Ethanol (alkohol)

Nete Hornung

speciallæge

Hvad er Ethanol (alkohol)?

Ethanol er betegnelsen for ren alkohol eller finsprit. 1 genstand svarer til 12 g ren alkohol. 

Hvordan måles Ethanol (alkohol)?

Måles på veneblod.

I daglig tale taler man hyppigt om alkoholpromille, som er det samme som 1 gram alkohol per kilo blod.

Mange hospitalslaboratorier afgiver ikke svaret i promille, men i mmol/L målt i blodets væske-del. Færdselsloven anvender grænseværdier baseret på promille i fuldblod. Man kan omregne laboratoriets værdier i mmol/L i blodvæsken til promille i fuldblod ved at gange resultatet i mmol/L med 0,038. Det er vigtigt at være opmærksom på, at måling af ethanol i blodet på hospitaler bruges til at vurdere om en person er alkoholforgiftet. Hospitalsanalyser er ikke beregnet på at blive brugt i retssager. Det er de retskemiske institutter, der foretager disse analyser, som fx kan være på politiets anmodning.

Hvad er normalt?

  • 0 mmol/L

Høje værdier ses ved

  • Lettere beruselse: 11 mmol/L (0,4 promille). Højeste grænse for tilladt bilkørsel er 0,5 promille
  • Tydelig beruselse: 45-60 mmol/L (1,7-2,3 promille)
  • Svær beruselse: 65-90 mmol/L (2,5-3,4 promille). Ved svær beruselse kan personen være ukontaktbar og med påvirket vejrtrækning
  • Værdier over 100 mmol/L (3,8 promille) er livstruende og giver risiko for vejrtrækningsstop og død

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen