Albumin

Hvad er Albumin?

Albumin er et protein (æggehvidestof), som findes i store mængder i blodets plasma, men også findes i vævsvæsker udenfor blodbanen. Det dannes i leveren, som normalt producerer mellem 12 og 20 gram om dagen (hos en voksen person på 80 kg), men produktionen kan øges op i 3 gange ved sygdomstilstande med store tab af albumin, fx visse nyresygdomme.

Funktioner

Albumin spiller en vigtig rolle som 'vandbinder' i blodbanen, hvilket forklarer, hvorfor en lav albuminkoncentration i blodet næsten altid medfører ophobning af vand forskellige steder i kroppen, typisk fx som hævelser (ødemer) i benene.

Proteinet binder og transporterer en lang række forskellige stoffer, både dem der findes naturligt i kroppen (fx mange hormoner, vitaminer og metaller), og stoffer der tilføres udefra, fx medicin. 

Fordi albumin binder mange stoffer, vil ændringer i koncentrationen af albumin i blodet ændre den totale koncentration af disse, uden at den frie (virksomme) koncentration af disse ændres. Hvis man ikke kan måle den frie koncentration, kan man i stedet korrigere for koncentration af albumin for ikke at komme til at fejltolke resultatet. Dette gøres f.eks. for Calcium og Zink.

Albumin har også en pH-buffervirkning, visse antioxidative egenskaber og hæmmende virkninger på betændelse. Og kan desuden fungere som proteintilskud (en kilde til aminosyrer) i mange væv, hvis de har et øget behov, fx i forbindelse med reparationer efter skader.

Hvad bruger læger prøven til?

Analyser af koncentrationen af albumin i blodet er hyppigt anvendt som en 'rutineanalyse' i mange sammenhænge.

Resultaterne har en høj informationsværdi, både i forbindelse med kroniske og akutte sygdomme, og både til udredninger af årsager (sygdomsdiagnostik) og i forbindelse med behandling og kontrol af sygdomsforløb.

Da et 'unormalt' resultat kan skyldes mange forskellige tilstande (se nedenfor), vil lægen altid skulle fortolke det i sammenhæng med patientens sygehistorie, diverse kliniske observationer, resultater af fx røntgenundersøgelser og skanninger, samt resultaterne af andre biokemiske analyser.

Hvordan måles Albumin?

Det måles i en veneblodprøve. Prøven kan godt tages hos fx en praktiserende læge og sendes ind til analyse på et hospitalslaboratorie.

• Hvis det er vanskeligt at tage en veneblodprøve, så en patient sidder længe med et gummibånd omkring armen, kan måleværdien godt blive 10-20 % højere end 'den rigtige værdi'
• Hvis en prøve tages på en liggende person, kan værdien være omkring 15 % lavere, end hvis vedkommende sidder op

Hvad er normale værdier?

Der kan være forskelle i målemetoderne i forskellige laboratorier, dvs. at man altid skal sammenholde en målt værdi med laboratoriets 'Referenceinterval', men de følgende tal er typiske:

• 14-39 år: 36-48 g/L
• 40-69 år: 36-45 g/L
• 70 år og ældre: 34-45 g/L

Nyfødte har 10-20 % lavere værdier end voksne, mens børn op til 14 år har 10-20 % højere værdier.

Gravide har typisk 15-20 % lavere værdier i 2. og 3. trimester, fordi albumin bliver brugt som proteinkilde til moderkagen og barnet.

Høje værdier ses ved:

Der sker aldrig overproduktion af albumin i leveren, så forhøjede værdier i blodet skyldes altid væskemangel (dehydrering, underhydrering, udtørring), dvs. at albumin bliver mere koncentreret i blodet.

Lave værdier ses ved:

Det ses ved mange forskellige sygdomstilstande, som ofte kan være sammenflydende, dvs. at kombinationer af flere årsager er almindeligt:

• Akutte og kroniske betændelser (inflammation), herunder i forbindelse med alvorlige infektionssygdomme
  • Albumin reagerer 'omvendt' i forhold til andre biokemiske markører for inflammation (fx C-reaktivt protein), dvs. at værdien falder i stedet for at stige
• Visse kræftsygdomme, især knoglemarvskræft (myelomatose)
• Nyresygdomme, som medfører tab af blodets proteiner i urinen, især nefrotisk syndrom
• Inflammatoriske sygdomme i tarmen, fx Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, hvor albumin lækker ud i tarmkanalen, samt langvarige mave- og tarminfektioner
• Svær leversygdom, hvor produktionen af albumin falder betydeligt, især skrumpelever (levercirrose)
• Under- og/eller fejlernæring med et lavt indtag af protein i kosten, som det fx kan ses ved anoreksi eller underernæring hos ældre
• Udsivning (tab) af albumin fra blodbanen til væskeansamlinger i bryst- eller bughulen, samt ved store forbrændinger, hvor albumin lækker fra blodkarrene i huden
• Overhydrering = det modsatte af underhydrering, dvs. når en person får tilført mere væske, end vedkommende kan udskille, hvilket fx kan ske, hvis patienter får tilført for meget væske via et intravenøst drop

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette. Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.

Vil du vide mere

• Albumin - for sundhedsfaglige