aB-Syre-Base status

Nete Hornung

speciallæge

Hvad er aB-Syre-Base-status?

Med en Syre-base status vurderes balancen mellem syrer og baser i kroppens væsker, samt om der er tegn på forstyrrelse eller forskydning i syrebase-balancen.

Forstyrrelser ses fx. ved svær åndenød, nyresygdom eller anden alvorlig sygdom.

Det er vigtigt for kroppen at opretholde den rette balance mellem syre og baser og et sundt pH-interval for blod og væv (pH mellem 7,37-7,45). Lungerne og nyrerne styrer balancen mellem syrer og baser ret stramt ved at udskille overskydende mængder syrer eller baser fra kroppen. Det er kompliceret at vurdere syrebase-balancen, og den baseres altid på resultaterne fra flere parametre.

Så for at få et mere nøjagtigt billede af, hvordan lungerne fungerer, bestemmes også mængden af ilt, kuldioxid (pCO2) og Base-excess i blodet. Base-excess er et mål for, hvor meget syre man i teorien skulle tilsætte, for at få normaliseret pH-niveauet i blodet. Det er på den måde også et udtryk for, hvor langt væk man er fra en god syrebase-balance. Så hvis Base-excess er et negativt tal, betyder det faktisk, at der er for meget syre i kroppen, og hvis Base-excess er et positivt tal, at der er for lidt syre i kroppen.

Der findes i princippet fire forskellige syrebase-forstyrrelser:

  • Metabolisk alkalose er en tilstand, hvor blodet er blevet ”basisk” på grund af tab af syre. Det betyder en stigning i Base-excess, pH og pCO2. Denne tilstand kan opstå ved fx opkastninger, ved tab af hydrogen-ioner via nyrerne (fx. ved behandling med vandrivende eller binyrebarkhormon eller forstyrrelse i saltbalancen)
  • Respiratorisk alkalose er en tilstand, hvor blodet er blevet ”basisk” på grund af udluftning af kuldioxid gennem lungerne fx. på grund af hyperventilation. I begyndelsen vil der være forhøjet pH og normal Base-excess, men efterhånden som kroppen kompenserer for ubalancen vil Base-excess falde (blive et negativt tal) og pH nærme sig normal-området
  • Metabolisk acidose er en tilstand, hvor blodet er ”surt” med lavt pH. Ses fx. som følge af diabetes, chok, forgiftninger med acetylsalicylsyre, metanol, diarré, tarmsygdomme, nyresygdomme. Her er pH lavt og Base-excess negativt
  • Respiratorisk acidose er en tilstand, hvor blodet i begyndelsen er ”surt” med lavt pH på grund af stigning i pCO2. Når kroppen har kompenseret for ubalancen vil Base-excess stige og pH nærme sig normal-området. Sker som regel pga. sygdomme i luftvejene som forhindrer, at personen kommer af med kuldioxiden, som derfor ophobes i kroppen. Det kan fx. skyldes øget luftvejsmodstand, bland andet ved KOL (rygerlunger), fremmedlegemer og forsnævringer

Hvordan måles aB-Syre-Base-status? 

Måles i blodprøve udtaget fra pulsåre, typisk i håndleddet.

Hvad er normalt?

  • P (aB)-pH   7,37 - 7,45
  • P (aB)- Carbondioxid (tension) 
    • Kvinder 4,3-5,7 kPa
    • Mænd  4,7-6,0  kPa
  • P (aB)-Oxygen (tension)
    • < 40 år  11,1-14,4 kPa
    • > 40 år  9,6-13,7 kPa
  • P (aB)-Base-excess
    • Kvinder -3,0- +2,0 mmol/L
    • Mænd  -1,5 - +3,0 mmol/L
  • P (aB)-Hydrogencarbonat-ion
    • Kvinder 21,8-26,2
    • Mænd  22,5 - 26,9
  • P (aB)-Oxygen (saturation)
    • < 40 år  0,95 - 0,99
    • > 40 år  0,92 - 0,99

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen