Kapselendoskopi

Videotekst

Tyndtarmen er en del af mave-tarmkanalen. Den er 4-6 meter lang og er det sted, hvor det meste af fordøjelsen finder sted. Endoskopi kan undersøge uregelmæssigheder i tarmen som svulster og blødninger. Men de endoskoper, der findes, kan kun nå de første 1-2 meter ned i tarmen. Ofte befinder uregelmæssigheder sig i de resterende 4-5 meter. Men med kapselendoskopi er det muligt at undersøge hele tarmen for svulster eller tarmblødninger, der ellers ikke kan nås ved almindelig endoskopi.

Kapselendoskopi er en metode uden brug af kirurgi, hvor man sluger en lille kapsel, som fotograferer slimhinden under sin vej gennem tarmsystemet.

Kapslen er cirka på størrelse med en vitaminpille og indeholder en sender, et batteri, et farve-videokamera og en LED lyskilde. Kapslen er forseglet og modstandsdygtig over for mavesyre og fordøjelsesenzymer. Kapslen tager to billeder pr. sekund, mens den føres gennem mavetarmkanalen ved hjælp af tarmbevægelserne. Der kan afsløres svulster eller blødninger fra tarmvæggen på fjerne steder i tarmkanalen, som derved kan identificeres mere præcist. Sensorer på patientens mave sender billeder til en modtager båret ved taljen.

Efter 8 timer og over 50.000 billeder kommer kapslen ud med afføringen. Billederne kan nu gennemses som en video og vurderes af en læge. Kapslen kan ikke genbruges, og mange mennesker opdager ikke engang, at den udskilles med afføringen.

Du får detaljerede instruktioner til, hvordan du skal spise forud for undersøgelsen. Det er vigtigt at undgå områder med stærke magnetiske felter. Du skal tale med din læge om mulige komplikationer.

Vil du vide mere? 

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen