Fagmedarbejdere
Hb(B)-Carbonmonoxid-hemoglobin (kulilte)
Hvad er Hb(B)-Carbonmonoxid-hemoglobin (kulilte)?
Kulilte er en smag- og lugtfri gas som findes i meget lille mænge i atmosfærisk luft.
Det indåndede kulilte binder sig til hæmoglobinen i de røde blodlegemer i blodet. Kulilte binder sig 2-300 gange nemmere til blodet end ilt og nedsætter derfor blodets iltindhold. Den andel af hæmoglobin i blodet, der har kulilte bundet, kan måles og afgives i procent (%). Normalt er der næsten ingenting i blodet.
Brand, herunder dårligt indstillede gas- eller olie-brændere/fyr, er en hyppig årsag til kulilteforgiftning. Forhøjede værdier kan også ses efter tobaksrygning og værdien kan blive helt op til 10 % hos storrygere.
Symptomerne er mangeartede og afhænger af, hvor højt kulilteniveauet i blodet er. Symptomerne kan derfor variere fra let hovedpine, åndenød, mathed og svimmelhed til besvimelse og i værste fald koma og død. Ved forgiftning kan værdien være over 25 % og det vil kræve behandling med ilt i trykkammer.
Hvordan måles Hb(B)-Carbonmonoxid-hemoglobin (kulilte)?
Måles enten i veneblodprøve eller i pulsåre. Resultatet viser, hvor stor en del af blodets hæmoglobin der er bundet til kulilte – det kaldes carboxyhæmoglobin (CO-Hb).
Hvad er normalt?
- < 2 % ikke rygere
- Rygere: op til 10 %
- Ved forgiftning: > 25 % er alvorligt; > 40 % er livstruende
Høje værdier ses ved
- Tobaksrygning
- Indånding af luft rig på kulilte (CO)
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af