B-Erytrocytter (røde blodlegemer)

Hvad er B-erytrocytter (røde blodlegemer)? 

B-erytrocytter er koncentrationen af røde blodceller i blodbanen målt med enheden 10¹²/L. Røde blodlegemer produceres i knoglemarven efter stimulation af hormonet erytropoietin (EPO). Røde blodlegemers funktion er at transportere ilt rundt i kroppen. Idrætsudøvere har anvendt både EPO og blodtransfusion som doping for at få større evne til at transportere ilt rundt i kroppen,

Antal røde blodlegemer undersøges altid sammen med B-Hemoglobin (blodprocenten), og resultatet skal vurderes sammen med blodprocenten. Lavt antal røde blodlegemer ses næsten altid i forbindelse med blodmangel (anæmi). Et højt antal hænger sammen med høj blodprocent, hvor kroppen af én eller anden grund producerer mange røde blodlegemer. Et højt antal røde blodlegemer kan være kroppens forsøg på at kompensere for iltmangel eksempelvis i forbindelse med lungesygdomme eller rygning.

Hvordan måles B-erytrocytter?

Måles i veneblodprøve på automatiseret udstyr, der tæller antallet af erytrocytter per volumen.

Hvad er normalt?

• Kvinder - 3,9 - 5,2 x 10¹²/L
• Mænd - 4,3 - 5,7 x 10¹²/L

Høje værdier ses ved:

• Polycytæmi, som egentlig bare er en betegnelse for, at der er mange røde blodlegemer i blodet. Der findes en sjælden sygdom, Polycytæmia vera, hvor kroppen uden nogen bagvedliggende sygdom producerer røde blodlegemer i stort antal 
• Væskemangel. Er en forbigående tilstand, som vil rette sig, så snart væskebalancen genoprettes
• Lungesygdomme
• Rygning
• Hjertesvigt
• Ophold i højderne hvor der er mindre ilt i luften. Kroppen kompenserer ved at producere flere blodlegemer

Lave værdier ses ved:

• Blodmangel tilstande
  • Blødning
  • Ved sygdomme i de bloddannende organer, fx leukæmi
  • B12 eller folinsyre mangel
  • Jern-mangel
• Overhydrering (indtag af for meget væske). Er en forbigående tilstand som vil rette sig, så snart væskebalancen genoprettes

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

• Erytrocytter (røde blodlegemer) - for sundhedsfaglige
• Høj blodprocent