Drop (PVK)
Sådan får man lagt et drop (PVK) i håndryggen.
Et drop hedder perifert venekateter (forkortet PVK) på fagsprog. Fordelen ved et drop (PVK) er, at man kan give medicin, væske og blod direkte i blodåren (intravenøst).
Hvis du bliver indlagt eller skal behandles ambulant over flere dage, kan det være, at sygehuspersonalet vælger at lægge et PVK. Man placerer det typisk i en blodåre i håndryggen.
Staseslange bindes om armen
Allerførst vil du få bundet en staseslange (elastisk plastikbånd) om armen. Dermed forhindrer man tilbageløb af blod fra arm og hånd, og når blodet staser op, bliver blodårerne større og mere synlige på håndryggen. Det gør ikke ondt at få bundet staseslangen om armen, men den vil stramme lidt.
Den rigtige størrelse PVK udvælges
Et PVK består af en kanyle inde i et plastikrør med en lukkemekanisme. Plastikrørets tykkelse kan variere. Valg af størrelse afhænger af, hvad der skal gives igennem droppet. Til eventuel blodtransfusion vælges et større PVK, hvorimod hvis der kun skal gives medicin, kan man bruge et mindre tykt PVK.
Indstiksstedet afsprittes
Sygeplejersken eller lægen finder en egnet blodåre på håndryggen og desinficerer huden med sprit, der hvor PVK skal anlægges.
Kanylen stikkes ind i en blodåre
Kanylen med plastrøret stikkes ind i blodåren. Herefter fjernes den skarpe kanyle, så det kun er plasticrøret, som ikke er skarpt, der bliver liggende inde i blodåren. Det kan godt gøre lidt ondt, men det er en kortvarig smerte. Når PVK´et er på plads og fikseret med plaster, sprøjter man saltvand igennem for at sikre, at det fungerer, som det skal og for at blodet ikke skal størkne inde i plastikrøret.
PVK er klar til brug
Der kan nu tilsluttes en slange, der kan føre medicin, væske eller blod ind i blodåren.
Skal du have drop i længere tid, skal PVK ind imellem skiftes til en anden overfladisk blodåre, da blodåren kan lukke til eller blive inficeret.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
