Glukose (blodsukker)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Hvad er glukose (blodsukker)?

  • P-Glukose er koncentrationen af glukose (sukker) i blodet, kaldes også "blodsukker" eller blodsukkerniveauet.
  • Kroppen regulerer niveauet af glukose i blodet ved hjælp af forskellige hormoner. Derudover afhænger det også af indtaget af kulhydrater via kosten og af funktionen af bugspytkirtlen.
  • Efter måltider eller væske med meget kulhydrat stiger glukoseniveauet mere eller mindre hurtigt, afhængigt af hvad man indtager af mad og/eller drikke
  • Bugspytkirtlen producerer insulin, som er nødvendig for at kroppens celler kan optage glukose, fordi cellerne bruger glukose som energi
  • Ved diabetes, hvor virkningen af insulin er nedsat eller helt ophørt, sker der en stigning i blodsukkerniveauet, fordi kroppens celler ikke kan optage glukose
  • Måling af blodsukker er vigtig ved type 1-diabetes og i nogle tilfælde ved type type 2-diabetes

Hvordan måles glukose (blodsukker)?

  • Der findes mange små apparater til at måle P-Glukose, og de kan måle på en bloddråbe fra øre eller finger. Derudover kan det også måles i en veneblodprøve, der analyseres på et laboratorium
  • Hvis man skal have et mere præcist indtryk af kroppens evne til at optage glukose og omsætning i kroppen, kan det være en fordel at måle det i fastende tilstand. Fastende glukose måling kan bl.a. bruges til at stille diagnosen diabetes
  • Det er nu muligt at måle glukose kontinuerligt (CGM) via en sensor, der stikkes ind under huden på enten overarmen eller på maven. Sensoren er (trådløs) forbundet til en sender, der med få minutters mellemrum sender resultaterne til en modtager eller insulinpumpe. Ofte kan resultaterne også aflæses på en app på mobiltelefonen. Dette bruges især af personer med type 1 diabetes

Hvad er normalt?

  • Niveauet er meget påvirket af, om du har fastet, inden blodprøven bliver taget
  • Et blodsukker undersøgt på en ”faste-blodprøve” kan bruges til at undersøge for diabetes
  • Dog er blodprøven HbA1c i langt de fleste tilfælde bedre til at stille diagnosen. Kun i de situationer, hvor HbA1c ikke kan anvendes, vil faste P-Glukose skulle undersøges. Her gælder det, at et niveau
    • mindre end 6,1 mmol/L tyder på, at der ikke er diabetes
    • fra 6,1-6,9 mmol/L kan muligvis betyde diabetes
    • større end eller lig med 7,0 mmol/L, stor sandsynlighed for diabetes 
  • Som regel skal undersøgelsen gentages for at være helt sikker. Det skal altid være fastende P-Glukose. Forhøjet blodsukker kan også ses ved andre tilstande, hvor du producerer for meget hormon, som ligner at du har diabetes 
  • Lavt blodsukker kan ses ved mange vidt forskellige sygdomme, men ses hyppigt hos personer med diabetes, der af én eller anden grund har fået for meget insulin 

Høje værdier ses ved

  • En del velbehandlede personer med diabetes har forhøjet P-Glukose
  • Personer med nyopdaget diabetes kan nogle gange have ekstremt højt glukoseniveau/blodsukker
  • Forstyrrelse i produktionen af regulerende hormoner

Lave værdier ses ved

  • Faste
  • For meget insulin - enten på grund af
    • for stor dosis insulin hos person med diabetes
    • pludseligt øget forbrug af glukose (f.eks. ved øget fysisk aktivitet)
    • insulinproducerende tumor (sjældent)
  • Overbehandling med anden diabetesmedicin end insulin
  • Forstyrrelse i produktionen af regulerende hormoner

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

  • Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette
  • Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere om det har betydning.

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen