Lactatdehydrogenase (LDH)

Hvad er laktatdehydrogenase (LDH/LD)?

Laktatdehydrogenase er et enzym med en grundlæggende funktion i alle cellers stofskifte. Det findes især i høje koncentrationer i muskelvæv (herunder i hjertet), røde og hvide blodceller, lever, bugspytkirtlen, lunger, nyrer og hjernen, samt i moderkagen (placenta) hos gravide.

Enzymet siver ud i vævsvæsker og blodet i tilfælde af vævsskader af enhver art, fx ved lokal iltmangel, fysiske skader, betændelser og vækst af kræftceller.

Det betyder også, at forhøjede koncentrationer i blodet kan skyldes mange forskellige tilstande og sygdomme. Det vil sige, at det ikke peger præcist på bestemte sygdomme, men er det læger kalder "en uspecifik markør for vævskade".

Hvordan måles laktatdehydrogenase ?

Koncentrationen måles i blodplasmaet fra en almindelig veneblodprøve.

Det er vigtigt at prøven tages og behandles forsigtigt, fordi de røde blodceller (erytrocytterne) indeholder store mængder LDH, som slipper ud, hvis cellerne går i stykker undervejs.

• Det kan ret nemt ske, så ofte vil du få gentaget blodprøven, hvis der tilfældigt findes let forhøjede værdier af LDH. Det vil sige, uden at der i forvejen var mistanke om sygdom

Hvad bruger læger oftest analysen til?

• Analysen bruges ofte i udredningen af uklare sygdomsbilleder, fx ved mistanke om kræft, kroniske betændelsesreaktioner eller andre sygdomme, hvor der kan komme vævsskader
• Konkret mistanke om ondartede blodsygdomme, fx leukæmi og lymfomer samt mistanke om testikelkræft. Og til kontrol undervejs i behandlingen af patienter med disse sygdomme
• Konkret mistanke om sygdomme, der medfører ødelæggelse af de røde blodlegemer (hæmolyse) og blodmangel, og kontrol af patienter med sådanne sygdomme

Der kan være forskelle fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder.

• På sundhed.dk kan du altid se det såkaldte »Referenceinterval« eller »Normalområde«, som også vises sammen med resultaterne

Det typiske normalområde for raske voksne er fra omkring 100 til 250 måleenheder per liter (units per liter = U/L), med lidt højere værdier hos folk over 70 år, og højere værdier hos børn og unge.

Hvornår er der forhøjede værdier?

Som nævnt kan forhøjede værdier af laktatdehydrogenase ses ved en lang række forskellige sygdomstilstande, men ikke altid:

• Blodpropper i hjertet (hjerteinfarkt, myokardieinfarkt), lungerne (lungeemboli) eller nyrerne
• Sygdomme eller skader i muskelvæv, herunder i hjertet
• Leversygdomme af næsten alle slags
• Blodmangel (anæmi) som skyldes at de røde blodceller går i stykker (hæmolytisk anæmi), men fx også ved svær mangel på B12-vitamin eller folat
• Kræftsygdomme, især blodkræft (leukæmi) og lymfekræft (lymfomer), samt testikelkræft

Der kan i sjældne tilfælde ses langvarige, let forhøjede værdier, som skyldes at LDH findes bundet til antistoffer i blodet. Det har ingen betydning i forhold til sygdom.

OBS Hvis blodprøven beskadiges f.eks. opbevares ved forkert temperatur eller håndteres for voldsomt kan de røde blodceller på i stykker (hæmolyse). Dette fører til, at koncentrationen af LDH i blodprøven stiger, EFTER prøven er taget, og det vil give falsk forhøjede værdier. Derfor kontrollerer alle laboratorier for graden af hæmolyse, og er den for høj, afvises prøven. I nogle tilfælde er det dog muligt at korrigere for graden af hæmolyse, hvorved man undgår, at prøven skal tages om. Både hæmolyse og evt. korrektion anføres i laboratoriesvarskemaet.

Hvornår er der lave værdier?

En gang imellem ses der lave værdier, helt tilfældigt, men det spiller ingen rolle i forhold til sygdom.

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette. Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.

Vil du vide mere

• Lactatdehydrogenase - for sundhedsfaglige