Fagmedarbejdere
Jern
Hvad er Jern?
- Jern indgår i dannelsen af de røde blodlegemer
- Når et rødt blodlegeme går naturligt til grunde genbruges indholdet af jern fra blodlegemet
- Mangel på jern medfører blodmangel og lav blodprocent (anæmi)
- Kroppen danner ikke selv jern og skal have det tilført via kosten
- Kroppen har lagre af jern i knoglemarv, lever og milt
- Når lagrene er tømt, opstår der jernmangel. Derfor skal en ikke-synlig blødning fra f.eks. tarmen have stået på i nogen tid, før der opstår jernmangel
Hvordan måles Jern?
Måles i blodprøve på hospitalslaboratorium.
Hvad er normalt
- For børn er der forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
- Voksne over 18 år: 9-34 µmol/L
- Børn og unge
- Ved fødslen: 18 - 45 µmol/L
- 0 - 4 uger: 11 - 36 µmol/L
- 5 - 8 uger: 10 - 31 µmol/L
- 2 - 6 måneder: 3 - 29 µmol/L
- 7 - 12 måneder: 5 - 28 µmol/L
- 1 - 12 år: 5 - 20 µmol/L
- 13 - 18 år: 10-25 µmol/L
- Gravide
- 3.-12. graviditetsuge: 9 - 34 µmol/L
- 3.-42. graviditetsuge: 7 - 35 µmol/L
- Partus (P), P+1 dag 4 - 28 µmol/L
- P+2 dage 4 - 21 µmol/L
Høje værdier ses ved
- Medfødte sygdomme, hvor jern ophobes (hæmokromatose)
- Efter behandling med jern
- Ved akut leverskade
- Blodtransfusioner
- Visse blodsygdomme
- Jernforgiftning (især hos børn)
Lave værdier (jernmangelanæmi) ses ved
- Blødning
- Akutte og kroniske infektioner
- Jernfattig kost (fødevarer med højt indhold af jern: svinelever, sesamfrø, muslinger, cashewnødder)
- Større operationer
- Visse former for kræft
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.
Måling af jern alene er ikke tilstrækkeligt til et vurdere, om der er jernmangel. Her måles også ferritin, som normalt er et mere sikkert mål for eventuel jernmangel.
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af