Snus er fintmalet tobak, som indeholder nikotin tilsat smagsstoffer. Man kan blive nikotinafhængig af snus, på samme måde som af tobaksrygning
Hos unge mennesker kan snus og andre former for røgfri tobak
have en negativ effekt på hjernens modning
øge risikoen for depression og angst
øge risikoen for afhængighed af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed
Snus er forbudt i Danmark, men tilladt i Sverige. Tyggetobak og nikotinposer er lovlige i Danmark
Snus indeholder kræftfremkaldende stoffer. Det er sandsynligt, at brugen af snus øger risikoen for at udvikle kræft i spiserøret og i bugspytkirtlen
Har snus og andre typer røgfrit tobak konsekvenser for helbredet?
Da snus indeholder nikotin, kan brugen starte en afhængighed af nikotin.
Undersøgelser, som belyser øvrige konsekvenser af røgfri tobak for helbredet, er ikke helt entydige. Det anses dog for sandsynligt, at snus øger risikoen for at udvikle kræft i spiserøret og bugspytkirtlen. Det anses for muligt, at snus også øger risikoen for kræft i mavesækken og i endetarmen.
Snus øger risikoen for forhøjet blodtryk og for fosterskader, når det anvendes af gravide.
Specielt hos unge mennesker kan snus og andre former for røgfri tobak have en negativ effekt på hjernens modning og øge risikoen for depression, angst og for afhængighed af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed.
Hvad er snus?
Snusæske
Snus består af finmalet, mørk tobak tilsat vand, fugtighedsbevarende stoffer, pH-regulerende stoffer, salte og smagsstoffer.
I Sverige og Norge sælges snus typisk som løst pulver i 50 grams æsker.
I Skandinavien placerer snusbrugere oftest snusen under overlæben, mens amerikanerne som regel placerer snusen mellem kinden og tandkødet. Snusen bliver liggende, indtil nikotinen er optaget ind i blodet gennem slimhinden i munden. Når virkningen er gået over, spytter man den ud.
Røgfri tobak er en samlet betegnelse for al tobak, der ikke ryges. Oftest er denne betegnelse brugt om snus og tyggetobak (skrå). Røgfri tobak omfatter dog også tobaksblade til tygning og tørsnus til at sniffe og små nikotinposer, som placeres i mundslimhinden. E-cigaretter medtages også i nogle opgørelser over røgfri tobak.
I Danmark og resten af EU, bortset fra Sverige, er salg af snus ikke tilladt.
Produkternes smag og lugt ændrer sig under fremstilling. Der er derfor tilsat forskellige stoffer som sirup, lakrids og frugtekstrakter, så smagen og lugten er bedre.
For at rekruttere nye brugere, er producenterne begyndt at producere og sælge snus med smag af anis, tranebær, eukalyptus, mokka og mynte.
Hvor udbredt er brugen af snus?
Sammenlignet med Sverige og USA, hvor snus altid har været populært, har forbruget i Danmark indtil for nylig været relativt lavt.
I de seneste år er forbruget blandt børn og unge dog på det seneste været stigende. I Danmark bruger omkring 15% af alle børn og unge mellem 15 og 29 år en form for røgfri nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvist. Det er især brug af snus og nikotinposer, der er udbredt, og forbruget er betydeligt højere hos drenge end hos piger.
Er der kræftfremkaldende stoffer i røgfri tobak?
Ja: de fleste kommercielle røgfrie tobaksprodukter indeholder blandinger af blade fra forskellige nikotinplanter. I røgfri tobak er der identificeret 31 kræftfremkaldende stoffer, hvoraf de vigtigste er nitrater.
Omstændighederne for produktionen har betydning for niveauet af kræftfremkaldende stoffer i produktet. Svensk produceret snus har færre kræftfremkaldende nitrosaminer end amerikansk snus.
Hvor meget nikotin er der i snus?
Mængden af nikotin i snus varierer fra produkt til produkt. Nogle produkter kan indeholde op til ca. 40 mg nikotin/g snus, dvs. 3-4 gange mere end en almindelig cigaret.
Nikotin optages fra lunger, mund- og næseslimhinde, mave- og tarmkanalen og huden. Den hurtigste optagelse sker fra lungerne efter rygning. Nikotin når normalt hjernen inden 20 sekunder fra rygestart.
Nikotin fra næsespray, tyggegummi og plaster optages langsommere end fra røg. Risikoen for afhængighed er større, jo hurtigere nikotinen når hjernen. Døgnforbruget og den måde man bruger snus har vist sig at være meget lig det, som man finder hos cigaretrygere. Det betyder, at risikoen for at skabe afhængighed af snus svarer til røgtobak.
Hvordan optager kroppen snus?
Nikotin fra snus optages noget langsommere til blodbanen, men i nogenlunde samme mængde som ved rygning.
Hvilke skader kan snus give?
Brug af snus giver snusskader i mundslimhinden der, hvor brugeren placerer snusen. Snusskaderne kan forsvinde, hvis du stopper med at bruge snus.
Undersøgelser tyder på:
Snus og andre former for røgfri tobak har hos børn og unge (defineret som 15-30-årige) en negativ effekt på hjernens modning og øger risikoen for depression, angst og for afhængighed af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed
Det er sandsynligt, at brugen af snus øger risikoen for at udvikle kræft i spiserøret og i bugspytkirtlen, og det er muligt, at det også gælder for kræft i mavesækken og i endetarmen
Det er sandsynligt, at brugen af snus øger risikoen for forhøjet blodtryk
Brug af snus under graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af fosteret, dårligere lungefunktion hos barnet, samt for tidlig fødsel og dødfødsel
Kan jeg blive afhængig af snus?
Ja: alle tobaksprodukter, herunder snus, indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. I det ligger blandt andet øget motivation for gentagen anvendelse, udvikling af tolerance over for visse virkninger og ubehagsreaktioner, kendt som abstinenser, ved ophør. Der er mange forskellige abstinenser, som spænder fra depression til fysisk ubehag.
Er der sammenhæng mellem brug af snus og røgtobak?
Nyere studier tyder på, at personer, som anvender snus og e-cigaretter, med tiden har en større risiko for at blive rygere end dem, som ikke anvender røgfrit nikotin – dette kaldes nogle gange for ”gateway-effekt”.
Blandt personer, som allerede er rygere og starter på at anvende snus eller e-cigaretter, har man ikke fundet entydige beviser for, at dette fører til ændring af rygevanerne, herunder øget eller mindsket rygning eller rygestop.
Hvad gør jeg hvis jeg vil stoppe med snus
Der er hjælp at hente i din kommune, hvis du vil stoppe med snus. Alle kommuner tilbyder hjælp til at stoppe med nikotinholdige nikotinprodukter herunder snus.
Man kan finde tilbud på kommunernes hjemmeside eller ved at kontakte Stoplinien: enten ved at sende en sms med teksten RYGESTOP til 1231 eller ved at ringe på tlf. 80313131
