Epiduralbedøvelse

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Fakta

  • Ved epiduralbedøvelse indfører man et millimetertyndt plastrør (kateter) mellem to ryghvirvler ind i epiduralrummet. Epiduralrummet er et lille rum der omgiver rygmarven
  • Ved at sprøjte lokalbedøvelse og morfinlignende medicin igennem kateteret kan man lokalbedøve nerverødder, der forsyner den nedre del af kroppen. Behandlingen kan både gives som en enkelt indsprøjtning, eller man kan efterlade det tynde plastrør, hvor man efterfølgende kan give lokalbedøvelse og morfin på en sprøjtepumpe, så længe der er behov for det
  • Lokalbedøvelse af nerverødder er en meget effektiv smertebehandling
  • Denne form for bedøvelse er sikker og med få komplikationer
  • Epiduralbedøvelse bruges hyppigt til fødsler og til operationer i ben, mave og brysthule
  • Lokalbedøvelsen fjerner fornemmelsen af smerte og kulde-varme-sansen, men man vil forsat bevare fornemmelsen af berøring og en vis grad af muskelkraft

Hvad er epiduralbedøvelse?

Epiduralbedøvelse er en effektiv form for bedøvelse, hvor man sprøjter lokalbedøvende væske ind mellem to ryghvirvler i et lille hulrum uden på rygmarven. Lokalbedøvelsen vil herefter påvirke nerverne, der udgår fra rygmarven, så følelsen af smerter helt ophæves.

Hvad er epiduralrummet?

Rygsøjlen består af en lang række knogler (ryghvirvler). Gennem hver ryghvirvel er der et hul på ca. 2 cm i diameter. Fra hjernen og ned til lænderyggen går rygmarven gennem disse huller, som tilsammen danner rygmarvskanalen. Mellem ryghvirvlerne passerer der nerverødder ud fra rygmarven til kroppen - en på højre og en på venstre side i alle mellemrummene. Rygmarven ligger "badet i "rygmarvsvæske (spinalvæske).

Udenom rygmarvsvæsken ligger en hinde (dura), som beskytter rygmarven og spinalvæsken. Mellem dura og indersiden af rygmarvskanalen er der et smalt "hulrum", som betegnes epiduralrummet. Forenklet kan man sige, at dura er en pose eller en sæk, som er fyldt ud af rygmarven og rygmarvsvæsken. Posen er omgivet af epiduralrummet. Nerverødderne passerer gennem epiduralrummet på sin vej fra rygmarven og ud gennem mellemrummet mellem to nabohvirvler og videre ud til kroppen.

Hvordan foregår en epiduralbedøvelse?

Ved epidural smertelindring og/eller bedøvelse stikkes en nål gennem huden og ind i ryggen i midtlinjen mellem to nabohvirvler. Nålen stikkes akkurat så langt ind, at spidsen bliver stående i epiduralrummet, og ikke ind i durasækken, hvor rygmarven ligger.

For at sikre god kontrol over bedøvelsen/smertelindringen føres et millimeter tyndt plastrør (et epiduralkateter) ind gennem nålen. Når kateteret er på plads i epiduralrummet, trækkes nålen ud, mens kateteret bliver liggende. Katetret kan ikke mærkes, kun nålen som fjernes når katetret er lagt. Bedøvelse eller smertestillende medicin kan derfor hele tiden sprøjtes ind i epiduralrummet.

Såvidt muligt anlægger man epiduralbedøvelse, mens den der skal lokalbedøves, stadig er vågen, da det minimerer risikoen for skader.

Bedøvelsen

Epiduralbedøvelsen består af et lokalbedøvende middel og eventuelt et morfinlignende stof.

Virkningen opstår dels ved at lokalbedøve nerverødderne, som passerer gennem denne del af epiduralrummet, og dels ved at bedøvelsesmidlerne trænger gennem dura ind i spinalvæsken og her bedøves både nerverødder og rygmarven.

Man kan kombinere forskellige blandinger af lokalbedøvende midler og smertestillende midler for at opnå specielle effekter, som er hensigtsmæssige ved de individuelle indgreb.

Når man får denne type bedøvelse, er det vigtigt, at man ikke er i underskud med væske. Derfor får man som regel givet ekstra væsketilførsel direkte i et drop, som er et lille plastrør lagt ind i en blodåre på hånden (intravenøst) både før, under og efter indgrebet.

Hvornår anvendes epiduralbedøvelse?

Metoden anvendes, når det er ønskeligt, at personen er vågen (ved bevidsthed) under et kirurgisk indgreb, eller man vil undgå fuld narkose (f.eks. en hofteoperation) eller en fødsel.

En anden årsag kan være, at der er tale om indgreb, som medfører stærke smerter efter operationen, hvor der er behov for smertestillende i dagene efter operationen. Her kan man lade kateteret blive liggende i flere dage. Lokalbedøvende og smertestillende midler kan så sprøjtes ind gennem kateteret efter behov og effektivt lindre smerterne. Dette sker ofte med en pumpe, der automatisk doserer medicinen.

Hvad er fordelene med epiduralbedøvelse?

Ved kun at bedøve den del af kroppen, hvor det kirurgiske indgreb foregår, vil risikoen for komplikationer efter operationen reduceres som fx:

  • Reduceret blodtab
  • Mindre risiko for lungebetændelse
  • Færre komplikationer i form af blodprop
  • Mindre tab af muskelmasse
  • Mindre svækkelse af kroppens immunforsvar mod infektioner
  • Kortere rekonvalescens

Med rigtigt valg af bedøvelsesmiddel kan muskelkraft og berøringssans være godt bevaret. Det gør metoden velegnet til at lindre smerter ved fødsel og smerter efter en operation.

Hvad er ulemperne ved epiduralbedøvelse?

  • Det hænder, at metoden ikke giver tilstrækkelig smertefrihed og må suppleres med yderligere smertestillende eller fuld bedøvelse
  • Lavt blodtryk kan også opstå, men dette er meget sjældent ved operationer i nedre del af maven og i benene
  • Epiduralbedøvelse har ikke nogen beroligende virkning. Det kan derfor være nødvendigt at give beroligende medicin ved siden af. Dette gør, at mange sover under indgrebet

Børn og epiduralbedøvelse

Epiduralbedøvelse kan også benyttes hos børn og er særlig velegnet hos dem, som har brug for længerevarende lindring af smerter efter en operation.

Hvor hurtigt virker bedøvelsen?

Det afhænger lidt af, hvilken blanding af medikamenter man får, hvor hurtigt bedøvelsen virker. Men normalt kommer virkningen inden 10 minutter. Efter 20-30 minutter er man klar til operation.

Varigheden er 1-3 timer, hvis man kun giver en indsprøjtning, men man kan give mere bedøvelse efter behov.  

I de tilfælde, hvor epiduralkateteret bliver liggende, vil det sikre god smertelindring samtidig med, at man er vågen. Alternative vil ofte være stærke smertestillende midler, som morfin, der har flere bivirkninger, så som kvalme, opkastning, forstoppelse og sløret bevidsthed.

Ofte vil alternativet til epiduralbedøvelse være fuld bedøvelse. Ved fuld bedøvelse kan der være påvirket vejrtrækning umiddelbart efter. Epiduralbedøvelse er derfor ofte et godt alternativ til personer med nedsat lungefunktion. Da man selv trækker vejret under operationen, vil for eksempel evnen til at hoste slim op fra luftvejene efter indgrebet heller ikke være påvirket.

Hvilke bivirkninger kan der opstå ved epiduralbedøvelse?

Bivirkninger er forholdsvis sjældne og normalt ufarlige:

  • Blodtrykket vil ofte falde efter lokalbedøvelsen er givet. Det behandles ved, at man giver væske direkte i blodårerne (intravenøst). Ved større fald i blodtrykket bruges medicin mod lavt blodtryk
  • Nogle kan få problemer med at lade vandet (tisse), fordi nerverødderne til urinblæren kan være blokeret. Hvis dette sker, er det ofte nødvendigt at lægge et blærekateter for at sikre, at blæren bliver tømt
  • Kvalme og opkastninger kan forekomme ved anlæggelsen af bedøvelsen
  • Kløe er ikke usædvanlig ved brug af stærke smertestillende midler (morfinlignende stoffer) epiduralt
  • Hvis bedøvelsen anlægges højt oppe i ryggen, kan det i yderst sjældne tilfælde ske, at nerverne til åndedrætsmusklerne blokeres. I så fald skal man have hjælp til vejrtrækningen

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Komplikationer er meget sjældne ved brug af epiduralkateter.

En sjælden gang kan der opstå blodansamling i rygmarvskanalen, men dette sker først og fremmest hos personer med udtalt tendens til blødninger - eller som får blodfortyndende medicin. Hos personer, som har øget blødningstendens, anvendes epiduralbedøvelse ikke. Blodansamlinger i vævet omkring rygmarven kan trykke på nerverne; symptomerne vil da være tiltagende lammelse og følelsesløshed i skridtet og benene. En meget sjælden komplikation som ses hos mindre end én ud af 10.000, der har fået anlagt epiduralkateter.

Infektioner kan forekomme ved brug af epiduralkateter over lang tid. Risikoen bliver større, hvis behandlingen varer flere døgn og hos inficerede patienter. Patienter med epiduralkateter skal derfor overvåges nøje, så længe kateteret anvendes. 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen