Forskellige typer test for SARS-CoV-2 (coronavirus, COVID-19)
Hvad er virus SARS-CoV-2
Virus hedder SARS-CoV-2, mens COVID-19 er navnet på den sygdom, som du kan udvikle, hvis du smittes med SARS-CoV-2
Virus består af nogle proteiner (bl.a. "spike-protein" og nucleoprotein), fedtmembraner og RNA, som er virusarvemateriale
Spike-protein
Virus bruger sit ”spike-protein” (piggene på virus) til at binde sig til menneskets celler på en såkaldt ACE2 receptor, den del af proteinet kaldes det "receptorbindende domæne" (RBD)
Vaccinerne virker hovedsageligt ved at danne antistoffer mod RBD, som medfører at virus neutraliseres
Nucleoprotein
Tre typer SARS-CoV-2 test/populært kaldet coronatest eller COVID-19 test
PCR-test - som regel podes man i halsen
Antigentest - ofte kaldet hurtigtesten, hvor du som regel bliver podet i næsen
Antistoftest
PCR-test
Udføres nogle steder kun på indlagte patienter og findes ikke som hurtigtest
PCR påviser arvemateriale fra SARS-CoV-2. Det er den mest følsomme test til at påvise aktuel infektion. Testen kan være positiv i nogen tid efter overstået infektion
Antigen-test
Antigentest påviser proteiner fra SARS-CoV-2. Den fortæller med rimelig sikkerhed både, om du er smittet og smitter
Testen giver hurtigt svar, men er mindre følsom end PCR-testen. En negativ antigentest udelukker derfor ikke infektion
Antistof-test
Kan ikke anvendes ved mistanke om COVID-19, da den siger noget om tidligere smitte og immunitet
Der er to forskellige typer antistoffer:
Nucleoprotein antistoffer. Hvis du er positiv for disse, har du været smittet med SARS-CoV-2 virus. Du danner ikke nucleoprotein antistoffer, hvis du ”kun” er vaccineret
Spikeprotein antistoffer. Hvis du er positiv for disse, er du med meget stor sandsynlighed immun overfor SARS-CoV-2 virus. Men denne test kan ikke afgøre, om du har været smittet eller er blevet vaccineret
Hvilken test skal du vælge?
Det anbefales ikke længere at teste sig selv ved mistanke om COVID-19. Kun hvis man er i risikogruppe for alvorligt forløb og behandling, og det derfor kunne være relevant.
Hvis du er i tvivl, skal du tale med din læge om, hvad der gælder for dig.
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Hvis dit prøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling.
Lægen, der har bestilt prøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere.
Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom prøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.
Vil du vide mere?