Forskellige typer COVID-19 test / SARS-CoV-2

Nete Hornung

Speciallæge

Fakta 

Der er forskellige typer SARS-CoV-2 test

  1. PCR-test

    1. Testen udføres på sygehuse

    2. Man podes som regel i halsen

    3. Er meget følsom for, om man smittet

  2. Antigentest

    1. Ofte kaldet hurtigtesten, og man podes som regel i næsen 

    2. Fortæller med rimelig sikkerhed, både om du er smittet og smitter, men er mindre følsom end PCR-testen

  3. Antistoftest 

    1. Fortæller noget om eventuel tidligere smitte og immunitet

Pr 1. april 2023 er COVID-19 ikke længere kategoriseret som en alment farlig sygdom. Se Sundhedsstyrelsens notat. Derfor gælder nu følgende, hvis du mistænker, du er smittet/har COVID-19:

  • Hvis du får symptomer på COVID-19 og føler dig syg, anbefales du at blive hjemme, til du er rask igen. Du behøver ikke at blive testet

  • Hvis du får symptomer på luftvejsinfektion og/eller er i øget risiko for et alvorligt forløb, kan du være i målgruppen for tidlig tabletbehandling mod COVID-19. Her kan det være vigtigt hurtigt at komme i behandling. Tal med din læge om, hvilke retningslinjer der gælder for dig og hvilken test, der vil være relevant

Forskellige typer test for SARS-CoV-2 (coronavirus, COVID-19)

Hvad er virus SARS-CoV-2

  • Virus hedder SARS-CoV-2, mens COVID-19 er navnet på den sygdom, som du kan udvikle, hvis du smittes med SARS-CoV-2

  • Virus består af nogle proteiner (bl.a. "spike-protein" og nucleoprotein), fedtmembraner og RNA, som er virusarvemateriale

  • Spike-protein

    • Virus bruger sit ”spike-protein” (piggene på virus) til at binde sig til menneskets celler på en såkaldt ACE2 receptor, den del af proteinet kaldes det "receptorbindende domæne" (RBD)

    • Vaccinerne virker hovedsageligt ved at danne antistoffer mod RBD, som medfører at virus neutraliseres

  • Nucleoprotein

    • Virus bruger nucleoproteinet til at vikle sit RNA rundt om. Hver viruspartikel har mange gange flere nucleoproteiner end spike glycoproteiner

Tre typer SARS-CoV-2 test/populært kaldet coronatest eller COVID-19 test

  1. PCR-test - som regel podes man i halsen

  2. Antigentest - ofte kaldet hurtigtesten, hvor du som regel bliver podet i næsen

  3. Antistoftest

PCR-test

  • Udføres nogle steder kun på indlagte patienter og findes ikke som hurtigtest

  • PCR påviser arvemateriale fra SARS-CoV-2. Det er den mest følsomme test til at påvise aktuel infektion. Testen kan være positiv i nogen tid efter overstået infektion

Antigen-test

  • Antigentest påviser proteiner fra SARS-CoV-2. Den fortæller med rimelig sikkerhed både, om du er smittet og smitter 

  • Testen giver hurtigt svar, men er mindre følsom end PCR-testen. En negativ antigentest udelukker derfor ikke infektion

Antistof-test

  • Kan ikke anvendes ved mistanke om COVID-19, da den siger noget om tidligere smitte og immunitet

  • Der er to forskellige typer antistoffer:

    • Nucleoprotein antistoffer. Hvis du er positiv for disse, har du været smittet med SARS-CoV-2 virus. Du danner ikke nucleoprotein antistoffer, hvis du ”kun” er vaccineret

    • Spikeprotein antistoffer. Hvis du er positiv for disse, er du med meget stor sandsynlighed immun overfor SARS-CoV-2 virus. Men denne test kan ikke afgøre, om du har været smittet eller er blevet vaccineret 

Hvilken test skal du vælge?

Det anbefales ikke længere at teste sig selv ved mistanke om COVID-19. Kun hvis man er i risikogruppe for alvorligt forløb og behandling, og det derfor kunne være relevant.

Hvis du er i tvivl, skal du tale med din læge om, hvad der gælder for dig.

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit prøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling.

Lægen, der har bestilt prøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere.

Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom prøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen