Vi sover ca. en tredjedel af vores liv. Mængden og kvaliteten af denne søvn er afgørende for, hvorledes vi oplever og fungerer de andre to tredjedele af vores liv. Mangel på søvn forringer vores livskvalitet.
Søvnen er vigtigere end mad og drikke, men reguleres på sammen måde. Efter nogle timer uden at drikke bliver man tørstig. Man slukker sin tørst ved at drikke. Det samme gælder for søvnen. Man bliver træt efter at have været vågen i 15-16-17 timer og sover derefter i 7-8 timer.
Sult og tørst er underlagt vores vilje, og man kan derfor faste eller tørste i flere dage, hvis man vil. Søvnen er derimod ikke underlagt vores vilje og kontrol. Hvis man forsøger at holde sig vågen i mere end et døgn, bliver man naturligvis træt, og man begynder at opleve forvrængede sanseindtryk, såkaldte hallucinationer.
Søvnen vil indfinde sig, når man er fysisk inaktiv, og man kan ikke selv modstå at falde i søvn. Hvis andre forhindrer en i at falde i søvn, ændrer virkelighedsopfattelsen sig gradvist, og man bliver mere og mere psykotisk. Dyreforsøg har vist, at man i yderste konsekvens vil dø, hvis man over en længere periode forhindres i at sove.
Heldigvis sover de fleste godt uden at tænke nærmere over det. Når man sover, er kroppen afslappet, og man er uden bevidsthed. Tidligere troede man derfor, at søvnen er en passiv tilstand. De senere års forskning viser imidlertid, at søvn er en aktiv tilstand. Der er bare andre aktiviteter i både hjerne og krop end i den vågne tilstand.
Mennesket er normalt i aktivitet om dagen, når det er lyst. Inden vi lærte at udnytte elektriciteten, var det helt naturligt og næsten umuligt andet.
Efter 10-12 timers fysisk aktivitet bliver man træt i kroppen og trænger til at slappe af, og når det bliver mørkt, er det helt naturligt, at man falder i søvn. Dette mønster har fungeret i tusindvis af år.
Hjernen udskiller et stof, melatonin, når det er mørkt. Det signalerer til kroppen, at den skal være passiv. Når der ikke udskilles melatonin, er det et signal til kroppen om, at den skal være aktiv.
De fleste mennesker er i balance med disse to processer. En aktiv fase med vågenhed i 15-16 timer og en passiv fase med søvn i 7-8 timer. Denne vekslen mellem melatonin udskillelse, når det er mørkt, og ingen melatonin udskillelse, når det er lyst, styres af vores indre ur.
Vores indre ur modtager signaler fra vores øjne, om det er lyst eller mørkt. Med alt det elektriske lys vi omgiver os med, og lys fra vores skærme på telefoner og tablets, er det ikke svært at forstyrre denne rytme. Derfor er det en god idé at dæmpe lyset om aftenen og lægge sine skærme væk et par timer, før man skal sove.
Mange kan også opleve forstyrrelser i døgnrytmen under rejser til lande, der ligger flere tidszoner fra Danmark. Man har sit indre ur med hjemmefra, og det passer ikke til den tid, der er på den nye destination. Der kan gå adskillige dage, inden det indre ur har tilpasset sig den nye tidszone - og så er det måske tid til at rejse hjem igen. Det er mest forstyrrende at rejse mod øst.
Vi opbygger den naturlige træthed i løbet af dagens aktiviteter. Vi mærker bare ikke denne træthed, fordi døgnrytmen signalerer til kroppen, at den skal være aktiv. Først når vi har været vågne i 14-15 timer, svinder denne stimulerende effekt, og vi mærker den naturlige træthed, som et behov for at sove. Vi går som regel i seng og sover. I løbet af natten sænker vi gradvist vores søvnbehov til nul, og vi vågner veludhvilede.
Man kan godt holde sig vågen i længere tid end de vanlige 16-17 timer. Søvnbehovet vil dog ændre sig til et søvnpres, idet det bliver tiltagende vanskeligt at holde sig vågen. Døgnrytmen vil også signalere, at kroppen skal være passiv, og bidrage til det øgede søvnpres.
Hvis man holder sig vågen hele natten, kan det være vanskeligt at falde i søvn, hvis man ender med at gå i seng senere end det tidspunkt, man plejer at stå op på. Søvnen vil også let forstyrres af opvågninger. Det skyldes, at døgnrytmen signalerer, at kroppen skal være aktiv.
Man kan også godt stå op efter kortere end 7-8 timers søvn, men så er man ikke veludhvilet. Man kan være generet af træthed, nedsat koncentration, øget irritabilitet og forlænget reaktionstid resten af dagen. De fleste indhenter den tabte søvn ved at sove længere den følgende nat.
Når hjernen sover, er en væsentlig forskel fra vågenhed, at den ikke modtager data udefra via vores sanseapparat. Vi ser ikke noget, hører ikke noget og mærker ikke noget, med mindre at det er meget stærke stimuli, som vækker os. Det betyder dog ikke, at hjernen er passiv. Hjernen bearbejder de mange indtryk, der har lagret sig i korttidshukommelsen i løbet af dagen.
De bliver vurderet, og det meste kasseres og forsvinder. Noget anses for at være vigtigt, og det gemmes i langtidshukommelsen og kobles til viden, vi i forvejen har om det pågældende emne. Når det drejer sig om lagring af fakta og historier, er det fortrinsvis i den lette søvn og den dybe søvn (stadium 2 og 3 - se nedenfor), det foregår.
Når det drejer sig om lagring af følelsesmæssige oplevelser eller bevægemønstre, såsom at spille en passage på et musikinstrument, er det fortrinsvis i drømmesøvnen.
Nogle hormoner udskilles hovedsagelig under søvn, for eksempel væksthormon. Det har naturligvis betydning for børn, der vokser. Det er vist, at børn der har forstyrret søvn, vokser mindre end normalt.
Væksthormon har også betydning for voksne. Det øger dannelsen af proteiner og celledelinger. På den måde er væksthormon en afgørende faktor for kroppens og vores organers vedligeholdelse og reparationsprocesser. Det foregår, mens man sover.
Vores immunsystem er også knyttet til søvnen. De hvide blodlegemer er aktive, når man sover. Antistoffer dannes fortrinsvis under søvn. Når man bliver vaccineret, får man ringere immunitet, hvis man sover for lidt.
Hjernen ’svømmer’ i en væske, som vi kalder det cerebrospinalvæske. Væsken dannes i nogle små hulrum (ventrikler) inde i hjernen, og omgiver hjernen, som et beskyttende væskelag. Vi har hidtil troet, at denne væske kun havde en beskyttende funktion for hjernen. I 2012 opdagede en dansk hjerneforsker (Majken Nedergaard), at denne væske har en meget vigtig funktion, den vasker hjernen ren for affaldsstoffer, når vi sover. Det hedder det glymfatiske system, som er en kombination af G for gliaceller (støtteceller i hjernen) og det lymfatiske system (vores affaldssystem for kroppen).
Hjernen består ikke kun af nerveceller. Der er lige så mange såkaldte støtteceller, som er (gliaceller og astrocytter). Når vi sover, skrumper disse støtteceller, ved at udskille væske til rummet (interstitialrummet) mellem støtteceller og nerveceller. Under søvnen er der således betydeligt mere væske mellem de enkelte celler, end i vågentilstanden.
Væsken tager affaldsstoffer, som svømmer mellem cellerne med sig, og føres efterfølgende ud af hjernen, således at hjernen vaskes ren for affaldsstoffer, når vi sover, særlig under den dybe søvn. Denne opdagelse har givet anledning til, at man nu har mistanke om, at nedsat funktion af det glymfatiske system kan være en årsag til udvikling af Alzheimer og andre neurodegenerative sygdomme.
Det glymfatiske system anses nu for at være den vigtigste funktion af vores søvn.
De forskellige søvnstadier kommer i en bestemt rækkefølge, i løbet af ca. 90 minutter.
Når vi er trætte efter en lang dag og går i seng og slukker lyset, går der ikke lang tid, før man glider over i døs. Det er en overgangsfase mellem vågenhed og rigtig søvn. Søvnlæger kalder dette stadium 1 søvn. Man sover ikke rigtig og kan hurtigt vågne op igen. Man er i stadium 1 ca. 5-15 minutter.
Hvis man ikke forstyrres, glider man over i den rigtige søvn, som begynder med stadium 2 søvn. Man sover, men kan vækkes uden det store besvær. Man sover i stadium 2 i ca. 30-40 minutter.
Derefter glider man over i den dybe søvn, og her er man meget svær at vække. Særlig børn er gode dybsøvns sovere.
Efter ca. 30 minutter i stadium 3 glider man igen op i stadium 2 søvn og derfra videre til stadium 1. Men så sker der noget. Kroppens muskler bliver fuldstændig slappe, øjnene bevæger sig bag de lukkede øjenlåg, vejrtrækningen og pulsen er uregelmæssig, det er drømmesøvnen. Vi benytter også den engelske betegnelse, REM søvn, som betyder Rapid Eye Movement søvn (hurtige øjenbevægelser). Denne første drømmesøvn varer ikke ret længe, 5-10 minutter.
Hele forløbet med St.1, St. 2, dybsøvn (St. 3) og REM søvn varer i alt ca. 90 minutter. Man kalder det for en søvncyklus. Man kalder også stadium 1, 2 og 3 for non-REM søvn, som modsætning til REM.
Efter at have sovet igennem den første cyklus, sover man en cyklus til, og en til osv. I alt sover man 5-6 cykli i løbet af en normal nat.
De enkelte søvncykli er ikke helt ens, i løbet af en nat:
Det kommer til at se sådan ud:
Som man kan se, er den dybe søvn hovedsagelig i den første halvdel af natten, og der er næsten ikke noget i den sidste halvdel. Anderledes er den sidste halvdel af søvnen domineret af stadium 2 søvn, døs og REM søvn.
Før og efter REM søvns-perioderne er der også lidt døs eller stadium 1 søvn. Her er man næsten vågen. Det lægger man ikke mærke til, når man er ung. Men når man bliver ældre (over 50 år) begynder man at lægge mærke til dem. Når man er ældre end 65 år, er det ikke usædvanligt at vågne en til to gange om natten, et par nætter om ugen. Det bliver naturligvis mere udtalt, hvis man har sygdomme, som giver smerter eller andre gener.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
