Fagmedarbejdere
Kolesterol, LDL
Hvad er LDL-kolesterol?
Kolesterol er opdelt i nogle forskellige undertyper, herunder HDL-kolesterol og LDL-kolesterol.
For meget LDL-kolesterol i blodet kan give øget risiko for hjerte- og karsygdomme, risikoen stiger jo højere LDL-kolesterol værdien er.
Hvordan måles LDL-kolesterol?
Måles ved en veneblodprøve, der analyseres på et hospitalslaboratorium. Afhængigt af hvilket laboratorium der udfører analysen, kræver det nogle gange, at du faster, inden blodprøven skal tages.
Hvad er normal grænseværdi?
- Normale værdier er:
- 18 - < 30 år: 1,2 - 4,3 mmol/L
- 30 - < 50 år 1,4 - 4,7 mmol/L
- 50 år og ældre: 2,0 - 5,3 mmol/L
- Behandlingsmæssigt stiles der efter LDL kolesterol mindre end 3,0 mmol/L
- Hos patienter med hjerte- og karsygdom stiles der efter LDL kolesterol mindre end 1,8 mmol/L
- Ved diabetes mindre end 2,6 mmol/L (lav/moderat risiko), mindre end 1,8 mmol/L (høj risiko, fx nyresygdom, mikroalbuminuri, øjenforandringer mv.)
Høje værdier ses ved:
- arvelige sygdomme
- livsstil (høj vægt, lav fysisk aktivitet, stort indtag af mættede fedtsyrer)
- lavt stofskifte
- diabetes
- nyresygdomme
- leverskade
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette. Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af