Katekolaminer eller VMA, urinprøve

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Fakta

  • Stofferne adrenalin, noradrenalin eller dopamin produceres især i binyrerne. De kaldes med en fælles betegnelse for katekolaminer
  • Ved nogle sygdomme i binyrerne stiger produktionen af katekolaminer, som så bliver udskilt i urinen sammen med nedbrydningsproduktet VMA
  • Hvis niveauet af adrenalin, noradrenalin eller VMA mængden er forhøjet i urinen, tyder det på sygdom i binyrerne
  • Undersøgelsen kræver, at urinen opsamles gennem præcist et døgn
  • Det er vigtigt at kende fremgangsmåden ved opsamling af urin og at følge denne

Baggrund

  • Stofferne adrenalin, noradrenalin eller dopamin produceres især i binyrerne. Disse stoffer kaldes med en fælles betegnelse for katekolaminer
  • Ved nogle sygdomme i binyrerne stiger produktionen af katekolaminer, som så vil blive udskilt i urinen. Ved denne undersøgelse måles mængden af katekolaminer og nedbrydningsproduktet VMA i urinen
  • Hvis adrenalin, noradrenalin eller VMA mængden i urinen er forhøjet, tyder det på sygdom i binyrerne
  • Urinprøven suppleres nogle gange med en/flere blodprøve(r), der undersøger nyrefunktionen og katekolaminernes nedbrydningsprodukter i blodet (metanefriner)
  • Analysen kræver nøjagtig opsamling af urinen gennem et helt døgn

Forberedelse

  • De sidste to døgn (helst sidste uge) skal du undgå forskellige former for medicin (spørg din læge). Nedenfor er nogle af de lægemidler, du skal være opmærksom på
    • Β-receptorblokkere, calciumantagonister, nitroglycerin, theophyllin, quinidin
    • Methyldopa, levodopa
    • Lithium, tricykliske antidepressiva, disulfiram, imipramin
    • Chloralhydrat, MAO-hæmmere
    • Erythromycin, tetracyclin, methenamin
    • Salicylat, paracetamol
    • Næsedråber, spray eller hostesaft
  • Sidste døgn skal du undgå at drikke og spise madvarer, der indeholder katekolaminer eller forstadier til disse eller kan påvirke deres niveauer:
    • Kaffe, te, cola
    • Banan, appelsin, blommer, ananas, citron
    • Chokolade, valnødder, vanilje
    • Avokado
  • Sidste 10 timer
    • Ingen rygning
    • Ingen fysisk eller psykisk stress
  • Kvinder bør opsamle døgnurinen 1-2 dage efter ophør af menstruation

Sådan opsamler man døgnurin

Ting du skal bruge

  • Du får som regel udleveret:
    • En urindunk som er mærket med dit CPR-nummer og navn og med streger på siden, så man kan aflæse, hvor mange dL eller mL urin den indeholder
    • En blanket med dit CPR-nummer og navn til at skrive oplysninger på

Det er vigtigt at drikke godt i løbet af dagen

  • Påbegyndes om morgenen
  • Sæt navn på dunken. Dette er meget vigtigt, da dunke uden navn kan blive afvist af laboratorierne pga. usikker identifikation
    • Dunken indeholder stærk syre som konserveringsmiddel. Man skal derfor være forsigtig ved opbevaring (utilgængeligt for børn) og brug
  • Kassér den første morgenurin og noter klokkeslættet = starttidspunktet på dunken
  • Opsaml alle de efterfølgende vandladninger – pas på spild
    • Lad vandet i et rent bæger/potte og hæld forsigtigt urinen over i dunken
    • Lad dunken stå køligt
  • Næste morgen på starttidspunktet lades vandet og hældes i dunken. Opsamlingen er nu afsluttet, og sluttidspunktet noteres på dunken
  • Dunken med den tilhørende henvisningsseddel afleveres på laboratoriet eller på den afdeling, der behandler dig. (Hvis du afleverer urinen på afdelingen, sender de den videre til laboratoriet).
  • Obs: Dette er en generel vejledning. Der kan være lokale forskelle, derfor er det vigtigt, at du læser den evt. information, som du får sammen med dunken
  • Obs: Dunken kan være tilsat svovlsyre (100 ml). Vær derfor omhyggelig da det kan irritere huden

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

  • Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette
  • Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning

Kilder

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen