende stoffer og forbindelser.
Rester af ukrudtbekæmpelsesmidler (pesticider)
Nogle af de stoffer, som der er i tobak, er rester efter pesticider fra dyrkningen af tobaksplanten. Blandt tilsætningsstofferne er der nogle fugtighedsbevarende stoffer. Andre er tilsat for at justere smagen.
Enkelte sødestoffer bliver også tilsat for at mindske den skarpe smag af nikotin. Tidligere blev nogle cigaretmærker tilsat forskellige ammoniakforbindelser for at øge optagelsen af nikotin i kroppen.
En oversigt over hovedkomponenterne i cigaretrøg:
Kemisk forbindelse
Mængde per cigaret (% af total mængde)
Nitrogen
280-320 mg (56-64 %)
Oxygen
50-70 mg (11-14 %)
Karbondioxid
45-65 mg (9-13 %)
Karbonmonoxid
14-23 mg (2,8-4,6 %)
Vand
7-12 mg (1,4-2,4 %)
Argon
5 mg (1,0 %)
Hydrogen
0,5-1,0 mg
Ammoniak
10-130 µg
Nitrogenoxider (NOx)
100-600 µg
Hydrogencyanid
400-500 µg
Hydrogensulfid
20-90 µg
Metan
1,0-2,0 mg
Andre flygtige alkaner (20) a
1,0-1,6 mgb
Flygtige alkener (16)
0,4-0,5 mg
Isopren
0,2-0,4 mg
Butadien
25-40 µg
Acetylen
20-35 µg
Benzen
6-70 µg
Toluen
5-90 µg
Styren
10 µg
Andre flygtige aromatiske hydrokarboner (29)
15-30 µg
Myresyre
200-600 µg
Eddikesyre
300-1700 µg
Propionsyre
100-300 µg
Metylformat
20-30 µg
Andre flygtige syrer (6)
5-10 µgb
Formaldehyd
20-100 µg
Acetaldehyd
400-1400 µg
Akrolein
60-140 µg
Andre flygtige aldehyder (6)
80-140 µg
Aceton
100-650 µg
Andre flygtige ketoner (3)
50-100 µg
Metanol
80-180 µg
Andre flygtige alkoholer (7)
10-30 µg
Acetonitril
100-150 µg
Andre flygtige nitriler (10)
50-80 µgb
Furan
20-40 µg
Andre flygtige furaner (4)
45-125 µgb
Pyridin
20-200 µg
Pikoliner (3)
15-80 µg
3-Vinylpyridin
7-30 µg
Andre flygtige pyridiner (25)
20-50 µgb
Pyrrol
0,1-10 µg
Pyrrolidin
10-18 µg
N-Metylpyrrolidin
2,0-3,0 µg
Flygtige pyraziner (18)
3,0-8,0 µg
Metylamin
4-10 µg
Andre alifatiske aminer (32)
3-10 µg
Efter rygestop skiller kroppen sig af med tobakkens kemiske stoffer - det tager for nogle gassers vedkommende, blandt andet kulilten, kun få timer. For andre stoffers vedkommende tager det uger eller måneder.