Til dig som skal opereres
Læs information fra den pågældende anæstesiafdeling igennem, så du får mere målrettet og detaljeret viden om det indgreb, der er planlagt i dit tilfælde. Er der spørgsmål eller forhold omkring bedøvelsen du har brug for yderligere viden om, så kan du spørge den anæstesilæge, du taler med inden operationen.
Anæstesi
Ordet anæstesi betyder "uden følelse og uden bevidsthed". Anæstesi er en fælles betegnelse på de forskellige former for bedøvelse, man bruger ved operationer.
Anæstesilæger og anæstesisygeplejersker er specielt uddannet personale til varetage, at du får en sikker og god bedøvelse under operationen.
Faste
Før operationen skal du FASTE. Det betyder, at man ikke må spise fast føde inkl. mælk og juice 6 timer før operationen. De fleste må drikke klare væsker som vand og saftevand indtil to timer før bedøvelsen.
Hvis du får medicin, er det hovedreglen, at du også skal have vanlig medicin på operationsdagen. Enkelte former for medicin skal du dog holde pause med i forbindelse med operation. Du vil få besked herom ved samtalen med anæstesilægen forud for indgrebet.
Sminke, neglelak, kunstige negle, smykker, ringe og piercinger skal fjernes, før du kommer til operationsafdelingen. Kontaktlinser tages ud. Briller og proteser tages af på operationsstuen, før start af fuld bedøvelse (narkose). Alt dette er vigtigt for sikkerheden.
Samtale med anæstesilæge
Før operationen vil en anæstesilæge tale med dig og vurdere din helbredstilstand, samt give dig relevant information (præoperativ vurdering) om, hvad du kan forvente, der skal ske i forbindelse med bedøvelsen, samt gennemgå en smerteplan for tiden efter operationen. Husk at dette giver dig en god mulighed for at stille spørgsmål.
Hvis du er forkølet eller lige har overstået forkølelse/ luftvejsinfektion eller anden infektion, skal du fortælle om det.
Er du allergisk for noget, er det vigtigt, at du fortæller det. Har du en kronisk sygdom som f.eks. diabetes, KOL, astma, leddegigt, forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, kan det af og til blive nødvendigt med ekstra undersøgelser eller speciel forbehandling.
Det er vigtigt, at du ved præcist, hvilken fast medicin du får - og hvorfor. Hvis du har en medicinliste, er det vigtigt at medbringe den til samtalen.
Har du har haft komplikationer eller gener som kvalme og opkastning ved tidligere bedøvelse/narkose, skal du fortælle om det til formødet.
Præmedicin
De fleste mennesker, som skal opereres, kan fuldt forståeligt være lidt spændte eller nervøse. Enkelte har brug for en beroligende medicin før selve bedøvelsen, men dette anbefales ikke som standard (præmedikation) - oftest er en god information det bedste middel mod nervøsitet.
Smertestillende medicin gives ofte som en del af præmedicinen og er starten på smertebehandlingen efter operationen.
Hvis det er aftalt, at du skal have præmedicin, får du dette lidt tid før, du køres til operationsafdelingen. Husk at lade vandet ("tisse") forinden.
Effekten af præmedicin er forskellig, men hensigten er, at du skal føle dig afslappet. Læg dig derfor i sengen og hvil dig, efter at du har fået denne medicin. Denne medicin gives oftest som tablet, men i få tilfælde som sprøjte eller som stikpille. Det kan være en kombination af afslappende og smertestillende medicin.
Valg af bedøvelse
Valg af bedøvelsesform afgøres under samtalen med anæstesilægen. Der tages hensyn til dine ønsker, men afhængig af operationstypen, og hvilke sygdomme du i øvrigt er kendt med, kan anæstesilægen foreslå specifikke former for bedøvelse, som er mere hensigtsmæssige og sikre.
Dette er den form for bedøvelse, der oftest benyttes. Først får du ren ilt på maske. Smertestillende og sovemedicin gives derefter direkte ind i en blodåre igennem et drop. Herefter falder du hurtigt i søvn uden ubehag, og du vil sove og være smertefri under hele operationen.
Ved en fuld bedøvelse trækker du ikke selv vejret, og din vejrtrækning overtages af den person, der varetager din anæstesi. Du vågner som oftest kort tid efter, at operationen er færdig.
Spinalbedøvelse og epiduralbedøvelse
Ved spinal- og epiduralbedøvelse lægges lokalbedøvelse med en tynd nål mellem to ryghvirvler. Dette fører til, at kun underkroppen og eventuelt maven bliver bedøvet. Du vil derfor ikke føle smerte, og kan være vågen under indgrebet.
Både spinal og epiduralbedøvelse er enkle, gode og meget sikre bedøvelsesformer, som er forbundet med meget lidt ubehag. Du kan derudover få tilbudt lidt beroligende medicin, så du slapper helt af og måske sover let. Det er også mulighed for at høre musik, mens operationen foregår.
Ved epiduralbedøvelse bliver der som oftest lagt et tyndt plastikkateter ind i ryggen. Dette giver mulighed for at give ekstra lokal bedøvelsesmiddel, og kateteret kan bruges til at lindre smerter efter operationen.
Epiduralbedøvelse er i dag en hyppigt anvendt smertelindringsform til fødsler og efter operationer. Det er den på grund af sine store smertelindrende virkning og gavnlige virkninger på blandt andet tarmsystem og vejrtrækning.
Lokalbedøvelse med blokade
Bedøvelsesmidlet lægges ind omkring de nerver, der forsyner den del af kroppen, som skal opereres. Denne form for bedøvelse bruges for det meste ved operationer på hænder, arme, ben og fødder (se regionalbedøvelse).
Ved blokadebedøvelsen kan der efterlades et kateter ved nerven, hvorved man forsat kan supplere med lokalbedøvelse. Dette er en meget effektiv smertebehandling, der kan vare flere dage.
Operationsdagen
En operationsafdeling har et fastlagt program med planlagte operationer. Der kan imidlertid komme personer, som har brug for akut operation, som kan forårsage, at din operation udskydes til senere. Sker der derimod en akut forværring i din sygdom vil du også blive opereret tidligere, således at man altid prioriterer de mest syge til først at gennemgå operation.
På operationsstuen
På operationsstuen vil du blive modtaget af anæstesisygeplejerske, anæstesilæge og operationssygeplejerske. Her får du anlagt et intravenøst drop, hvor man igennem et tyndt plastik-kateter kan give væske og medicin direkte ind i en blodåre.
Blodtryk, puls og iltmætning måles både før, under og efter anæstesi. Man måler hjertets aktivitet ved hjælp af elektroder, som sættes på din krop hvorved man kan læse dit elektrokardiogram (hjerterytme) på overvågningsskærm. Man måler blodtrykket enten ved at påsætte en manchet på den ene arm eller ved at lægge et tyndt kateter ind i en pulsåre, hvorfra man efterfølgende kan måle blodtrykket kontinuerligt. Endelig måles iltmætning ved at sætte en fingerclips på en finger, hvorved man kan måle, at du hele tiden har tilstrækkeligt med ilt i blodet. Alle disse værdier bliver vist på en skærm, så man hele tiden kan se, at din tilstand er stabil.
Moderne anæstesimetoder og anæstesimedicin muliggør en tæt kontrol af, at kroppens tilstand er stabil under bedøvelse og operation. Vejrtrækning, hjerterytme, blodtryk bliver uafbrudt overvåget under hele indgrebet.
Der vil være kvalificeret anæstesipersonale hos dig hele tiden, mens du er på operationsafdelingen.
Efter operationen
Efter operationen bliver du kørt til opvågningsafdelingen (i nogle tilfælde intensivafdelingen). Her skal du være så lang tid, som det er nødvendigt, afhængig af indgrebets omfang og din tilstand. Der vil du få behandling og pleje af specialuddannet personale. Du vil få tilbudt supplerende smertestillende medicin, hvis du har behov for dette. Efter enkelte operationer bliver personen liggende på opvågningsafdelingen til næste dag.
Informationen i denne artikel er meget generel og giver formentlig ikke svar på alle dine spørgsmål. Individuelle spørgsmål i relation til det indgreb, du skal gennemgå, kan du spørge om ved præmedikation, eller når du kommer til operation.
Vil du vide mere?
