Biopsi II
Videotekst
En biopsi er en procedure, hvor et stykke væv fjernes fra kroppen for at blive grundigt undersøgt. En diagnose kan stilles, når cellerne bliver undersøgt gennem et mikroskop. Der er flere måder, biopsiprøver kan tages på.
En punktionsbiopsi bruges for at tage prøver af huden, i hele hudens tykkelse. Et specialinstrument, som kaldes en punktionsnål, bruges til at lave et lille hul i huden. Dette hul fungerer som en småkage-form, som skærer et stykke dej ud; hudprøven indeholder alle hudens lag – epidermis, dermis og fedt. En punktionsbiopsi lukkes nogle gange med sutur.
En anden type hudbiopsi er en høvlebiopsi. Ved denne procedure høvles et meget tyndt lag af huden med en skalpel og fjernes til undersøgelse. Dette er den mindst indgribende type biopsi og kræver sjældent, at man må sys bagefter.
Endoskopisk biopsi udføres under kikkertundersøgelse. Endoskopi er en type procedure, som gør det muligt for lægen at se ind i kroppen, uden at skulle udføre en operation. Ved endoskopi føres et bøjeligt rør med kamera og lyskilde ind i kroppen. Det kan bevæges rundt for at give billeder af organer og væv fra forskellige positioner. Små sakse og koste, som kan fjerne vævsprøver, kan også føres gennem røret for at udtage prøven.
Ved knoglemarvsbiopsi bruger man en lang nål til at fjerne celler fra knoglemarven. Efter først at have givet lokalbedøvelse, føres en tyk, hul nål ind i knoglen. Hos voksne tages prøven som regel fra bagsiden af hoftekammen. Når der er udtaget nok knoglemarv, trækkes nålen ud.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af